Det er åbenbart hvad Netanyahu nu kræver; og da det vel er det det meste af verden allerede anser Israel som, skulle det vel ikke være den store hurdle?
Bortset fra, at jeg tror formålet er, i længden at fratage alle de i Israel boende palæstinensere de borgerrettigheder de trods alt i dag har i et demokratisk, verdsligt Israel - og bane vej for en eller anden form for endlösung. Der dog ikke nødvendigvis involverer internt folkemord, blot lidt mere Apartheid. (Israel var jo et af de få lande der bakkede det gamle, hvide Sydafrikanske styre op, hvis det skulle være glemt.)
Men jeg startede egentligt dette indlæg, fordi jeg kom til at tænke på den fuldstændig absurde tanke - tænk hvis Mahmoud Abbas sagde at han ville have, at Vestbredden og Gaza blev accepteret som en Islamisk stat. Det ville sikkert virke forsonende ifht Hamas, men ville næppe føre til meget internationalt.
Hvorimod Netanyahu måske kan styrke sine bånd til den religiøse højrefløj, mens skiftet bliver ignoreret i vesten.
Jeg aner det ikke. Og det er som altid ikke noget man skal gøre sig for klog på - men jeg fandt det ihvertfald som et påfaldende krav.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Din Adresse til Sex og Erotik Qloo.dk
4 måneder siden
0 kommentarer:
Send en kommentar