Ja, dybest set ved jeg jo ikke hvad jeg snakker om - for jeg er en af de tre tilbageværende mennesker i Danmark som ikke har en Facebook-profil.

Og des mere jeg hører om det, "og man bare ikke kan være til" uden sådan en, des mindre lyst får jeg til det.

En ting er alle de historier man hører/læser om: om skodsikkerhed, at man ikke kan komme ud af det igen, at de synes de ejer ens personlige oplevelser, med meget mere. Det er jo noget man kan acceptere, hvis man altså vælger at acceptere det - og holder sig nogenlunde informeret.

Men hvad jeg virkelig ikke kan lide ved FB er hele den flok-mentalitet det synes at fremelske; for ikke at tale om klikedannelser og mobning og holdes udenfor, som også ligger i det.

Et eller andet sted minder hele konceptet mig om en dysfunktionel folkeskoleklasse - på trods af alt det praktiske man selvfølgelig kan bruge det til.

Så count me out!

(Jeg har så en LinkedIn profil, men det kan jeg se idéen i; og så er det jo iøvrigt, forekommer det mig, langt mindre invasivt i forhold til éns privatliv end Facebook.)

Og så lige en stille undren tilsidst - hvorfor er der dog så få profil-billeder, som rent faktisk er i profil?
Ceterum censeo Facebook esse delendam.