Et kommentarspor ovre hos Belle Blues fik mig til at tænke på denne vittighed, som jeg nu deler. Beklager!
En mand kommer kørende ude på landet. Han kommer forbi en gård, og går ind for at prøve lykken:
"Goddag," siger han til gårdmanden. "Det lyder måske lidt pinligt, men... jeg har altid været så glad for grise... og har egentlig altid haft lyst til at... prøve at være sammen med sådan en. Var det måske noget det kunne lade sig gøre jeg kunne komme til her?"
Gårdnmanden kigger lidt på den tovlige Københavner, men hvis pengene er gode nok... "Jow, det skulle vel nok kunne lade sig gøre, for en lille erkendtlighed."
De aftaler en pris, og gårdmanden henter en so frem fra stalden, og efterlader så manden alene med den.
Men der går ikke lang tid, så hører gårdmanden en hylen og en hvinen og en skrigen, så man skulle tro jorden er ved at under. Han løber hurtigt hen for at prøve at finde ud af hvad der foregår. Han mødes af et frygteligt syn: manden har fået kastet svinet rundt så det liger på ryggen, og har prøvet at lægge sig oven på det, med bukserne nede om anklerne. Svinet kæmper desperat for at komme væk fra ham, så det kan komme på benene.
"Hvad fanden er det du laver, skøre bybo!" råber gårdmanden. "Det er sgu da ikke sådan du skal gøre, du skal da tage den bagfra!"
"Men," siger byboen, "jeg vil jo så gerne kunne kysse den imens!"
Som sagt, beklager...
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Mit opgør med internettet
1 uge siden
3 kommentarer:
Haha.. den så jeg ikke komme! Utroligt hvad man kan inspirere til.. :P
Jae - nu var det nok mest Mette med tilbuddet om den døde gris, der fik mig til at associere ;)
Send en kommentar