Når man nu næppe kan blive fri for det der af fluer summende vuvuzela-horn, så må vi vel prøve at lære at elske det.... Selvom det bliver svært - det er dog cirka så tilpas absurd, at jeg kan se, at det faktisk vil være en mulighed for mig.
Og heldigvis er der på youtube mange klip med det, så man kan prøve at træne sig op i kærlighed til hornet.
Man kan jo starte med Salutation - the Vuvuzela Song. Som udmærker sig ved at instrumentet slet ikke optræder i sangen. Nok meget klogt, men lidt sært når sangen er en hyldest til et instrument:
Så kan man gå videre og høre hvordan 3 muntre fyrer "spiller" på et vuvuzela horn. Det lyder kun lidt slemt, når der er 3. Slet ikke som når der er 30.000 - 100.000 - så det er en god måde at vænne sig til det:
Tilsidst, når man er ved at blive akklimatiseret, kan man trække den det sidste stykke ved at at tilføre lidt hollandsk schlager... så er transformationen fuldbragt, og man er klar til VM - og vigtigst, vi kan blive lige så akklimatiserede som hollænderne, inden vi skal spille mod dem.
[Opdatering]: Læs også om de alvorlige taktiske konsekvenser af vuvuzela-hornene.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Din Adresse til Sex og Erotik Qloo.dk
4 måneder siden
0 kommentarer:
Send en kommentar