Spoiler Alert:Kan & gider ikke finde ud af at skrive dette som en renset anmeldelse eller lignende, det er mine rimeligt ustrukturerede tanker efter filmen, så hvis du ikke har set den ville jeg holde mig væk.
Åh, hvor var det dog vidunderligt at vende tilbage til Star Wars universet her til aften. Vel, at mærke: det rigtige Star Wars-univers.
Og så fuck at handlingen langt hen ad vejen kunne være skrevet som en remake af A New Hope; og at jeg savnede info om hvordan pokker Galaksen var havnet så meget i samme kattepine igen, som den vi troede de var sluppet ud af for en generation siden (udover hvad forteksterne gav os); urealistisk tilfældige møder; uforståelige ting.
For det virker: magien er tilbage; goddamn, magien er tilbage! Det var som om i den første halvdel af filmen, at den misere der er Star Wars 1-3 blev vasket bort, og jeg tænkte at denne film virkeligt var A New Hope — for Star Wars.
Og væk var plastikfølelsen fra 1-3; syveren føltes virkelig. Virkelig virkelig. At der så køres løs i arketyper: det forventer vi jo for pokker, af Star Wars. Og genbrug dem endeligt. Det er det de er der for. Jeg tænkte indimellem undervejs, at scener mindede om et Bioware-spil; og det skal tages som en ros, både til The Force Awakens, Bioware og RPG-spilgenren.
At Han måtte dø; det er buhuuu, men fantastisk at vi fik muligheden for at se det. Og hvem skulle for små 40 år siden have troet at hans død skulle blive nærmest en parallel til Obi-Wans?
Castet elsker jeg; fra starten ramt lige på kornet med Max von Sydow, som jeg altid har haft svært ved at skelne fra Alec Guiness, og nu var han så pludseligt der, i en rolle der lignede uden jeg nogensinde helt fandt ud af who the fuck han var; men no matter. [Sidetrack: ser lige at han har en rolle i Game of Thrones S6E1, som hedder Three-Eyed Raven; uhadada]
Men mest af alt elsker jeg selvfølgeligt Rey. Kan man andet? Og er hun ikke det største naturtalent inden for Kraften, ever? Og ja, jeg taler større end Anakin!
Det var så lidt what the fuck!! at se Adam Driver fra Girls som Kylo Ren, men på den gode måde, han fungerede fint som Han & Leias forsømte barn på gale veje.
Selv BB8, som jeg til at starte med var særdeles skeptisk i forhold til, endte jeg faktisk med at komme til at holde af. I hvertfald til en vis grad.
Jeg er fuld af beundring for hvad J.J Abrams har gjort; nogle vil måske sige at det var et sikkert valg at lave den på denne måde, jeg synes nu det krævede mod. Den står for mig mindste som den tredjebedste film i serien, umiddelbart, kun overgået af Empire Strikes Back og A New Hope.
Men det kan selvfølgeligt ændre sig efter hvad efterfølgerne giver / gør. Lige nu kan jeg ikke vente på 8'eren. Bliver nok nødt til at se The Force Awakens igen, snart.
Da jeg i sin tid, for lidt over 7 år siden, oprettede bloggen her, eksisterede Leoparddrengen allerede, som en dansende superhelt der frekventerede enkelte steder i nattelivet i København. Well, fortrinsvis ét til to steder. Men ihvertfald: han eksisterede in real life.
Bloggen var jeg ikke helt klar over hvad jeg ville med; men dels kunne jeg mærke en trang til at skrive noget, og dels kunne den tjene som FAQ for nogle af de mange spørgsmål sådan en (fortrinsvis tavs) dansende superhelt stilles i løbet af en nat.
Anonymiteten var, tror jeg ikke, på det tidspunkt særlig overvejet; den var ligesom del af pakken i det at være superhelt. Og iøvrigt var det da også ganske normalt med anonyme blogs — eller pseudonyme, som egentligt er et bedre ord for det.
Faktisk var pseudonymer en ganske naturlig del af internettet, indtil Facebook kom og ødelagde det, ved at indfange en ganske stor del af det.
Det var egentligt ikke noget jeg mærkede noget til, for jeg har — bortset fra en ganske kort periode, for lige at tjekke at det virkeligt var så elendigt som jeg havde på fornemmelsen — holdt mig fra det der Facebook.
Men jeg begyndte at støde på det, da jeg var kommet på Twitter, og efter nogle måneder — til stor overraskelse for mig selv — begyndte at få en vis udbredelse.
Da kom der også røster om, at man ikke skulle høre på mig fordi jeg var anonym; at jeg var en kujon fordi jeg var anonym, at man ikke kan stole på nogen der er anonym.
Det irriterede mig. Altså, det er da en holdning folk inderligt gerne må have, men så ignorer mig da, hvad er behovet for at følge mig og ved enhver given lejlighed pointere det & missionere det? Så jeg skrev dette indlæg om hvorfor man ikke skal kimse af anonymitet, og så begyndte jeg ellers fast at blokere folk der fremturede.
Og det er egentligt ikke det dette indlæg handler om, men et lille sidsespring ad den vej, for jeg synes stadig det er en vigtig diskussion og pointe:
Det om man kan lægge vægt på folks ord, handler ikke om man har navn på dem. Det handler om hvor meget etos man kan tilskrive dem; et retorisk begreb, der betyder noget i retning af akkumuleret troværdighed (for at gøre det meget kort).
En virkelig anonym — det vil sige en random kommentar til et eller andet, som ikke kan henføres til nogen eller noget tidligere — kan naturligvis ikke tilskrives noget etos, så kommentaren har udelukkende sig selv (i form af indeholdt logos og patos) at hvile på. Hvis kommentaren så er Kneb dig sel fede perkerludder burde det være ret indlysende at den på trods af sin patos ikke bør tages videre alvorligt.
Men sådan er det ikke at være pseudonym; her kan folk danne et samlende indtryk af én over en periode, og lægge til og trække fra. Og den pseudonyme må — hvis man vil bevare/udbygge sit etos, belægge sine ord derefter. Hvis jeg gik ud og skrev Kneb dig sel fede perkerludder kan jeg godt love at det ville gøre enorm skade på hvad etos jeg har.
Det der er virkeligt interessant — og chokerende, måske — er hvor lidt pris folk i dag sætter på deres etos; eller måske snarere, hvad de mener de får etos af. For Facebook og mediers check af at folk nu også er hvem de påstår de er, har jo i det store & hele vist sig komplet ligegyldigt. Virkeligt mange mennesker kører på retorik, der for få år siden aldrig nogensinde ville have haft en chance for at komme i en avis læserbrevsspalter, og hvis de gjorde ville både de og avis sandsynligvis blive dømt for både mordtrusler, opfordring til vold og racisme.
Nå, det var som sagt et sidespring, pointen er: alt pseudonymt er ikke nødvendigvis crap, og det at der er navn på forhindrer på ingen måde folk i crap. Bedøm folk på hvad de skriver, og ikke så meget andet. Og drop Facebook.
Anyways, det er altså ikke fordi jeg har ændret mening i forhold til det at være anonym på nettet. Men værdien af at være det, eller ihvertfald være lige Leoparddrengen, er for mig formindsket gevaldigt de seneste par år.
Dels fordi jeg ikke kan lade være med at skele til den der følgerskare jeg har fået. Om jeg vil det eller ej gør det at jeg kommer til at holde lidt igen, ikke skriver så frit som jeg kunne gøre; det er mest af alt ubevidst, men det der føromtalte etos hænger der altså. Det handler ikke om at ville tækkes folk, men sådan fungerer man (jeg) altså, også. (Jeg tænker for eksempel indimellem, der er jo børn der følger mig, for fucks sake.)
Dertil kommer at flere af mine nærmeste efterhånden kender til Leoparddrengen, enten fordi de har bustet mig, eller jeg selv har afsløret mig. Det har uden tvivl igen været med til at lægge en dæmper på, hvad jeg føler jeg har haft lyst til at skrive; i de første år var en stor del af bloggen for eksempel nærmest terapeutisk for mig, og det er ihvertfald forbi nu. Det er med ret stor sikkerhed også medvirkende til, hvor få indlæg der er kommet her de seneste år, i forhold til tidligere — altså, udover at jeg får afløb for det meste på Twitter.
Til gengæld står det anonyme i vejen for rigtigt meget: min deltagelse i arrangementer er om ikke umuliggjort, så i bedste fald besværlig ad Helvede til, lige sådan hvis der skal sendes penge til noget og meget andet, også professionelt. Det at bevare anonymitet er besværligere end mange forestiller sig, især når man som jeg nærmest er blevet kendt for at være ukendt.
Og nu står jeg overfor noget, hvor, hvis det er noget jeg vil gennemføre, jeg ved at min identitet hurtigt vil kunne afsløres. Og skal den afsløres vil jeg ihvertfald gøre det selv, ikke overlade det til en eller anden smartass, som synes han er klog.
Så jeg har sådan set for noget tid siden besluttet mig for, at det skulle være forbi med Leoparddrengen som anonym; som jeg har tænkt på det vil jeg gå fra en Peter Parker/Spiderman-model, til en Tony Stark/Iron Man-løsning.
Men det kan godt være svært at gøre; sådan en hemmelig identitet går ind og bliver en del af ens rigtige identitet. Så selvom jeg vil vedblive med at være Leoparddrengen er det noget af en overvindelse.
Jeg kommer helt til at tænke på Bilbos kvababbelser med at opgive Ringen; og selvom det måske ikke er helt på det plan, så tænkte jeg, da det nu er min fødselsdag i dag, at det nok er et godt tidspunkt. Så, ja, det her er min halvdelen af jer kender jeg ikke halvt så godt som jeg jeg gerne ville; og mindre end halvdelen holder jeg ikke halvt så meget af som I fortjener-tale.
Men jeg ved at nogle af jer vil foretrække kun at kende mig som Leoparddrengen. Og tro mig, for 99,99% af jer er der intet interessant i at kende mit navn; jeg er hverken rig, berømt eller indflydelsesrig, og det er meget lidt der er at finde om mig på nettet (og det der er, som min LinkedIn, er forældet).
Derfor giver jeg valget herunder: vil du vide hvem Leoparddrengen er, så klik den røde knap. Er du hellere fri, vil du hellere vide alt andet, så tryk på den blå.
Og lad venligst folk beholde valget, så lad være med at sprede navnet. (Ikke at jeg tror meget på det bliver respekteret, men så ved jeg ihvertfald hvem der er en douche.)
Der kunne såmænd være mange gode grunde til at stemme Nej på torsdag, til EU-tilvalgshalløjet. Men det er ikke fordi Ja-partierne under et har kørt en hysterisk kampagne, som har trukket på nazi/kommupropagandaudtryk i deres skøre ensidige budskaber, komplet med fucking bevingede Nazgul over Kronborg.
Er det kun mig der synes det her er helt & aldeles fucked? Plus, måske ikk særlig smart med 3 nazgul over Kronborg?! pic.twitter.com/OjNj7g70H0
Det er heller ikke fordi andre kampagner har kørt på, at hvis man stemmer nej, så hjælper man de pædofile, kvindeslavehandlende, hustrumishandlende tervorister.
Og det er ikke fordi den model for afskaffelsen af retsforbeholdet der er valgt, er en usympatisk fedtspillermodel, hvor vi de facto kommer længere væk fra et samarbejde på de områder hvor jeg for alvor mener det kunne være relevant, for eksempel i spørgsmål om flygtninge og opholdsregler. En model som tilsyneladende er designet til at vi skal kunne afvise maksimalt med flygtninge — og undgå at samarbejde om at modtage dem.
Eller fordi man kan se mange af de samme problemer i fælles EU-ret som i Euro-"samarbejdet": man risikerer endnu engang at bygge huset fra toppen i stedet for bunden.
Det er heller ikke fordi jeg faktisk mener signalværdien er bedre ved et Nej end et Ja (i den form vi stemmer om). Jeg mener da sådan set nok, at det er et bedre signal over en kam at ville beholde suverænitet af pricipielle grunde, end det er at begynde at cherrypicke hvad man vil være med til, og for eksempel finde samarbejde om flygtninge noget man ikke vil røre ved.
Og det at jeg er ret sikker på vores hemmelige politi med flere nok skal finde ud af at bruge de nye muligheder til at lave ransagninger og tilbageholdelser ved at bede venner et sted i Europa om at bede om den på bogus anklage er heller ikke grunden. Ja, det lyder jo nok frygteligt paranoidt, men vi taler her om en tjeneste som i 10 år gennemførte ulovlig overvågning af os, uden at det får konsekvenser.
Og heller ikke fordi min troværdighed til de politikere der skal administrere et Ja er i bund, ja nærmest ikke eksisterende, faktisk negativ (as in: "hvis han siger dét, betyder det det modsatte"). Og at rammerne for hvad vi stemmer om, og løfter om hvad et fremtidigt Folketing vil gøre er nonsens.
Dette kunne altsammen være årsager til at jeg vælger at stemme Nej, men de er det ikke. Omend jeg forsøgte at gå tvivlende ind i de seneste måneder har min beslutning nok ligget fast noget tid. Men den er bestemt kun blevet bestyrket som hysteriet er forstærket.
Jeg var ellers faktisk begyndt at være ganske glad for EU. Fra at være Nej-siger i 1992, 1993 og 2000, blev jeg i nullerne mere og mere positiv.
Dette var i høj grad Anders Foghs skyld; EU gik fra at være et organ der holdt Danmark tilbage på en række områder, fordi miljøkrav for eksempel kunne udlægges som tekniske handelshindringer, til at sætte minimumsstandarder som forhindrede at AFR kørte os helt af sporet. Og 24-årsreglen gjorde malmøfinten til en absurd nødvendighed.
Ja, EU blev et billede på en vis form for tryghed og stabilitet i de sorte år. Forbeholdene var jeg aldrig fan af (bortset fra €-forbeholdet). Min skepsis i 90'erne handlede mest af alt om EUs demokratiske problemer; de var der stadig, men jeg kunne også se at EU gav noget igen.
Og på mit mest EU-positive, det har nok været cirka 2009, havde jeg uden tøven sagt Ja til at afskaffe alle forbehold, bortset fra €.
Men så kom Finanskrisen og billedet begyndte at krakelere. Ikke blot på grund af den afsindige austerity finanspolitik Tyskland har haft lov til at diktere, men i ligeså høj grad på den måde de især sydeuropæiske lande, som blev hårdest ramt, blev behandlet.
Og dertil kom Finanspagten, som absolut giver mening i €-området (og skulle have været på plads fra starten), omend den i sin udformning er håbløs (igen: austerity). Men for Danmark er den idioti, og har vel mest af alt været et billede på hvordan vores hjemlige politikere kan bruge afgivelse af selvbestemmelse som et værktøj. ("Nu har jeg lavet kasseeftersyn, og der er absolut ingen penge, så får vi en bemærkning fra EU. Så vi må skære ned på en hel masse. Hov, der var fejl i mit kasseftersyn, så dropper vi sgu noget afgift på fossilbiler.")
Så herfra gik mit billede af EU nedad: det forekom mere og mere som et projekt, der ikke længere handlede om at finde fælles løsninger, til et hvor det vigtigste var at skubbe aben rundt mellem hinanden. Og EU (ihvertfald €) var mere problemet end løsningen.
Endnu et skud for boven kom, da det begyndte at blive alvor med snak om Retsforbeholdet. At det kun skulle være udvalgte områder, og for eksempel ikke Flygtningespørgsmål. Hvilket for mig ikke giver nogen mening, når Schengen samtidig går fra at være en mellemstatsligaftale til at være overstatslig (læs: idag kan vi beslutte at træde ud, hvis vi engang i fremtiden måtte ønske det.)
Hvis man siger A må man også sige B mener jeg helt grundlæggende. Og tingene må da i det mindste give mening.
På dette tidspunkt var det dog nok stadig blevet et ja. Det var nok blevet som det ja Alternativet er nået frem til. Men den endelige pind til ligkisten kom på en sommernat, hvor jeg, sikkert under påvirkning af ouzo, nåede frem til: "Det er fanme godt vi ikke er med i det der! Og der skal ikke gives en finger mere, når det er sådan det foregår!!"
Det er naturligvis krisen omkring Grækenland, der udløste dette. Her smed Tyskland for mig masken, personificeret af Schäuble, men med Merkel og tysk Storhed i ryggen. Grækenland skulle ikke blot holdes i en (uretfærdig og dum) økonomisk spændetrøje, de skulle også ydmyges — og det skulle for enhver pris undgås at andre gjorde lignende forsøg med demokrati.
Well, det med demokratiet var det såmænd hele EU-establishmentet der var sure over, men lektien i forhold til Tyskland var klar: hvis Tyskland for alvor vil noget i EU, kan de også tvinge det igennem; og så kan det da godt være at de lader os andre bestemme en hel masse om hvordan kontakter skal se ud.
Så, lige dér, gik det op for mig at jeg ikke ville gå ind for at afgive et gram mere suverænitet til den biks der hedder EU, hvis der ikke er en exit-strategi på plads. Fint med alverdens internationale aftaler, men de skal kunne opsiges igen, og vilkårende for en eventuel bodeling skal være på plads på forhånd.
Og så er den sådan set ikke længere.
Det ville da så også hjælpe på mit humør i forhold til EU, hvis der var mere demokrati; men faktum er jo, at alt andet end parlamentet besættes med folk der vælges efter hvem der nu skal have et ben, og hvem der fik noget sidst; det virker mest af alt som en mellemting mellem et møde i oligarkernes klub og et FIFA-repræsentantskabsmøde, når de poster skal fordeles.
Jeg ville så meget foretrække et decideret Europa, en fælles stat, bygget på fuldt ud demokratiske principper og transparens, med en person, én stemme, og en fælles, simpel Forfatning på et par sider. Hvis EU virkeligt er det bedste vi kan nå frem til for internationalt samarbejde, så skal det ihvertfald også være muligt at sige fra.
Det er min holdning, mine følelser. Jeg skriver ikke det her for at propagandere & overbevise nogen, men det er jo en blog hvor jeg skal af med nogle af mine nøgletanker. Og selvom jeg egentligt nu kan mærke, at jeg føler ret meget for det Nej, og håber på at det er det det bliver, så kan jeg også ganske udmærket se tingene fra Ja-sigernes synspunkt — jeg har selv været der på et tidspunkt. På den måde kan jeg virkeligt også godt lide Alternativets afslappede tilgang til afstemningen — at vi nok finder ud af det — omend jeg altså er havnet på et andet sted end dem i dette.
For jeg må tilstå, at Schäuble har efterladt mig med billedet af EU som en vagina dentata; som nok kan se tiltrækkende ud umiddelbart, men er man først kommet ind kommer man kun blødende og lemlæstet ud. Og så hjælper det ikke at Løkke stiller sig op og siger at han ikke stikker den helt ind.
Jeg synes det er begrænset med info om VM jeg har set til ikke-deltagende, så her lidt om dette store stævne på dansk jord.
Kort info
Der deltager godt 600 bueskytter fra 96 lande; de er inddelt i 4 grupper: mænds recurve, mænds compound, kvinders recurve, kvinders compound; den største af disse grupper er mændenes recurve, her stiller 233 op. Hvert land kan stille med max 3 deltager i hver disciplin. Hertil kommer konkurrencer for landshold.
Stævnet er ekstra vigtigt, da det udover at være det største VM i Bueskydning nogensinde også er hovedkvalifikationsturneringen til OL i Rio næste år.
Det finder sted i Sundby Idrætspark indtil fredag, hvorefter finalerne afholdes på Christiansborg. På Christiansborg kræves billetter, men i Sundby kan man bare komme og kigge. Og med 80(!) baner til konkurrence, samt en del til træning/opvarmning er der en del at kigge på. Der er vist i Sundby også et sted hvor man selv kan prøve bueskydning.
Jeg vil anbefale at medbringer kikkert, for det er pænt stor afstande der bruges; recurve-skytterne skyder på 70 meter og compound på 50.
Hvordan
På førstedagen (idag) skydes kvalifikationsrunde, hvor der opnås så mange point som muligt (simpelthen efter hvor i skiven hver pil rammer). Antallet af point afgør om man går videre til elimineringsrunder — ok ligeså vigtigt, hvem man skal møde der; den der har scoret flest point møder den som har scoret færrest, den med næstflest den der har score næstfærrest, etc.
Elimineringsrunderne er for recurve inddelt i sæt; vinderen af hvert sæt får 2 point, hvis det står lige 1 point til hver. Den første der når 6 point har vundet; ender kampen 5-5 skal man i shootoff: bedste pil vinder! For compound er det simpelthen 5 runder af 3 pile — den der med de 15 pile har fået flest point vinder. Uafgjort resulterer i shootoff.
Buerne
Der skydes med to buetyper: Recurve er den der skydes med til OL (og den Maja Jager er mester i); det er den mest traditionelle af de to, men der skydes både med sigter og stabilisatorer, så den kan alligevel forekomme ret high-tech.
Compound er mindre, med et snoresystem og specielle trisser; dette gør at man bruger mere energi på at trække strengen tilbage i starten af trækket, tilgengæld ikke så meget tilsidst; den er derfor lettere at holde og dermed sigte. Desuden er der meget bedre sigtemuligheder tilladt med compound, så de forventes at ramme meget præcist!
Hvornår
Jeg har støvet dette program op; men om det holder i det vejr der bliver leveret må tiden vise:
28/7, tirsdag:
8:45-18: Blandet holdturneringer op til og med semifinale; finaler er på Christiansborg.
29/7, onsdag:
09:15-18:00: Eliminieringsrunder, 1/48 og 1/24 finaler, først kvinders recurve, mænds recurve, kvinders compound, mænds compound.
30/7, torsdag:
09:00 - 18:40 Som 29/7, men 1/16, 1/8, kvart- og semifinaler. Rækkefølger som før, så først kvinders recurve.
31/7, fredag:
09:00-13:00 Sekondær kvalifikation til OL.
Hvem
Mestrene fra sidst er:
Maja Jager, Kvinders Recurve, Danmark
Lee Seungyun, Mænds Recurve, Sydkorea
Kristina Heigenhauser, Kvinders Compound, Tyskland
Mike Schloesser, Mænds Compound, Nederlandene
Danmark stiller med fuldt hold i alle discipliner.
Kvinders Recurve: Maja Jager, Carina Rosenvinge, Natasja Bech
Mænds Recurve: Jonathan Hindborg Ipsen, Casper Lauridsen, Johan Weiss
Kvinders Compound: Erika Anear, Tanja Jensen, Sarah Holst Sonnichsen
Mænds Compound: Martin Damsbo, Stephan Hansen, Patrick Laursen
På twitter opdaterer @worldarchery, de bruger hashtag #WAC2015, men jeg kan se mange skytter bruger #archerycopenhagen. På dansk regner jeg med at bruge #buevm, det er dejligt kort.
Jeg har sikkert glemt en masse, spørg endelig hvis info savnes, så vil jeg finde ud af det og tilføje det.
Det er ikke noget jeg normalt ville komme rendende med, men I har ligesom åbnet døren, da I gav israelske klagere ret i at opfordring til boykot af ulovlige bosættelser kunne opfattes antisemitisk og dermed være stødende; en afgørelse som i sig selv er antisemitisk & stødende, og som er med til at understøtte pågående krigsforbrydelser (som bosættelserne er).
Og, ja, sådan en åben dør mo jo bruges. Og den her reklame er stødende på mit køn, sexistisk. Og det har ikke noget med at gøre, at jeg har problemer med en god røv eller strip; kendere af bloggen her vil vide at jeg har det fint med nøgenhed og sexarbejde af whatever form, sålænge sexarbejderen har det fint med det.
Men det der støder mig, det for alvor sexistiske, er hashtagget: #rigtigemændmødespåmirage. Der er sgu ingen der skal komme og definere for mig, at rigtige mænd er nogle der går på stripklub. Helt fint med mig hvis mænd går der, men det bliver de ikke hverken rigtigere eller forkertere af. Og at sige andet sige andet støder mig. På mit køn.
Som sagt, ikke noget jeg normalt ville komme rendende med. Men I åbnede selv døren. Røvhuller.
Der har vist nok på det sidste været noget hulabula om at Djurs Sommerland ikke opførte sig pænt, så uden egentlig at have sat mig ind i tingene (modern journalism, baby!) tænkte jeg, at det måtte jeg undersøge nærmere.
Så jeg tog til Djurs (hvor er det fucking bare langt væk! og uden wifi!) og fik et interview med direktør Henrik B. Nielsen:
LPD:Goddag, Henrik B. Nielsen, direktør for Djurs Sommerland, jeg forstår I er kommet ud i en regulær shitstorm på det seneste?
HBN:Shitstorm? Narj, det er noget negativt, ikke? Vi synes vi rider på en bølge af succes!
LPD:Så I har ikke haft nogen problemer med, at der er kommet fokus på at I udstiller folk fra et helt kontinent som primitive mennesker?
HBN: Nejda, på ingen måde. Altså, vi viser jo ikke andet end hvad vi altid har gjort, og hvad vores gæster forventer, og det er jo bare hyggeligt, det er ikke for at støde nogen?!
LPD:Men hvis nogen nu bliver stødt over den karikerede fremstilling …?
HBN: Jamen, det gør mig da virkelig ærgerlig og trist at de ikke synes det er hyggeligt. Men jeg føler mig fortrøstningsfuld over at vore gæster gør. Så kan det jo ikke være helt forkert!
LPD:Så I mærker slet ingen negativitet?
HBN: Nej, slet ikke. Faktisk har vi fået så meget opbakning at vi har fået inspiration til et helt nyt land …!
LPD:Ja?
HBN: Ja, vi tænker det skal hedde Muhamedanerland. Og der bliver hovedforlystelsen Bedetæppet. Hvor man har et minut til at ramme så mange som muligt som ligger med bagen i vejret på flyvende bedetæpper med nogle læderkugler. Det skal være bagen, ikke turbanen!
LPD:Og det frygter du ikke vil blive taget ilde op?
HBN: Nejda, slet ikke, det er jo ikke ondt ment, det er bare hyggeligt. Og så bliver det iøvrigt også vores børnepasningsområde for de 3-8 årige, hvor Far & Mor kan aflevere de små, mens de får en kop kaf' eller en fadøl. Tegn Profeten kalder vi stedet,
LPD:Og det tror du ikke nogen vil opfatte som om I er ude efter at trampe på deres følelser?
HBN: Nejda, slet ikke, for det vi jo ikke. Det er meget pædagogisk og vildt hyggeligt. Og vi har både lavet tegninger man kan tegne efter og nogle som man bare skal farvelægge!
LPD:Så du er ikke bange for I kommer til at gå for langt?
HBN: Jo, altså, vi måtte jo faktisk pålægge os selv noget selvcensur …
LPD:Fortæl!
HBN: Jo, vi havde jo planlagt et Romaland. Det var ellers vildt morsomt, med Undgå Lommetyven …
LPD:Ja?!
HBN: Men så var der også Flaskesamleren. Hvor man skulle samle så mange dåser og flasker man kunne på et minut, mens der blev kastet gammel salat & tomater og den slags på én (stop spild af mad!). Og hvis man fik samlet nok kunne man få en Romadukke, med tøj fyldt med tyvekoster, med hjem!
LPD:Men det var så lidt over grænsen?
HBN: Ja, fordi nu havde Tivoli jo så den her sag med pantsamleren og Build-a-Bear, og så ville det virke som om vi gjorde nar af dem. Og det går jo ikke. Det er jo meningen vi allesammen skal kunne hygge os!
LPD:Jeg er ret glad for I er så ansvarsbevidste!
HBN: Jamen, for pokker, det skulle da bare mangle! Det vigtigste er sgudda at vores kunder hygger sig!
Og det må man sige de gør, der i hottentotkannibalgrydekarussellen. Og det skal der i hvert fald aldrig nogensinde laves om på. Og negre kommer der jo alligevel ikke ret mange af.
Det er egentligt blot en gentagelse fra min side, men det er svært at komme uden om at tiden er ideel til tanken, så here goes:
Kære Lars Løkke, for tiden Kongelig Undersøger af Gud's og Majestætens Nåde —
Dit mandat er lige for tiden, at kigge på om det er muligt at danne en regering med dig som statsminister. Og det er du jo så forpligtiget til at undersøge, så det synes jeg helt bestemt du skal gøre.
Men undervejs synes jeg du skal tænke lidt over — og måske lufte tanken for dine forhandlingspartnere — at statsministeren jo på ingen måde behøver være et medlem af Folketinget. Det er der faktisk ingen ministre der gør.
Ja, rent faktisk vil jeg vove den påstand, at hele den her tanke om magtens tredeling, faktisk hele grundloven & tanken om repræsentativt demokrati, giver en hel del mere mening, hvis man i tanken adskiller Regeringen fra Folketinget.
Og ser Regeringen som en adskilt størrelse, som regerer landet efter de love Folketinget har udstukket. Og kan komme med forslag til nye love, men uden at have nogen automatisk base i Folketinget, forslagenes skæbne afgøres udelukkende på basis af fornuften i forslaget, ikke på basis af hvilket parti den siddende minister tilfældigvis er tilknyttet, for ideelt set er høn slet ikke tilknyttet et parti.
Og Folketinget kan arbejde fordomsfrit på kryds & tværs i forhold til de enkelte sager, for ingen partier "er i regering". Det er de alle og samtidigt er de alle i opposition. Bevares, et flertal har valgt ikke at udtale mistillid til Statsministerens virke, men det er sådan set også hele bindingen.
Man kunne endda forestille sig at partiernes magt ad åre blev indskrænket, og stillingtagen til det enkelte lovforslag i stigende grad var op til det enkelte Medlem af Folketinget, som det jo også så smukt hedder sig at det er i Grundloven.
Ja, jeg ved godt det hele lyder utopisk, men tænk lidt over det. Tiden har aldrig været bedre. Der er tale om et Folketing der stritter i mange retninger, hvor det næststørste parti udtalt har mere tilfælles med hvad der tegner til at blive oppositionen, end med regeringen som den enten skal indgå i eller holde hånden under.
Og der er udsigt til en Regering, hvis dit nuværende mandat skulle holde vand, hvor Statsministeren samtidigt er leder af det tredjestørste parti. Som oplevede enorm tilbagegang ved valget, først og fremmest fordi lederen — ja, det er dig, Lars — ikke nyder tillid blandt partiets normale vælgere. Og slet ikke nyder tillid i nationen som sådan.
Tænk hvor stort det ville være, hvis du i situationen kunne sige, "Jeg er blevet givet den store tillid at foreslå hvem jeg synes ville være bedst til at danne en Regering, og jeg har foreslået hendes Majestæt at dette er ikke mig selv, men ——, som jeg mener besidder de rette egenskaber i denne for vort land så vigtige tid, og som Folketinget har udtrykt tillid til", etc.
Så ville man kunne forstå at du er i politik for landets ve & vel, ikke for at deltage i et magtspil hvor det handler om at du selv skal blive overhunden med det største ben. Hvilket kan være lidt svært ellers. Og, undskyld, hvis det lyder som om det er rettet specielt mod dig, det er såmænd en generel tanke. Det er bare som om du får den til at udkrystalliseres lidt tydeligere?
Og hvem skulle så være Statsminister? Well, der er jo pludseligt mange muligheder, vel op mod 4 millioner. Eller — egentligt kan jeg ikke huske noget om at Grundloven specificerer det skal være en dansk statsborger, det ville faktisk være underligt vis den gør det, det skal blot være en som ikke har Folketingets mistillid, vel. Så mulighederne er vel egentligt oppe i milliarderne.
Men det vil nok være meget fornuftigt at satse på en som forstår danske forhold, og måske netop den splittelse vi tilsyneladende oplever i øjeblikket. Så, nej, jeg tror ikke Howard Bamsey er et godt forslag, jeg kan se du lige overvejede ham et øjeblik.
Hvis jeg nu skulle give et forslag — selvom jeg jo på ingen måde er Kongelig Undersøger — så ville jeg foreslå Hendes Majestæt at udnævne Niels Hausgaard til Statsminister. Men han gider nok ikke. Det er jo et job for blegfise.
Hvor: Situationsværelse B i Statsministeriet Hvem: Helle Thorning-Schmidt, Lars Løkke Rasmussen, Søren Pape Poulsen, Karsten Lauritzen, Brian Arthur Mikkelsen, Martin Henriksen Hvornår: Nu. Lige nu.
HTS: Velkommen allesammen, som I nok …
LLR: Nu afbryder du igen!
HTS: … I nok ved har vi en fælles opgave i at begrænse asyltilstrømningen, og da det — på trods af en gevaldig indsats fra alle parter — ikke lader til at Befolkningen helt har fanget alvoren er det på tide vi træder i karakter! Sammen!
MH: Det hele er vel meget enkelt, vi skal bare lukke grænserne for østeuropæere, muslimer, sigøjnere, socialister og pak. Hvor svært kan det være?
HTS: Rolig nu, og du skal nok få lov, Lars. Til at sige noget altså. Men vi er vel enige om: problemet er at Danmark er blevet et alt for tiltrækkende land?!
LLR: Og det er din skyld, Helle!
HTS: Ahr, nu synes jeg nok …
LLR: Nu afbryder du igen!
HTS: … nok lige du strammer den! Jeg har da for eksempel fået Danmark ned fra at være Det Lykkeligste Folk, til kun at være nummer 3!
LLR: Men da vi kom til i 2001 lå vi meget længere nede på listen. Eller ingen havde ihvertfald hørt om den!
HTS: Men vi kom op og lå nummer 1 …
LLR: Nu afbryder du igen!
HTS: … nummer 1 under dig, Lars!
LLR: Det er ligemeget, det er stadig alt for højt. Bare se på Noma! Der er alt, alt for meget at komme efter!
HTS: Noma er faktisk også røget ned på en tredjeplads under mig!
LLR: Nu er det jo ikke tal det handler om, men …
HTS: Jeg prøvede jo også at afskrække dem med at sige at de skal arbejde. Men det viser sig sgu at de gerne vil arbejde!
SPP: Ikke som vores dovne hunde herhjemme. Sådan nogle folk kunne vi godt bruge!
LLR: Nu er du dum, Søren. Det er skide unfair at de vil arbejde!
BAM: Jeg tænker, Noma, det må vi kunne gøre noget ved. Kan vi ikke sprede et rygte om at maden er vildt ulækker. At man har fundet et eller andet i den. Myrer for eksempel?!
HTS: Det er en skidegod idé, Brian, det er ligesådan noget jeg tænkte på vi skulle finde frem til. Gøre Danmark så uattraktivt som muligt for asylsøgerne! Her skal ikke være noget at komme efter!
BAM: Operation Crazyland!
MH: Crazyland?! Det lyder meget engelsk?!
BAM: Kan I ikke huske den Olsen Banden? Hvor Danmark skal gøres til turistparadis? Operation Daisyland kalder de det. Vi skal lave det modsatte!!
HTS og LLR: Skidegodt Brian!
MH: Hvis vi nu kan få lukket Tivoli?
BAM: Vi skal bruge 100 milliarder liter vand, en badeand, 2 symaskiner …
KL: Haha, Crazy Daisy, det er ret sjov, din plan er ligesom Crazy Daisy!
MH: Pia har faktisk talt om at flytte ind derude. Hun siger at så kan hun altid komme af med Justitsministeren.
LLR: Så skal folk nok holde sig væk!
BAM: (Jeg skal bare lige nå nogle indkøb først.)
HTS: Jeg tror vi er ved at være …
LLR: Nu afbryder du igen!
HTS: … være dækket ind.
LLR: Desværre er det jo mest turister vi rammer?
MH: Same shit, turister er bare terrorister med penge!
KL: Enig, turist eller terrorist, tomato, potato!
BAM: Men nu får jeg faktisk en idé! En rigtig god idé!! Er der nogle af jer der har set Wake the Dog?
Alle: ??
BAM: Det er en film, hvor USAs præsident lader som om USA er i krig med Albanien, for at blive genvalgt. Og får medierne og hele landet til at tro på det!
MH: Hed den ikke Whack the Duck?
BAM: Nej, Wake the Dog. Jeg kan ikke helt finde ud af det, nok noget med at vække svinehunden. Men det er da det vi gør!
KL: Hvad hjælper det nu at der kommer krig i Albanien? Så kommer der jo bare flere flygtninge?!
MH: Muslimer, endda!
BAM: Nej, for pokker, vi laver jo krig i Danmark! Borgerkrig. Så skal de sgu nok holde sig væk!
HTS: Ej, de får ikke noget at vide. Vi har jo Offentlighedsloven!
LLR: Vi poster bare nogle videoer på Facebook, så har de noget at gå op i!
BAM: Men, det allermest geniale … Det her bliver du glad for Lars!
LLR: Ja?
BAM: I Wake the Dog var der en video om nogle sko! Jeg tænker det er lige noget for dig. Men du synger om hvor dyre sko er i Danmark. Det skal nok få flygtningene til at tænke sig om en ekstra gang, også!
LLR: "2.000 kr. Tja, hvad kan man få for de penge?" I luv it!!
Og således fortsætter planlægningen i det skjulte, men nu gider vi ærligt talt ikke dem mere. Men når borgerkrigen kommer, så ved vi hvorfor. Og tager det helt stille og roligt. For vi ved jo godt at selvom man er født i en svanerede, så gælder det om at fylde den med lort.
Meget af dagen i dag har handlet om en mand mener at have hørt om, som sagde sit job op, fordi det ikke kunne betale sig for ham at arbejde, egentlig findes.
Der fandtes så en mand, har det vist sig Eller der fandtes ihvertfald en historie fra en direktør.
Men hvad jeg faktisk synes er mere interessant end om manden fandtes eller ej, er hvad historien egentligt handler om: den handler om en mand, der gerne vil have mere i løn, fordi han syntes 1.000 kr mere end hvad han fik på kontanthjælp er for lidt. Og om at direktøren er træt af at hans medarbejdere kan bruge kontanthjælpen til at presse ham på lønnen.
Det kan jeg da sådan set godt forstå, for det ville da nok være meget godt at kunne slippe billigere, og er sikkert ihvertfald irriterende at skulle gå at høre på.
Og det er jo rigtigt: vi har ingen lovgiven mindsteløn i Danmark, den er de facto sat af kontanthjælpens størrelse, så den ligger lige lidt over hvad man kan få på kontanthjælp (hvis man ser bort fra enkeltstående særtilfælde). Det er mere eller mindre en økonomisk lovmæssighed der gør det, som er begrundet i at det kan betale sig at arbejde. Lige akkurat.
Så når Løkke med flere taler om loft over kontanthjælpen, så handler det ikke om — som de siger — at det skal kunne betale sig at arbejde. For det kommer ikke til at kunne betale sig mere eller mindre af den grund:
Der vil nemlig ske det, at de facto mindstelønnen vil falde tilsvarende, efter lidt tid.
Og det kan der sikkert være mange der mener vil være en rigtig god idé, for konkurrenceevne og den slags. Der er så nok heller ikke nogle af dem der lever på mindsteløn.
Men det ville nu engang være mest ærligt at sige det er det handler om. Omend det ikke ville lyde så smart.
I går kom jeg med et humøroptimistisk tweet, og jeg egentligst syntes Danmark havde klaret sig OK gennem de seneste dages begivnheder, ihvertfald syntes jeg det var begrænset hvad jeg havde set af hysteri.
Måske har jeg bare være god til at undgå hysteri, men er godt nok lidt stolt over Danmark i dag. Den runde tabte Terroren, sgu. Synes jeg.
— Leoparddrengen (@Leoparddrengen) February 15, 2015
Et respons gjorde dog opmærksom på, at for eksempel Søren Pind ikke havde det sådan; eller måske rettere, at han prøvede at skabe sit eget hysteri:
Først tænkte jeg, at det da egentligt var usmageligt, at Søren Pind ikke kunne forestille sig, at den døde, hvor meget usselryg han end var, ikke også skulle kunne have famile og venner, der havde brug for at sørge, lige meget hvor slem en handling han i øvrigt havde stået for.
Men så kom jeg til at tænke nærmere på, hvad Pind egentligt skrev. Billeder vi ikke vil se? For det første, hvem er vi? For det andet:
Nogle skælder ud over billeder af bomber i en turban. Andre skælder ud over billeder af blomster.
— Leoparddrengen (@Leoparddrengen) February 16, 2015
Men så gav jeg mig til at tænke på, hvis nu der var et billede jeg ikke ville se, hvad skulle det så være? Og straks faldt et billede af Søren Pind mig ind — og det er ikke en bestemt inkarnation af Søren Pind, der er mange, men de er alle slemme.
Grunden til jeg meget gerne vil slippe for at han i tide og utide dukker op, er at hver gang jeg ser ham er reaktionen den samme: først kommer jeg i godt humør og morer mig over håret, minerne og udseendet; men derefter går morskaben over i skræk og rædsel: over hykleriet, idiotien, tankegangen. Og det sker hver eneste gang.
Faktisk, kom jeg til at tænke på, har jeg det med Søren Pind, som drengene i Stephen Kings horror-mesterværk It (Det Onde) har det med monsterklovnen Pennywise.
Analogien er faktisk så god, tænkte jeg, at jeg burde skrive et blogindlæg om det. Hvis bare, hvis bare, det endda var sådan, at Søren Pind kunne gøres til et anagram af Pennywise, ville det være perfekt. Og så studsede jeg.
Søren Pind. Pennywise. Anagram.
And I give you:
Sywen Pine / Pennørids
Der er tydeligvis noget der er lost in translation, men det kommer sådan set ikke bag på mig. Slet ikke.
Det er close enough for me. Og nu ved jeg så også hvem det mystiske 'vi' i Sywen Pines tweet er … We all float down here!
I disse for vort land så interessante tider, hvad angår vores valuta & vores renter, er der en klar fortælling medierne elsker at viderebringe:
Onde, blodtørstige, skruppelløse valutaspekulanter har set mål i den danske krone, og går nu efter den i jagten på simpel profit, uden at tænke over følgerne for stakkels Danmark, hvis kronen skulle blive opjusteret og vi alle sammen bliver rigere, men får sværere ved at sælge vore varer, hvilket vil koste os dyrt i arbejdspladser.
Det er sådan set ikke fordi der er noget galt i logikken, men perspektivet og værditilskrivningerne er helt syge at høre på. Ikke fordi jeg skal forsvare valutaspekulanter — synes det er en trist beskæftigelse at have, og iøvrigt er de formentlig ganske ligeglade med hvilke mærkater der klistres på dem.
Men fortællingen bidrager bare til et ganske skævvredet billede, der atter fremstiller Danmark i et glansbilledagtigt lys som en forfulgt uskyldighed.
Man kan også prøve at give et mere nøgternt billede af situationen:
I gennem snart en årrække har DKK fremstået stærkere end EUR, ikke mindst på grund af den måde Sydeuropa blev ramt af finanskrisen. Så for at fastholde fastkurs-politikken har vi kørt med lavere renter end euro-landene — for at opretholde balancen.
Nu har €-centralbanken så valgt køre løs med seddelpressen, for at prøve at få gang i de europæiske hjul. Noget de skulle have gjort for længe siden. Dette svækker naturligvis euroens værdi yderligere. Men det er ikke noget der egentligt svækker den danske krone, men på grund af fastkurspolitikken følger vi med ned.
Dette får dem der interesserer sig for den slags til at komme til den egentligt ret åbenlyse konklusion, at DKK er undervurderet. Og når noget er undervurderet så køber man.
Kald det ondt og blodtørstigt, men det er helt gement sådan markedet fungerer. Det er ikke valutaspekulanterne der i dette tilfælde prøver at skabe en ubalance; ubalancen står Danmark selv for, i form af vores fastkurspolitik, og i form af at vi ikke trykker penge som i €-zonen. At kalde valutaspekulanterne for onde & blodtørstige, svarer til at skælde ud på vandet der løber gennem en sluse der er i stykker.
Hvad der gør situationen speciel er at Nationalbankens sædvanlige træk, at sætte renten ned, på grund af den i forvejen vanvittigt lave rente, vil bringe os langt ind i negativt renteland, et uudforsket territorium, hvor udlandet betaler os for at låne penge. Here be dragons.
Eller man kunne droppe fastkurspolitikken, som ville føre til det i starten omtalte scenarie, hvor vi godt nok bliver rigere, men får dårligere konkurrenceevne og mister arbejdspladser. Og hvor fortællingen i medierne igen kammer over, for hvordan kan de onde spekulanter dog gøre det mod os?!
Hvortil man glemmer, at det i øjeblikket altså er os, der opererer med en for lavt sat valuta: så det er os der i øjeblikket nasser konkurrenceevne & arbejdspladser af resten af verden. Noget Kina i årevis er blevet skældt ud for; men det er åbenbart fint når vi selv gør det? (Det har nok også lidt mindre impact på den globale økonomi, men at påstå det er synd for os er sgu lige grumt nok.)
Nej, jeg har det virkeligt svært ved den måde medier fortæller historien på. Og iøvrigt med sprogbrugen, som er gearet til at nogen vil gennemtvinge en devaluering af kronen, og dermed i langt de fleste tilfælde giver et omvendt billede af hvad der sker. For eksempel kan man vel dårligt kalde kronen under pres — om noget er under pres er det fastkurspolitikken.
Selvom jeg sådan set tror at de første obligationsopkøbere er ganske godt tilfredse med den kursgevinst de har fået. Mens de sidst tilkomne nok ender med at brænde nallerne. Men sådan er det jo altid i det game.
Åh, hvor var det dog vidunderligt at vende tilbage til Star Wars universet her til aften. Vel, at mærke: det rigtige Star Wars-univers.
