TV2 Nyhederne havde her til aften et indslag om at regeringen reducerer afgiften på flasker med 50%, fra kr 1,60 til 0,80. Hvilket vil medføre, at det er billigere at bruge nye flasker, istedet for at genbruge dem vi kommer i flaskecontaineren. Hvilket medfører et 7 gange så højt energiforbrug.
Skatteminister (tidligere miljøminister) Troels Lund Poulsen begrunder det med, at han ikke synes det er den rigtige måde at lave miljøpolitik, via sådanne afgifter.
Ærlig talt - har manden spist søm? For det første: hvad er det for noget vås: selvfølgelig bruges netop afgifter da til at fremme en miljømæssigt hensigtmæssig brug af ressourcer. Det er da netop måden at lave miljøpolitik i et kapitalistisk marked, bortset fra deciderede forbud?!
Og for det andet: Hvad helvede er formålet med at ødelægge genbruget af flasker? Jeg kan absolut ikke se hvem det gavner, lige bortset fra nogle flaskeproducenter (og jeg vil opfordre dem der har mulighed for det, til at tjekke deres lobbyvirksomhed i forhold til regeringen grundigt). Alle andre vil det være til gene for.
Jeg fatter det ikke.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Din Adresse til Sex og Erotik Qloo.dk
3 måneder siden
0 kommentarer:
Send en kommentar