Jeg er åbenbart meget på at finde alternative navne på personer og sager for tiden - men tidligere forsøg er jo næsten også ligegyldige nu.
Men altså - de talte i Nyhederne her til morgen, om endnu en galning fra den såkaldte Tea Party Bevægelse, som har vundet en nominering til kongresvalg for næsen af en moderat republikaner.
Og det er jo meget fint, for selvom Tea Partyisterne påstår de er en tværpolitisk bevægelse, er sandheden jo at deres potentielle stemmekvæg er republikanere. Og pågund af det amerikanske de facto toparti-system giver det kun mening for dem at stille op internt i det republikanske parti. Hvilket sandsynligvis vil ende med at skræmme midtervælgere fra at stemme på republikanerne til november.
Og alt andet lige er det jo nok meget godt.
Anyway - jeg tænkte jo så på i morges, at det er et noget irriterende navn, det der Tea Party Bevægelse. Det kommer jo af, at de gerne vil låne nogle fjer fra det oprindelige Boston Tea Party, hvor en gruppe kolonister i den daværende engelske Massachussets Koloni, i nattens mulm og mørke sneg sig ombord på skibe forankret i Bostons Havn - mange forklædt som Mohawk-indianere - og smed en last a te i vandet. I protest mod den engelske brand-skat på te.
Det førte så igen til økonomiske repressalier fra England,hvilket igen førte til protester i de britiske kolonier i den nye verden - og i sidste ende var det en medvirkende årsag til den amerikanske Uafhængighedserklæring 3 år senere i 1776.
Nå, men altså Tea Party Bevægelsen - det lyder af helvede til. Jon Stewart kalder dem konsekvent for Tea Baggers, hvilket også er et godt bud, men ikke på dansk. (Tea Bagging fandt jeg ud af, er slang for når en mand i en dyppende bevægelse indfører sine testikler i en mund, som så kan bearbejde dem på en forhåbentligt tilfredsstillende måde...)
Hvad kan man så finde på? Hvad med Te-Partiet eller bare T-Partiet? Nej, for intetsigende.
Så er der White Trash-partiet. Det synes jeg lyder rigtigt godt, og er meget dækkende. Det lider dog under stadigt er være meget udenlandsk.
Nej, det bedste navn jeg kan finde for Sarah Palins flok af idioter og nokkefår, er Amerikansk Folkeparti. Det er både dækkende, og så giver det de rigtige associationer til danske forhold, hvor man kan finde mange paraleller til hjemlige partie med en tilsvarende navngivning.
Men hvis nogen har et bedre forslag hører jeg det gerne... ellers vil jeg bare begynde at kalde dem det - Amerikansk Folkeparti. Jeg er bange for, at der kommer til at komme adskillige indlæg om dem med tiden.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Din Adresse til Sex og Erotik Qloo.dk
4 måneder siden
2 kommentarer:
synes Amerikansk Folkeparti er fuldstændigt fremragende dækkende, og giver de HELT rigtige associationer!
så en stemme på det! (altså navnet)
Ja... det her var et af den slags fabulerende indlæg, som jeg nogen gange laver, som egentligt bare skulle være på to linier. Men så udviklede sig. Men bottom line er, at jeg også er ret glad for Amerikansk Folkeparti. Og tror jeg snart laver et indlæg om ligheder mellem de to frontkvinder for de respektive partier. For der er en del.
Send en kommentar