...til gengæld var han efter sigende god mod dyr.

Ret underholdende:

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Tak til spunky for at gøre mig opmærksom på dette storartede site!

Hvis man har et godt link, man vil sende til nogen - så kan man med fordel peppe det lidt op, så modtageren får en vuvuzela-blæsende sydafrikaner med - med lyd og det hele.

Måden er at skrive www.vuvuzela-time.co.uk/ foran urk'en. Så hvis man - for eksempel - skulle sende et link til denne blog, hvor url'en normalt er http://blog.leoparddrengen.dk/ så sender man istedet linket http://www.vuvuzela-time.co.uk/blog.leoparddrengen.dk/ - og så er det hele meget festligere & vuvuzela-agtigt.

Og hvis man så sørger for at gøre det som rigtigt link, med ankertekst etc, så vil folk blive rigtigt glædeligt overrasket!
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Ja, jeg er desværre ikke komponist, men jeg synes virkelig nogle burde tage sig sammen og skrive dette musikstykke - som på godt & ondt kan beskrive år 2010 i en nøddeskal.

Var det noget, Per Nørgård? Tid for et magnum opus?
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Der var noget med en eller anden fodboldkamp, hvor vi forærede en masse chancer væk og var tydeligt ramt af spejlingseffekt, men på forunderlig vis, på grund af en Dennis Rommedahl, endte med at vinde.

Og så havnede jeg efter at være kommet hjem fra indre forstæder det sædvanlige sted, og der var slet ikke peberspray i nat.

Men er da vist nok blevet lakket lidt til, sådan føles det ihvertfald nu.

Og da jeg ikke noget synderligt fornuftigt jeg lige kan finde på at skrive, så lad mig tage en drøm, som jeg drømte i vuvuzelaens skygge den anden dag, som har irriteret mig på en eller anden måde siden: Jeg kommer til en mine spille-venners villa. Jeg kan høre musik derindefra. Jeg går hen mod en åben dør (på dette tidspunkt begynder stedet at minde om pavillionen i fælledparken), men min ældste ven dukker pludseligt op, og siger noget med at jeg ikke er inviteret. At de specifikt havde sagt at det ikke var mig der skulle danse.

Jeg kigger ind i det der nu er en dansesal, og min spille-vens kone danser med en mand. Han er iført en form for primitiv leoparddragt, med meget store og dårligt udførte rosetter. Og han er tyk. Og løfter op i toppen af leoparddragten, som åbnebart er to-delt, så vommen hænger ud.

Han er ganske hvid, skal understreges, det er ikke protagonisten. Selvom det ellers kunne lyde som ham.

Længere er drømmen ikke. Og hvad den skal gøre godt eller dårligt for ved jeg bestemt ikke. Men nu har jeg skrevet den, så håber jeg den holder sig væk i fremtiden.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Som svar på mit indlæg om vuvuzelaens søvndyssende indflydelse på mig, har M været så venlig og kunstnerisk at kreere et værk, en hyldest til Vuvuzelaen.

Jeg aner en smule indflydelse fra nogle af de klassiske mestre, nok især Beethoven, men det skal nok komme op og måle sig med de største af de klassiske symfonier.

Dog er jeg ikke sikker på om jeg vitterligt (for nu at citere Morten Olsen) vil kunne bruge det til at falde i søvn på. Det har muligvis en lidt for dramatisk drejning for at det kan lade sig gøre. Men det vil vise sig.

I første omgang vil jeg dele det med omverdenen - og samtidig gøre mit første forsøg i at embedde en MP3-fil:


Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Du er lige stået op i det varme sommerhus. De andre er gået, uvist hvorhen. Du blev liggende længe i sengen, netop for at du ikke skulle med. Du har lyst til fred. Resterne af deres morgenmad står stadig på bordet. Syltetøjet har tiltrukket bier og fluer, som nu summer rundt. Zumm-zumm. I vinduerne flyver fluer rundt, de summer, de vil ud. Du vil også ud. Du tager et tæppe. Og du tager en dyne og en bog. Lægger det ud på græsset, arrangerer det, og lægger dig. Formiddagssolen står ned, den varmer dig. Du lægger dig godt til rette. Fluerne summer omkring dig. Du begynder at læse. Bierne summer omkring dig. Varmen varmer dig op, dit hoved bliver tungt. Alt summer omkring dig. Bogen du læser bliver tungere. Det summer, og du må læse det du læser igen og igen. Dine øjne bliver tungere. Det summer. Dine solbriller falder af. Det summer. Du sover. Det summer.

Jeg ved ikke om det er minder eller associationer som ovenstående. Men jeg har endnu ikke kunnet se en fodboldkamp under dette VM, uden indenfor de første 10 minutter at blive forfærdeligt søvnig. Måske med undtagelse af Holland-Danmark kampen, hvor der trods alt var lidt mere på spil.

Med nogle kampe har det været forståeligt, der er ikke sket meget. Med andre har været godt gang i kampen fra første færd, men mine øjenlåg bliver alligevel tungere og tungere. Og jeg ender med at vågne, når første halvleg er forbi.

Jeg er ikke i tvivl om at det er vuvuzelaerne, der gør det. Så jeg overvejer lidt, om jeg som middel mod søvnløshed, skal prøve at få en optagelse - uden kommentatorlyd, men udelukkende vuvuzela-summen fra stadion. Så kan jeg sætte den på om natten, når jeg ikke kan falde i søvn.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Det viser sig nu, at vuvuzela-hornet som vil præge VM-kampene i Sydafrika, ikke bare kan være en larmende og irriterende "fornøjelse". Hornet kan simpelthen, rent fysisk, være med til at afgøre kampene, fortæller fodboldprofessor Theodor Tøhe fra Dansk Idræts-Fysiologisk Institut.

"Jeg har studeret flere hundreder optagelser af velbesøgte klub- og landskampe i Sydafrika," fortæller professoren. "Og det er helt tydeligt - bolden flytter sig. Og det er vel at mærke med en almindelig, gammeldags bold. Jeg tør slet ikke tænke på hvad der vil ske, med den nye livlige VM-bold. I tynd luft i højlandet; på et lukket stadion!"

Theodor Tøhe forklarer: "Det der sker, er at tilskuerne blæser utroligt meget luft ud gennem disse horn. Et enkelt horn kan selvfølgelig ikke gøre nogen forskel, men der er jo tale om hele stadions fyldt med truttende mennesker. Og hvis de trutter kraftigere på det helt rigtige tidspunkt - og det har de altså god træning i i Afrika - kan de simpelthen skabe en bølge, et lufttryk, som kan føre bolden i den retning de ønsker. Som regel i retning af modstanderholdets mål."

Professor Tøhe viser nogle af de plancher, han har lavet for at illustrere metoden. "Timingen er altafgørende," fortæller han. "Hvis bolden skydes frem af banen, og kommer 20 meter op i luften, og - normalt - står til at lande 5 meter fra sidelinien - så skal man begynde at trutte hårdt, når bolden er på det højeste punkt - hvis man vil have bolden til at hoppe højt, og ind mod midten.

For det vil skabe et lufttryk, som netop går ind under bolden, og giver den ekstra fart i opspringet, og samtidig  skubber den mod midten.

Vil man derimod have bolden til at ligge næsten død, når den rammer jorden, skal man begynde at blæse allerede når bolden er på vej op - for så vil der dannes en luftpude inden bolden lander, som vil tage energien ud af bolden."

Den flyvske VM-bold

Jeg spørger hvilken betydning det vil få at Danmarks kampe skal spilles i højderne. "Enorm. Det kan ikke undervurderes. Det siger sig selv, at des mindre luft der er i forvejen, des mere betydning vil luften fra vuvuzela-hornene få. Den luft der kommer ud kommer jo fra lungerne, hvor den er blevet komprimeret, og er derfor absolut ikke tynd. Og når bolden så også er let, tør jeg næsten ikke forestille mig resultatet."

Professoren tilføjer: "Jeg kan faktisk godt forestille mig, at vi vil komme til at se mål, scoret direkte ved vuvuzela!"

Hvordan kan det lade sig gøre at time det, med så mange tilskuere, det må da være forbistret svært, spørger jeg.

"Ved træning og atter træning. Og så har de nogle meget dygtige dirigenter, de kalder dem bwana mkombo. Deres status i sydafrikansk fodbold er nærmest at sammenligne med en toreadors i spansk tyrefægtning!"

Er det så kun Sydafrika der mestrer det?

Ngando Pickett - kommende vuvuzela-dirigent?

"Det var det til at starte med, men de øvrige afrikanske lande har fået øjnene op for effekten. Og faktisk ved jeg at Camerouns maskot, Ngando Pickett, i det sidste år har været i lære som bwana mkombo. Og det kan altså godt gå hen og blive katastrofalt for Danmark, hvis vi ikke har et modsvar."

Og hvad kan det så være?

"Ja, vi må jo lave en modlufttryk, en modbølge. Og netop det med bølgen fik mig til at tænke på Johnny Reimar. For han var jo afsted til VM i Mexico i '86, hvor verden først stiftede bekendtskab med bølgen - og dengang gav han en utrolig moral til de danske Roligans. Så jeg kontaktede ham for 5 måneder siden, og fortalte ham om problemet. Så han har nu også ligget i hård træning, med en større gruppe vuvuzela-blæsende smølfer i rød/hvide farver - og de er allerede på plads dernede. Forhåbentlig vil det være nok til at resten af de danske tilskuere kan lære hvornår der skal blæses."

Det er vi mange der krydser fingre for. Danmark møder Cameroun den 19. juni.


[Opdatering]: Læs også indlægget om den sydafrikanske spejlingseffekt.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Når man nu næppe kan blive fri for det der af fluer summende vuvuzela-horn, så må vi vel prøve at lære at elske det.... Selvom det bliver svært - det er dog cirka så tilpas absurd, at jeg kan se, at det faktisk vil være en mulighed for mig.

Og heldigvis er der på youtube mange klip med det, så man kan prøve at træne sig op i kærlighed til hornet.

Man kan jo starte med Salutation - the Vuvuzela Song. Som udmærker sig ved at instrumentet slet ikke optræder i sangen. Nok meget klogt, men lidt sært når sangen er en hyldest til et instrument:


Så kan man gå videre og høre hvordan 3 muntre fyrer "spiller" på et vuvuzela horn. Det lyder kun lidt slemt, når der er 3. Slet ikke som når der er 30.000 - 100.000 - så det er en god måde at vænne sig til det:


Tilsidst, når man er ved at blive akklimatiseret, kan man trække den det sidste stykke ved at at tilføre lidt hollandsk schlager... så er transformationen fuldbragt, og man er klar til VM - og vigtigst, vi kan blive lige så akklimatiserede som hollænderne, inden vi skal spille mod dem.


[Opdatering]: Læs også om de alvorlige taktiske konsekvenser af vuvuzela-hornene.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Jeg har lige set det sidste kvarter af 1. halvleg i opvarminingskampen mellem Sydafrika og Danmark.

Og det virker altså lidt uheldigt - for åbenbart er fodboldmoden i Sydafrika, at tilskuerne render rundt og blæser i nogle meget lange horn.

Og de lyder allesammen cirka ens - og når en masse tilskuere gør det på samme tid, gennem hele kampen - ja, så lyder det altså som om en kæmpe flok fluer summer konstant.

bzzzbrrrbzzzbrrrrbzzzzzbrrrrbzzzbrrrrbzzzbrrrrbzzzbrrrr

Og det er for det første irriterende. For det andet søvndyssende (det er det jeg har set af kampen så i øvrigt også).

Men for det tredje synes jeg det er et lidt trist (lyd)billede, det underbevidst vil give til omverdenen - at Afrika er der med de summende fluer. For det passer vel meget godt ind i billeder vi har i forvejen, og de vil så bare blive forstærket nu.

Så jeg ville godt nok have ønsket de kunne have fundet på noget andet. Både for min (det er dødirriterende) og Afrikas skyld.

[Opdatering]: Nå googlede det lige. De hedder åbenbart Vuvuzela-horn, og det er ikke kun mig de irriterer.

[Opdatering 2]: Læs også om de alvorlige taktiske konsekvenser af vuvuzela-hornene.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.