Situationen minder efterhånden nærmest om storkonflikten, da der blev hamstret gær til den store guldmedalje. I dag er det  istedet salt, nærmere bestemt vejsalt.

Det kan jeg personligt se på bloggen, hvor flere og flere ender i deres desperate søgen efter vejsalt: med søgninger som køkkensalt som vejsalt eller hvordan laver man vejsalt har mit indlæg fra for en måned siden nået en del større popularitet end jeg havde regnet med; og jeg har også en mistanke om, at de der læser det måske ikke føler sig specielt hjulpne efterfølgende. Eller: det håber jeg næsten ikke de gør, for ellers går de vel ud og brækker nogle veje op...

Men for at give et par tip til de salthungrende: jo, der skulle ikke være noget galt i at bruge køkkensalt i stedet for vejsalt, det består af det samme. Det modsatte kan derimod ikke anbefales, da jeg ikke tror vejsalt er renset i en grad, så det kan bruges på mad. Og prismæssigt bliver det vist hurtigt en dyr fornøjelse med køkkensaltet - jeg vil ihvertfald ikke anbefale sydesalt fra Læsø, eller andre gourmet-salte.

Man kan også læse mere om køkken- og vejsalt på Wikipedia.

Men tilsidst vil jeg altså lige gøre opmærksom på, at jeg synes det er storartet hvis vejsaltet slipper op. Jeg mener det er en uskik at vi bruger så meget af det. Det ødelægger tøj og sko og miljø, og det sjap det frembringer er altså ikke skidefedt at gå i.

Det er da muligt at biler godt kan lide saltede veje, men jeg kan som bekendt ikke li' biler. Så hvis saltet slipper op er det storartet. Alternativt hvis temperaturen kommer så langt ned, at saltet alligevel ikke virker. Men det har jeg nu ikke for alvor lyst til det skal.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.