Da jeg får et par uger siden opdagede at der var en nyere TV-serie med denne titel, blev jeg straks ret nysgerrig - især i det jeg var - er- stor fan af TV Serien Rome, og gerne vil have mere af det. Jeg kunne dog se, at serien mere blev sammenlignet med et mix af 300 og Gladiator - men det lød nu heller ikke dårligt.

Jeg forhørte mig lige på twitter, at det ikke var en helt dødssyg historie - det ar det ikke fik jeg at vide. Og så købte jeg Blood and Sands. Som ankom i mandags - og jeg er allerede kommet til at se alle 13 afsnit - så helt dårlig var den vist ikke :)

Handlingen foregår inden det berømte slaveoprør, og følger thrakeren Spartacus' vej til at blive og være gladiator  i provinsbyen Capua i det sydlige Italien. Men hvis man forventer en prequel til filmatiseringen/serialiseringen af Howard Fasts Spartacus-fortolkning tager man fejl.

Der er ikke meget socialist-romantik over denne historie; den handler mere om ære, forræderi og intriger. Og blod, sex og drab.

Sammenligningen med 300 og Gladiator er ikke helt forkert, men den giver også et lidt forkert billede synes jeg, for så tror man det hele handler om kamp. Og det gør det ikke - den bærende historie er efter min mening ganske udmærket, og tager sit udgangspunkt i Spartacus ønske om at genvinde sin kone fra før han blev slave - og om fortabelsen undervejs.

(Spartacus hedder iøvrigt slet ikke Spartacus, det er blot hans "kunstnernavn" som gladiator - det drilles vi som seer en del med, da vi aldrig lærer hans rigtige navn.)

Men, når det så er sagt, at historien faktisk er udmærket, kommer man heller ikke uden om at nævne andre hovedingridienser i serien. Nemlig sex og nøgenhed, og vold & blod.

Der er nemlig ganske meget nøgenhed i den serie, det er nok den mest gennemførte på det punkt jeg har set endnu. Og mere demokratisk fordelt end sædvanligt - jeg tror aldrig jeg har set så meget full-frontal mandlig nøgenhed (porno undtaget) - men så er der også tale om meget veltrimmede, og ikke mindst meget barberede mænd.

Og blodet - ja, det er der meget af. Lemmer afhugges, pulsårer skæres over, maver spiddes - i et væk, og i stop-motion sekvenser som i 300. Og med et farvefilter som lever op til titlen, som tillader blod og sandfarverne at trænge igennem - så får vi det hele med, og mere til. Indimellem grusomt, men ikke som sådan sadistiskt.

Det kan lyde som om det bliver trivielt, men det gør det ikke. Ikke for mig, ihvertfald. For der sker trods alt også en del andet. Men ingen tvivl om - føler man sig frastødt af tanken om at se nøgne mennesker, eller vold & blod - så er det en serie man bør gå i en stor bue udenom. Hvis ikke - så kan den klart anbefales.

Den når dog ikke Romes højder - dertil er perspektivet alligevel for begrænset. Historien er stort set begrænset til areanaen og den sært beliggende gladiatorskole - at anbringe sådan en på kanten af en skrænt forekommer mig at være en sær idé. Og udover at det hele naturligvis er en optakt til slaveoprøret, er der ikke mange henvisninger til historiske begivenheder.

Skuespillet fungerer fint, baserer sig mest på australske og britiske skuespillere, hvoraf kun én for alvor er kendt i forvejen, John Hannah, som giver den som Batiatus - ejeren af gladiatorskolen.

Spartacus spilles af Andy Whitfield - og jeg blev helt trist, da jeg i researchen til denne anmeldelse så at han døde af kræft sidste år, 40 år gammel. Fandme trist, når man lige har lært ham at kende. Han spiller defor af naturlige årsager ikke Spartacus i fortsættelsen, Vengeance - som jeg ikke har set, men glæder mig til. Der blev også, men Whitfield var syg, lavet en prequel, Gods of the Arena - den må jeg også have fat på.

(Det føles iøvrigt helt som der er en dansk connection - Whitfield lignede Coster-Waldau en del, slynglen Ashur ligner Michael Carøe - og slavinderne Naevia og Mira ligner henholdsvis Rikke Rønholt og Cecilie Stenspil - ikke at det har noget med noget at gøre, det føltes bare så sært at det måtte nævnes.)

Anyway, som opsummering: har man lyst til god underholdning i 13 episoder, og kan man tåle blod og nøgenhed - så er Spartacus: Blood and Sand absolut et køb værd.


Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Jeg har gået og glædet mig til filmen Immortals efter jeg først hørte om den. Forgængeren 300 syntes jeg rigtigt godt om, og den er siden vokset i min bevidsthed.

Så da jeg fik mulighed for at komme til forpremiere på Immortals greb jeg naturligvis chancen...

Og jeg forestiller mig at det vil være en film, som deler vandene. For den er godt nok corny og teatralsk. Spørgsmålet er så om man synes den er det på den gode måde.

Heldigvis syntes jeg det... jeg kunne - efter det første kvarters tid at have vaklet - godt om den. Men jeg forstår udmærket hvis ikke alle kan lide den. Bestemt. Det er en krævende film.

Hvor 300s historie var simpel og er denne her noget mere indviklet og til tider uden mening. Det kræves det at man ser bort fra. Og historien er arytmisk, til tider fortalt staccato, og minder på mange måder om gammeldags teater. Og baggrundene, scenografien, er gennemført stiliseret - langt fra på nogen måde at have noget med noget der kunne virke virkeligt at gøre.

Det kan man se som en svaghed eller som del af charmen.

Vælger man at lade sig føre med, får man historien om den unge horeunge, Theseus, som ender med at forsvare hellenerne mod den onde kong Hyperion og minotauren og meget andet - ikke mindst guderne og titanerne som venter i kulissen. (Nogen konkret myte er der dog tale om - så man skal ikke gå ind som oldævlsnørd og regne med legemliggørelsen af de våde drømme.)

Man trakteres med grusomheder og orgier af blod og overskårne lemmer og kroppe, i forskellige former for slow.

Jo, jeg kunne lide den. Men der trækkes i den grad veksler på ens suspension of disbelief. Også lidt for mange til mig. Derfor kommer den ikke op at ringe.

Men den skal have 4 ud af 6 fra mig. Grænsende til de 5. Jeg bliver samtidigt ikke overrasket over hvis nogen vil give den 2.

Skuespilsmæssigt skal Mickey Rourke fremhæves som Hyperion. Og så er det lidt pudsigt med Ulla Essendrop aka Freida Pinto som det jomfruelige orakel, Phaedra.

Jeg ved ikke om den version vi så var med de færdige tekster. Det håber jeg ikke. For det første var de dårligt teknisk udført, fordi de 3D-mæssigt indimellem befandt sig inde i baggrunden. Og hvis der i forvejen er problemer med suspension of disbelief, så hjælper det ikke ligefrem på det! Og for det andet var det indimellem simpelthen forfærdeligt oversat.

Hvis det ikke skulle fremgå, så er filmen ikke for de små. Den er nok mest til at invitere ens med-drengerøve ind til - men jeg mener bestemt ikke det er en kulturelt underlødig film. Der er sikkert bare mange der ikke vil fatte hvor lødig den er!

Den har vist officiel premiere 1. december.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Det skal jo ikke være valgkamp det hele - sålænge der er kamp...

Sad lige og skimmede de der reklamer jeg kan få penge for, da jeg stødte på den her forfilm til Immortals. Først troede jeg egentligt det var en decideret omvendt 300 (de persiske elitetropper kaldtes Udødelige), men det er vist et mikx-up af græske myter.

Ligemeget - det ligner en ny 300 - og det kan jeg sgu godt klare en mere af!

Immortals har premiere 1. december. Måske det skal være tidlig fødselsdagsfilm for undertegnede?


(Skal lige sige at jeg (små)penge hvis du klikker)
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Det giver ikke mening ikke at opildne folkene til at bruge kniplerne, sagde Københavns politidirektør (cirka, efter hukommelsen) i aften til 22 Nyhederne på TV2. Efter at lydoptagelser dokumenterer, hvordan indsatslederen "opildner" til en regulær gang knippelsuppe til demonstranter og presse over en kam.

Jeg er kommet i besiddelse af nogle af politiets egne optagelser, der viser hvordan politiet heroisk opildnede kæmper mod overmagten:


Jeg må sige, at jeg finder det ganske bemærkelsesværdigt, at Johan Reimann ikke finder anledning til kritik. Og synes egentligt der er lagt op til, at han burde fyres på gråt papir. Eller i det mindste, at han får en næse så lang, at han kan lugte sig selv i nakken, får nu at bruge hans egne ord fra Tamilsagen.

Men som Danmark ser ud i dag sker der jo næppe noget - medmindre han direkte får en anerkendelse.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

På Watchmen i aften, fik jeg lige lyst til at gense lidt fra bøsse-volds-extravaganzaen 300 - en af de visuelt flotteste film jeg har set, og også af Zack Snyder. Og i skal da ikke snydes. Enjoy:

Ceterum censeo Facebook esse delendam.