En scene i en film den anden dag mindede mig om jeg og min ex'es tur til Las Vegas for snart mange år siden.
Eller rettere, turen gennem ørkenen, som vi foretog i Greyhound over Barstow.
Sådan en bus til Las Vegas er fyldt med ret sære mennesker. Nogle som givetvis bor og arbejder i LV, men de fleste småsitrende af forventning, med begyndende zombie-blikke (disse blikke bliver dog for alvor først gennemgående i selve byen, som er ganske uhyggelig). Så stemningen var allerede en smule skæv, lidt twilight zone-agtig - uden jeg dog endnu kunne sætte en finger på det.
Men på et tidspunkt stopper bussen så i nødsporet - chaufføren er blevet prajet af nogle folk som står ved en bil, som åbenbart er brændt sammen.
Og fire menneske-lignende skikkelser kommer ombord i bussen. Men de er ikke rigtige mennesker - deres hud er gul læder, og deres øjne er ... forkerte.
Efter at have været på diner i Barstow - som påstår at være verdens UFO-hovedstad (hvilket iøvrigt også et afsnit af Beverly handler om) - er det svært ikke at se dem som væsner fra Area 51.
Jeg er siden kommet til den erkendelse, at de nok bare var lokale - mennesker. Og at det bare er sådan man kommer til at se ud at den intensive stråling fra solen og tidligere atomprøvesprængninger i nærheden.
Men som stemningen var, var jeg sikker på det var aliens. Hvilket kun virkede naturligt, når man siden så på de levende døde, som gæstede Las Vegas.
Måske skyldes det, at jeg ikke rigtigt er den store spiller*, og derfor ikke gik på casino - udover at passere gennem casinoet i hotellet vi boede på, som man ikke kunne komme udenom, det var der i stedet for en lobby, og man blev således mødt af en infernalsk larm fra trækken i enarmede tyveknægte, eller mønter som trillede ud af samme, og andre maskiner der prøvede at påkalde sig ens opmærksomhed med at være loose slots.
Nej, Las Vegas er ikke en by for mig - jeg kan kun sige to gode ting om byen: hotellerne er billige, og beboerne er faktisk meget sjove at tale med. Men alt andet - atmosfæren, de besøgende, hotellerne, falskheden - er bare for ... forfærdeligt for mig.
Så det er ikke et sted jeg skal tilbage til. Men jeg er samtidigt glad for at have prøvet det, selvom jeg bestemt ikke brød mig om det mens jeg var der. For det er som at komme over i en parallel verden, og træde ind i noget som er en blanding af The Walking Dead og X-Files.
Men allerstærkest står stadig for mig de aliens vi samlede op i nødsporet.
* Jeg havde dog på det tidspunkt gjort mig lidt erfaringer med at "gå på" online casino hvor vi danskere var så gode til at udnytte deres tilbud på gratis $ at spille for, at vi blev udelukket fra de fleste efterhånden. Og det lykkedes mig da også at vinde nogle penge - eller rettere, ikke tabe så mange af deres gratis $. Jeg fik bare aldrig noget ud af det, for jeg glemte at hæve pengene ... sådan kan man jo være så uchecket.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Viser opslag med etiketten Las Vegas. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Las Vegas. Vis alle opslag
torsdag den 28. februar 2013
onsdag den 6. oktober 2010
Zuckerberg træder tilbage - dansker i spidsen for Facebook
Det er en fattet, men tydeligt påvirket Mark Zuckerberg, som modtager den samlede verdenspresse, inklusive Leoparddrengen, i hovedkvarteret i Palo Alto her til formiddag (amerikansk tid).Goddag, og velkommen, indleder han. Jeg ved I har gættet og skrevet meget om hvad der kommer til at foregå her i dag, men jeg kan vist roligt sige, at ingen af jer har været tæt på. Det er en meget større nyhed end I kunne forestille jer.
Han kigger rundt på forsamlingen. Ingen grund til at trække sagen i langdrag, siger han. Jeg trækker mig fra som CEO for Facebook, faktisk forlader jeg organisationen entirely, effektivt fra dette øjeblik. En tydelig lettelse viser sig i Zuckerbergs ansigt.
Og, nej, det har intet med The Social Network [kritisk film om Zuckerberg. red.] at gøre. Det er af personlige og religiøse grunde. Ja, jeg ved at hvis jeg ikke fortæller det selv, skal I nok finde på nogle usandheder - så her er begrundelsen:
Jeg har mødt Gud - i Nevadas ørken. Hvor jeg var ude at køre, og min bil brød sammen, og der var ingen mobildækning. Jeg kunne ikke engang komme til at opdatere min status. I was fucked. Og da kom Han til mig, og Han fortalte mig at jeg nok skulle klare den - men at Han havde en opgave til mig.
Du skal gå og ødelægge Facebook, fortalte Han mig. Du skal gå og gøre, at den ikke længere kan lede sjæle i fordærv, for Facebook er Satans værktøj, og jeg finder det vederstyggeligt.
Således sagde Han til mig - og mere til - og da jeg kort efter blev samlet op af en fyr på vej hjem fra Las Vegas, vidste jeg at jeg måtte gøre som Han havde sagt.
Og hvorfor gør jeg det så ikke, spørger I sikkert. Svaret er: jeg har forsøgt. De sidste 14 dage har jeg haft mine techies i lockdown, og de har arbejdet som besatte på at nedlægge Facebook. I opdagede måske et nedbrud forleden dag - som I troede var et hackerangreb? Nej, det var os selv der prøvede at stoppe Facebook. Det lykkedes næsten - men vi kunne ikke. Mine techies kunne simpelthen ikke stoppe det, jeg har været med til at starte. Enten er de for dårlige, eller Satan spiller ind - jeg ved det ikke.
Men jeg har så fundet en anden løsning. Jeg trækker mig - og drager ud i ørkenen. Og i mit sted udnævner vi Facebooks største fan som ny CEO, som nok skal lykkes med det mine techies ikke kunne - at køre Facebook ned.
 |
| Ny Facebook CEO, Anders Breinholt |
Han svinger ud med armene i retning af en rødhåret mand, som sidder bøjet over en laptop, totalt fordybet. Mr Breinholt, gentager Zuckerman. You're on!
Yesyes, just a minute, mumler Anders Breinholt. I'm just...checking my profile. Two seconds.
Ser I, siger Zuckerberg, det er det jeg mener.
Jeg styrter ud af lokalet, og misser resten af konferencen. Jeg må indtelefonere min historie med det samme - den er for stor til at vente med.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Etiketter:
Anders Breinholt,
facebook,
fiktion,
Gud,
Las Vegas,
Leoparddrengen,
løgnehistorie,
Mark Zuckerberg,
satire
fredag den 29. maj 2009
Abonner på:
Opslag (Atom)
