Jeg har idag set en cyklist - en mandlig - kørende langs "min" sø. Det bliver så den femte jeg har set, på ca ligeså mange måneder, siden Klaus Bondam fik maltrakteret Svineryggen, så der kunne være cykelsti på halvdelen af de ca 2 meter der går langs de to søer, der udgør skt Jørgens Sø.

1 cykel om måneden kan måske synes af ikke så meget, og man kan tro at det er fordi jeg ikke særlig ofte er ved søen - men det sidste er ikke sandt, jeg har min daglige gang der. Men jeg skal da ærligt indrømme, at hr Bondam fik ret i sin forudsigelse, at det ikke blev en motorvej for cykler.

Faktisk var der flere cykler før i tiden. En hel del endda. Jeg tror de fleste holder sig væk nu, fordi det brugbare areal af stien er blevet så meget mindre - den del der er beregnet på fodgængere er nemlig blevet grusasfalteret på en måde, så det er meget ubehageligt at gå på, og de fleste derfor vælger at gå på den meter der er reserveret cykler.

Tingene fungerede jo udmærket før - cyklerne måtte ikke køre der, officielt, så de der valgte at køre der kørte nogenlunde hensynsfultdt. Nu må man så; men stort set ingen gør det.

Så hvorfor det var så vigtigt for bøssernes Kennedy at få smadret stien, og fjernet bænke ved den ene sti - må stå hen i det uvisse. Jeg tvivler på der kommer et synderligt sammenhængende svar fra ham selv. Det gjorde der ihvertfald ikke overfor protesterne op til misdåden - men det var selvfølgelig også fortrinsvis frederiksbergborgere der brokkede sig (det er trods alt os der bor der) - og dem var der jo ingen grund til at lytte til.

Men jeg synes nu det er synd.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.