Enhedslisten vil skærpe sin politiske profil, siger de. Hvis man skal være lidt ond, kan man jo spørge om de overhovedet har én...
Jeg har tidligere stemt på dem, og stemte også på dem sidst. Mest fordi jeg har følt at de har en nødvendig rolle at spille, som en vagthund fra venstrefløjen (lidt ligesom Kirsten Jacobsen fungerede i gamle dage, bare med et noget andet udgangspunkt) - ikke så meget af idealistiske årsager.
Men har i den grad været skuffet over dem i den seneste periode, hvor de stort set har været usynlige - det eneste man har hørt til dem, er at de har stemt imod stort set alt, og det er altså ikke godt nok. (De vil jo nok forsvare sig med, at det er fordi medierne ikke giver dem taletid etc - ja, men sådan var det altså også tidligere, men da formåede de alligevel at trænge igennem.)
Så hvis deres satsning på en mere strømlinet form, kan føre til at de kommer mere ud af startblokkene vil det da være fint, men jeg er indtil videre skeptisk. Ikke for det, rollen som vagthund er stadig vigtig, og vel vigtigere end nogensinde, hvis SF skal til at være ansvarlige.
At jeg så også iøvrigt stadig er sur over deres håndtering af Asmaa Abdol-Hamid og debatten omkring hende, er en anden sag, som jeg næsten vil undlade at komme ind på i dette indlæg.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Din Adresse til Sex og Erotik Qloo.dk
4 måneder siden
0 kommentarer:
Send en kommentar