I disse for vort land så interessante tider, hvad angår vores valuta & vores renter, er der en klar fortælling medierne elsker at viderebringe:

Onde, blodtørstige, skruppelløse valutaspekulanter har set mål i den danske krone, og går nu efter den i jagten på simpel profit, uden at tænke over følgerne for stakkels Danmark, hvis kronen skulle blive opjusteret og vi alle sammen bliver rigere, men får sværere ved at sælge vore varer, hvilket vil koste os dyrt i arbejdspladser.

Det er sådan set ikke fordi der er noget galt i logikken, men perspektivet og værditilskrivningerne er helt syge at høre på. Ikke fordi jeg skal forsvare valutaspekulanter — synes det er en trist beskæftigelse at have, og iøvrigt er de formentlig ganske ligeglade med hvilke mærkater der klistres på dem.

Men fortællingen bidrager bare til et ganske skævvredet billede, der atter fremstiller Danmark i et glansbilledagtigt lys som en forfulgt uskyldighed.

Man kan også prøve at give et mere nøgternt billede af situationen:

I gennem snart en årrække har DKK fremstået stærkere end EUR, ikke mindst på grund af den måde Sydeuropa blev ramt af finanskrisen. Så for at fastholde fastkurs-politikken har vi kørt med lavere renter end euro-landene — for at opretholde balancen.

Nu har €-centralbanken så valgt køre løs med seddelpressen, for at prøve at få gang i de europæiske hjul. Noget de skulle have gjort for længe siden. Dette svækker naturligvis euroens værdi yderligere. Men det er ikke noget der egentligt svækker den danske krone, men på grund af fastkurspolitikken følger vi med ned.

Dette får dem der interesserer sig for den slags til at komme til den egentligt ret åbenlyse konklusion, at DKK er undervurderet. Og når noget er undervurderet så køber man.

Kald det ondt og blodtørstigt, men det er helt gement sådan markedet fungerer. Det er ikke valutaspekulanterne der i dette tilfælde prøver at skabe en ubalance; ubalancen står Danmark selv for, i form af vores fastkurspolitik, og i form af at vi ikke trykker penge som i €-zonen. At kalde valutaspekulanterne for onde & blodtørstige, svarer til at skælde ud på vandet der løber gennem en sluse der er i stykker.

Hvad der gør situationen speciel er at Nationalbankens sædvanlige træk, at sætte renten ned, på grund af den i forvejen vanvittigt lave rente, vil bringe os langt ind i negativt renteland, et uudforsket territorium, hvor udlandet betaler os for at låne penge. Here be dragons.

Eller man kunne droppe fastkurspolitikken, som ville føre til det i starten omtalte scenarie, hvor vi godt nok bliver rigere, men får dårligere konkurrenceevne og mister arbejdspladser. Og hvor fortællingen i medierne igen kammer over, for hvordan kan de onde spekulanter dog gøre det mod os?!

Hvortil man glemmer, at det i øjeblikket altså er os, der opererer med en for lavt sat valuta: så det er os der i øjeblikket nasser konkurrenceevne & arbejdspladser af resten af verden. Noget Kina i årevis er blevet skældt ud for; men det er åbenbart fint når vi selv gør det? (Det har nok også lidt mindre impact på den globale økonomi, men at påstå det er synd for os er sgu lige grumt nok.)

Nej, jeg har det virkeligt svært ved den måde medier fortæller historien på. Og iøvrigt med sprogbrugen, som er gearet til at nogen vil gennemtvinge en devaluering af kronen, og dermed i langt de fleste tilfælde giver et omvendt billede af hvad der sker. For eksempel kan man vel dårligt kalde kronen under pres — om noget er under pres er det fastkurspolitikken.

Selvom jeg sådan set tror at de første obligationsopkøbere er ganske godt tilfredse med den kursgevinst de har fået. Mens de sidst tilkomne nok ender med at brænde nallerne. Men sådan er det jo altid i det game.



Ceterum censeo Facebook esse delendam.