"Jeg har studeret flere hundreder optagelser af velbesøgte klub- og landskampe i Sydafrika," fortæller professoren. "Og det er helt tydeligt - bolden flytter sig. Og det er vel at mærke med en almindelig, gammeldags bold. Jeg tør slet ikke tænke på hvad der vil ske, med den nye livlige VM-bold. I tynd luft i højlandet; på et lukket stadion!"
Theodor Tøhe forklarer: "Det der sker, er at tilskuerne blæser utroligt meget luft ud gennem disse horn. Et enkelt horn kan selvfølgelig ikke gøre nogen forskel, men der er jo tale om hele stadions fyldt med truttende mennesker. Og hvis de trutter kraftigere på det helt rigtige tidspunkt - og det har de altså god træning i i Afrika - kan de simpelthen skabe en bølge, et lufttryk, som kan føre bolden i den retning de ønsker. Som regel i retning af modstanderholdets mål."
Professor Tøhe viser nogle af de plancher, han har lavet for at illustrere metoden. "Timingen er altafgørende," fortæller han. "Hvis bolden skydes frem af banen, og kommer 20 meter op i luften, og - normalt - står til at lande 5 meter fra sidelinien - så skal man begynde at trutte hårdt, når bolden er på det højeste punkt - hvis man vil have bolden til at hoppe højt, og ind mod midten.
For det vil skabe et lufttryk, som netop går ind under bolden, og giver den ekstra fart i opspringet, og samtidig skubber den mod midten.
Vil man derimod have bolden til at ligge næsten død, når den rammer jorden, skal man begynde at blæse allerede når bolden er på vej op - for så vil der dannes en luftpude inden bolden lander, som vil tage energien ud af bolden."
Den flyvske VM-bold |
Professoren tilføjer: "Jeg kan faktisk godt forestille mig, at vi vil komme til at se mål, scoret direkte ved vuvuzela!"
Hvordan kan det lade sig gøre at time det, med så mange tilskuere, det må da være forbistret svært, spørger jeg.
"Ved træning og atter træning. Og så har de nogle meget dygtige dirigenter, de kalder dem bwana mkombo. Deres status i sydafrikansk fodbold er nærmest at sammenligne med en toreadors i spansk tyrefægtning!"
Er det så kun Sydafrika der mestrer det?
Ngando Pickett - kommende vuvuzela-dirigent? |
Og hvad kan det så være?
"Ja, vi må jo lave en modlufttryk, en modbølge. Og netop det med bølgen fik mig til at tænke på Johnny Reimar. For han var jo afsted til VM i Mexico i '86, hvor verden først stiftede bekendtskab med bølgen - og dengang gav han en utrolig moral til de danske Roligans. Så jeg kontaktede ham for 5 måneder siden, og fortalte ham om problemet. Så han har nu også ligget i hård træning, med en større gruppe vuvuzela-blæsende smølfer i rød/hvide farver - og de er allerede på plads dernede. Forhåbentlig vil det være nok til at resten af de danske tilskuere kan lære hvornår der skal blæses."
Det er vi mange der krydser fingre for. Danmark møder Cameroun den 19. juni.
[Opdatering]: Læs også indlægget om den sydafrikanske spejlingseffekt.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
2 kommentarer:
Bullcrap.
Vi må have Jens Okking med riflen samt Rigshospitalet med til Afrika.
Fornem idé. Hvem skal gøre det ud for Allan Simonsen?
Send en kommentar