Hun havde et hus der, da jeg var barn. Siden - jeg har været omkring de ti - flyttede hun til Venø, og senere igen tilbage tilbage til København (hvor jeg jo så endte op med at give hende en dildo - men det er en anden og senere historie).
Men jeg har rigtig mange minder fra hendes hus i Holstebro. fra turene derover med DSB - hvor vi enten skiftede i Vejle eller Fredericia - fra turene til slikbutikken, af hendes "lækkerlærken" (slik tallerken), af en kalkunslagtning. Og af min storebrors tyrannisering af mig, som startede der.
Og sidst men ikke mindst, af de bukser hun syede til mig og min bror, så vi kunne spille fodbold på hendes plæne. En plæne som skrånede vanvittigt meget ned til søen (hvor hun havde et bådehus med en robåd, der som regel lå sunket, fordi den tog vand ind.) Og som var ganske glat og mudret når det havde regnet, og det havde det som regel. Men de der bukser - dem syede hun altså af et eller andet underligt textil, som vel siden ville blive betegnet som dynejakke, hvis det var en jakke. Problemet var at de var i en farve, som kun kan beskrives som lortebrun - der findes simpelthen intet andet ord for den.
Så jeg og min bror nægtede naturligvis at iføre os dem efter første gang hun havde givet os dem på - og sådan forblev det.

Og der har jeg altså rendt rundt som purk - en enkelt gang endda i lortebrune bukser!
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
2 kommentarer:
Av, hvor lyder hun hyggelig din farmor:)
og jeg blev også helt sentimental da du nævnte Venø. Der har jeg nemlig rendt rundt i hjemmesyet campinghabit, sirligt sammensat af alle min mormors mange stofrester. Kønt har det ikke været... godt det eneste overleverede billede er i min varetægt!
Tak for en rejse tilbage til barndommens land!
Jamen, i lige måde ;)
Der skal nok komme flere historier om min farmor gennem tiden - hun var en dame med en vis personlighed!
Send en kommentar