I sidste uge var jeg, af mærkelige kanaler, kommet i besiddelse af en indbydelse til et restaurantbesøg. På d'Angleterre, og der har jeg aldrig været, så jeg tænkte at det kunne da være interessant.

Så jeg mødte op dér - og der er sandelig også fint, og meget belevne tjenere. Som viste mig til det langbord vi skulle sidde ved, og der var jeg sandelig kommet i fint selskab.

Der var Claus Hjort, Brian Mikkelsen og Peter Christensen. I den modsatte ende af bordet kunne jeg skimte Lars Løkke og Peter Straarup... og var det ikke hr Møller himself, som sad helt for bordenden?

Der var en munter stemning, da vi blev præsenteret for menukortene. Og det gav noget af et gib i mig da jeg så priserne - jeg var selvfølgelig godt klar over, det ikke ville være det samme som ved den pakistanske take-away, men alligevel. Jeg endte med at bestille en Parisertoast til 150 kr (uden ost - ellers havde den kostet 175). Og et glas isvand uden is til 30 kr.

"Hvad, skal du ikke have andet?" spurgte Brian. "Det ser da lidt kedeligt ud?!"

"Nej, det er fint," svarede jeg. "Jeg er på en skinke og brød-kur."

"Jaja, der er jo frit valg!" sagde Claus Hjort. "Det er meget vigtigt at der er frit valg!"

Det grinede de meget af, af en eller anden grund.

Peter Christensen kunne nu godt forstå mig. "Svinekød kan man jo ikke få for meget af," sagde han. Og bestilte selv en helstegt pattegris "med æble og hele moletjavsen".

Brian lavede en længere bestilling på fransk, med en ekstrem dansk accent. "Jeg aner ikke hvad jeg bestilte," grinede han. "Men det var dyrt, så det er nok lækkert!"

Claus Hjort var på kur, så han valgte bare at åbne med lidt stegt foie gras og en rejecocktail, og så se hvad der var plads til siden.

Det blev et overdådigt måltid. Peter Christensen lod sin helstegte pattegris overtage af syltede grisetæer, og senere bare sylte; Brian fik friturestegte jomfruhummere, kaviar i østers med trøffelkompot og flamberet banan/mango/papaya frugtsalat til at runde af på.

Claus Hjort fandt ud af at han alligevel havde plads til mere, og bestilte en ordentlig moppedreng af en T-Bone steak, mindst 700 gram. "Okse er altså også lækkert," påpegede Claus til Peter. "Og så holder jeg meget af T-Bone; mørbrad på den ene side, og højreb på den anden - så bliver man lissom ikke træt af nogen af tingene!"

Og min parisertoast var også vanvittig lækker, brødet var ristet lige tilpas, og skinken var fin saftig. Ok, jeg er faktisk ikke helt sikker på at det var skinke, tror måske det var bov - men det smagte fint.

Stemningen udviklede sig, det flød med rødvin - Château Petrus og andre grand cru Bordeauxer, fortrinsvis. Lars Løkke fik dog store mængder af fadøl til sin megabestilling af spareribs med dybstegte skiver af ananas, kunne jeg se.

"Hold kæft hvor ville Brixtofte være misundelig," udbrød Claus Hjort på et tidspunkt. Da var Lars Løkke næsten ved at ryge ned af stolen af grin.

De fleste andre skulle have kaffe, og en lille gewesen til. Jeg stod over. "Jeg kan ikke sove, hvis jeg får kaffe så sent," undskyldte jeg mig med.

"Skal du så ikke have en lille cognac?" spurgte Claus Hjort. "Så sover man dejligt, hvis man har lyst til det."

"Øh, nej, jeg tror ikke idag. Jeg tog en antabus i morges."

"Nå, det var da trist at høre." Sagde han. "Men der er jo heldigvis frit valg!" Det affødte igen megen morskab.

Nu var det blevet tid til regningen. "Ønsker I at betale samlet, eller hver for sig?" spurgte tjeneren.

"Samlet!" udbrød Lars Løkke straks. "Det gør det hele meget enklere!"

"Så gerne," sagde tjeneren, og gik ud for at regne sammen.

Det blegnede for mig. "Nej, hør nu," sagde jeg. "Jeg har kun fået en parisertoast og et glas isvand uden is, mens i har siddet og smovset i den ene vanvittige ret efter den anden. Det kan da ikke være meningen jeg skal betale for det?!"

"Det var da en underlig tankegang!" sagde Claus Hjort.

"Det er meget vigtigt regningen bliver betalt, før der løber renter på!" sagde Brian Mikkelsen.

"Lars Løkke render ikke fra regningen, i modsætning til alle mulige andre!" sagde Peter Christensen bastant.

"Alle betaler ligemeget. Det er solidaritet!" slog Lars Løkke fast. 

Tjeneren kom med regningen, og gav den til Lars Løkke, som hev en lommeregner frem. "Hmm, ja, så bliver det lige 2.800 til hver. Skal vi ikke sige 3.000 ligeud, så er der også lidt for god betjening?"

Den var alle med på. Undtagen jeg.

"Jamen hør nu, jeg har spist og drukket for 180 kr. Jeg betaler gerne 200 kr, eller 250, så er der også givet gode drikkepenge, men det dér er sgudda for langt ude?"

Lars Løkke kiggede på mig. "Ved du hvad, Leoparddreng. Når du er så usolidarisk, er det sidste gang du kommer med her i madklubben. Men, altså, ok - det er måske meget rimeligt." Lars Løkke tastede lidt på lommeregneren. "Fint, du har ikke så mange penge som os, det er ok. Så siger vi at du slipper med 2.750, og så betaler vi andre 3.030. Men så gider jeg heller ikke høre mere brok."

De andre nikkede, og kiggede olmt på mig. Claus Hjort skød ind: "Og så er det din skyld, hvis jeg ikke køber et Hus Forbi på vejen hjem!" Det fik løftet stemningen lidt.

Penge er vist ikke noget man snakker om i det selskab. Slet ikke manglende. Men jeg kunne se på det hele, at hvis jeg ikke skulle bruge resten af måneden på at vaske op på d'Angleterre måtte jeg hellere ryste op med pengene.

"Det var godt," sagde Brian, mens jeg skød penge i puljen. "Det skulle jo nødig gå dig ligesom det gjorde med ham grækeren for et par uger siden."

"Hvad skete der med ham?" spurgte jeg. Men Brian rystede bare på hovedet.

Da vi kom ud på gaden var der lidt småsnak, mens folk ventede på deres privat- og ministerchauffører. "Det var da overordentligt hyggeligt," sagde Claus Hjort. "Nogen som vil med på natklub?"

Jeg takkede pænt nej, og begyndte at gå hjem, med tomme lommer. Kort efter begyndte det at regne.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Jeg har lige siddet og se Deadline på DR2, hvor der var et indslag om hjemmesiden http://www.nymoedom.dk/* - som handler om at afkræfte myter for muslimske piger (og ved deres forældre), så de ikke nødvendigvis skal ud og investere i en operation, så de kan få en ny hvis den gamle skulle være bristet - af den ene eller anden grund.

Med videre.

I studiet var initiativtageren til siden, Kristina Aamand, og imam Abdul Wahid Pedersen. Kristina Aamand pointerer, at hun godt kunne ønske sig, at imamerne gjorde noget mere for at fortælle, at islam altså ikke opfordrer til at svigermor render ind og checker lagenet.

Det er imamen sådan set enig i (virker det som), men han mener altså ikke at han har opfattet at der var et problem. Og har derfor ikke rigtig kunnet tale om det. Og begynder at tale om, at han synes der er en god del dobbeltmoral, for det at pigerne skal være jomfruer, betyder sandelig også at drengene skal.

Men Kristina Aamand er vedholdende, og kan ikke forstå at han ikke kender til probelemet, men det bliver imamen ved med at sige at han ikke gør.

Og så kører den lidt frem og tilbage med det, til indslaget slutter.

En jingle køres af, og så tilbage i studiet. Hvor imamen uden for billedet åbenbart ikke ved at det er live igen, og overfuser Mads Brügger for den måde "de kastede sig over ham". (Den opfattelse havde jeg nu iøvrigt ikke). Og lidt mere som jeg desværre ikke helt kan huske - og så vælger DR2 åbenbart at slukke for lyden i studiet, men man kan se han fortsætter ca 10 sekunder endnu foran en lidt befippet studievært.

Hvorefter man kan se lidt skygger, og en arrig skikkelse passerer meget tæt forbi kameraet.

Og et øjeblik efter runder Mads Brügger udsendelsen af.

Det er jo ikke så tit det sker på live TV, men det er nu meget underholdende når det gør!

[Opdatering]: Hændelsen kan ses her. Og selve debatten kan ses her.

* Jeg sad og tænkte over en joke i løbet af udsendelsen, den blev aldrig helt færdig, men nu må jeg tvunget af omstændighederne fyre den af allerede:

Peter Brixtofte sidder og checker om domænenavnet til hans nye site er ledigt. Desværre viser sig at det er det ikke. Så nedtrykt går han ud efter endnu en flaske vin.

Det havde han nu ikke behøvet - for lidt påvirket af rødvinen er han kommet til at lave en slåfejl. Det domæne han ville checke var nymoegdom.dk - men han kom til at skrive nymoedom.dk....
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Så er jeg ret sikker på der kan opnås en rigtig god aftale ved Klimatopmødet; og Peter Brixtofte kan få en form for oprejsning, som han et eller andet sted - på trods af alle sine gale streger - har fortjent.

Og ikke mindst, Verden vil muligvis være et sted hvor mennesker stadig kan leve om nogle 100 år.

At vi så måske får en ekstaregning på et par milliarder er en mindre sag - vi spytter alligevel så mange milliarder ud i øjeblikket. Og fremtidige generationer (samt franske vinbønder) vil takke os for det.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Så blev det som forventet - Hanne & Finn (aka Myreløven og Brixtofte) måtte forlade Rosora, Min Italienske Drøm og Casa dei Danese. Og good riddance, undskyld jeg siger det.

Men jeg var faktisk ved at blive nervøs, der var flere fra Det hemmelige Råd der stemte på at de skulle blive, end jeg havde forventet; efter en præstation hvor Hanne nægtede at takke nogen fra byen på Italiensk, fordi hun var sur på læreren over at hun (Hanne) ikke kunne tale italiensk. Og hvor Finn havde brilleret med at fortælle kommunens kultur- & turistchef hvorfor alting var helt forkert i forhold til turisme.

Et møde, der iøvrigt var et af de muntrere indslag - lidt morsomt at en så lille by, har et helt rådhus med borgmester og turistchefer med videre.

Det bliver så afgørelsens time næste gang - hvor der ikke længere er undervisning, men det giver jo også meget god mening, da der ikke længere kan opnås helle. Det bliver selvfølgeligt lidt vemodigt at det stopper, men på den anden side kan der vist heller ikke koges meget mere suppe på den historie; de seneste afsnit har faktisk i forhold til de tidligere været noget tynde, og jeg tror ikke jeg var blevet drejet på, hvis jeg ikke allerede havde været det.

Men det skal blive interessant at se hvem der vinder Mette og Michael eller Josephine og Casper - selvom der vel ikke kan være meget tvivl om hvem der er favoritter.

Lige meget hvem der vinder, håber jeg da så der kommer et opfølgende program om hvordan det så er gået sidenhen.

I øvrigt - ret smart jakke Eva Ravnbøl havde på i starten af udsendelsen.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Med aftenens 8. afsnit i DR af Min Italienske Drøm fra Casa dei Danese i Rosora blev grænserne trukket tydeligt op mellem wannabe-værterne, selvom ingen røg ud eller blev sendt hjem.

Hanne og Finn, repræsenteret ved Finn, er Brixtofte-klonen. Han håber på et rykind af ældre danskere, svenskere og nordmænd - og prøvet at sælge idéen til lokalbefolkningen med, at det vil give masser af €. De virker dog noget skeptiske ved tanken om så mange skandinaver - og er bange for diskrimination af italienere. Men Finn har visioner om at bringe velstand og dynamik til Rosora. (Så kom jeg efter at have fundet paralellen til Farum-kongen, også i tanke om, da han for nogle afsnit siden prøvede at indynde sig hos håndværkerne, ved at introducere dem til dansk frokost med sild & især snaps - masser af snaps. De må iøvrigt have bestemt sig til at sætte deres lid til det hemmelige råd, og ikke på lærerne, for ingen af dem meldte op til sprog, hvilket jo er en garanti for en 0-karakter.

Mette og Michael, repræsenteret ved Mette, er IKEA-missionæren. Hun er bedst til italiensk, hvilket giver hende gode kort på hånden, men skyder sig i foden med den ensidige Ikea-satsning. Siger jeg - min holdning til IKEA er nok efterhånden kendt. Men symptomatisk var også i aften Michaels præstation i køkkenet som kaffebrygger. Han anser sig som ret god amatør barista - og er det sikkert også i Danmark; problemet er at hans forståelse af kaffebrygningen åbenbart ikke holder i Italien, og slet ikke med håndholdt espresso-maskine.

Josephine og Casper, repræsenteret ved Josephine, er Traditionalisten. Hun fik scoret gode point, ved at lade den lokale Adele guide hende til en nærliggende handler med antikvariske møbler; jeg tror hun fik en allieret for livet der. Hendes største problem er at hun pure nægter nogle ting, hvorfor hun scorer minus; men til festen, hvor hun var særdeles udadvendt, fik man det indtryk at hun bare skal have et par glas vin, så kører det.

Igen er det gået nedad med de pudsige kulturelle problemer - faktisk var der slet ingen markante misforståelser i denne omgang. Kampen mellem parrene tegner sig så en del mere tydeligt; men jeg syntes altså den anden del i starten var den mest interessante.

(Bemærk i øvrigt hvordan forste afsnit i dette indlæg er skræddersyet til google - lidt eksperimenteren fra min side, da jeg kan se mine indlæg omkring dette program får rigtig mange hits fra google.)
Ceterum censeo Facebook esse delendam.