En af min generations største skuespillerinder var/er efter min mening Michelle Pfeiffer. Ok, min generation er måske lidt forkert, hun er 10 år ældre end mig - men hun var meget aktiv i 80'erne og 90'erne. Nu er hun nærmest forsvundet - eller hun er stadig aktiv, men vist mest som stemmelægger.

Og det er pokkermig synd, for ganske vist var hun da blandt andet populær på sit smukke udseende, som Hollywood naturligvis ikke tåler ældes, men hun var altså også storartet skuespiller.

Den første gang jeg husker at se hende, var i noir-krimi/thriller Into The Night (Ud i Natten) som sendes på DR1 i aften, kl 23:20 (og det er derfor jeg skriver dette indlæg). Jeg husker den som en faktisk ganske underholdende sag, med en søvnløs Jeff Goldblum og David Bowie som mystisk agent i en birolle. Og så altså Michelle Pfeiffer, som jeg i mine hormonbefængte teens blev ganske fascineret af - især fordi hun ses nøgen med spredte ben, vistnok mens hun fjerner indsmuglede ædelsten fra sit allerinderste. Men set fra oven, så det er så som så hvad man ser - men en fascinerende scene var det.

Og, altså, som sagt - filmen er også værd at se, udover den scene. Og så vil jeg ellers krydse fingre for, at hun kommer tilbage på lærredet snart.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Det kan ind imellem være en god idé eller en nødvendighed at hente sin Blogger-skabelon, også kaldet template. Skabelonen/templaten er den kode som definerer layoutet af din blog - som regel har bloggeren blot valgt en da bloggen blev oprettet, og så er det ellers det.

Men man kan gøre en del ved sådan en (min blog er et eksempel på en template som er meget modificeret i forhold til sit udgangspunkt) - og så kan det være godt at arbejde med den lokalt. Og så skal man hente den ned.

Eller for den sags skyld, også hvis man vil rette i templaten online (som man kan i Blogger) - der er det vigtigt at man tager en backup først - og det sker også ved at hente den ned.

En tredje mulighed er, at man skal sende templaten til en behjertet sjæl, som måske vil kigge på den og rette noget for en - og det er lidt derfor jeg skriver dette indlæg, for jeg er netop i en situation hvor jeg skal modtage en sådan template - og jeg forestiller mig det næppe bliver sidste.

Det er ihvertfald heldigvis ganske enkelt at hente den som fil: man går fra Bloggers betjeningspanel ind i fanebladet Design, og derunder i Rediger HTML - øverst der finder man et link til Hent hel skabelon. Det klikker man på, og man kan dermed downloade en .xml fil, som indeholder ens template - som man så kan arbejde med eller sende videre eller gemme som backup. /Templaten er som udgangspunkt navngivet template##############.xml hvor ############# er et meget langt tal - som faktisk er ens blogs id, som blogger ser det. Kan være meget godt at vide.)

På et senere tidspunkt skal jeg jo nok lave en guide for hvordan man så uploader sin template...
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Det bliver hotteste, højeste mode: bukser indfarvet med brug af endnu mere vandplante - gerne fra økologisk brakvand. Hvilken trend er der tale om?

Svar findes her.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Mens resten af Verdens ledere, vist efterhånden er kommet til den uungåelige konklusion, at Mubarak er en Dead Man Walking, og des før han forsvinder ud af billedet des bedre, melder Silvio Berlusconi sig pludseligt på banen, med sin uforbeholdne støtte til Mubarak, som han anser for at være en meget viis mand.

Ja, vel nærmest sådan at man kunne forestille sig Silvio og Hosni som to af de tre viise mænd ved Jesus fødsel... så må man spekulere på hvem den tredie skulle være - men var der ikke noget om, at de kom fra alle verdenshjørner? Så kunne den tredie vel passende være Kim Jong Il - det ville godt nok være et smukt syn med de 3 sammen; og sikken en fest de kunne fyre af!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Jeg kommer lige fra Fakta, hvor jeg så at de i øjeblikket har Saritas Tikka Masala som Her og Nu vare - til små 30 kr. Jeg har før skrevet om Saritas Lamb Curry, og jeg har siden da prøvet alle deres varianter. Og Tikka Masalaen er nok min favorit, den synes jeg er den mest afrundede af dem. Derefter rangerer jeg Lamb Curry'en og Tandoori Chicken. Mindst var jeg nok til Chicken Vindaloo'en - men alle 4 var rigtigt gode.

Så hvis man er til indisk mad og skal forbi Fakta er det altså noget jeg kan anbefale at prøve. Og, nej, jeg er stadig ikke betalt af dem - selvom det måske kunne lyde sådan - men jeg vil jo gerne sprede budskabet når jeg finder noget jeg synes er godt. (Og så blev jeg forøvrigt lidt forskrækket for nogle uger siden, da jeg ikke kunne se dem i Irma, og jeg var bange for de var røget af markedet; jeg har heldigvis set dem der siden igen, men jeg syntes lige jeg ville gøre lidt mere for at de ikke bliver taget af sortimentet.)
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Ligeså tidligt vinteren kom i år, ligeså tidligt synes jeg foråret er kommet.

Jeg er godt klar over det nok bare er mig, for ganske vist har der været nogle solrige dage indimellem, men det er nok lidt meget at tale om et egentligt forår.

Men i modsætning til sidste år - hvor jeg stort set ikke følte en brik - synes jeg der har været godt gang i mine hormoner og glæde ved at kigge & tænke på det modsatte køn de sidste 14 dages tid.

Eksemplificeret ved mit ikke-møde med Leopardprinsessen, men ikke begrænset til det, langt fra. Og faktisk går jeg og føler mig en smule små-forelsket i en læge, som leder et forsøg jeg deltager i. Et helt fredeligt et, hvor jeg over 4 gange skal have taget en blodprøve.

Og det er helt dønalder-agtigt - jeg har kun mødt hende to gange á 5 minutter, og det er meget begrænset hvor meget vi har kunnet snakke. Og vi er omgivet af en guvernante i form af en bioanalytiker (tror jeg), som stikker mig i armen og tager mit blod. Men jeg kan ikke lade være at føle mig infatuated. Og prøve at lægge strategier for, hvordan man egentlig gør i den situation, som subjekt i en undersøgelse. Om jeg venter til efter den sidste blodprøve, og så spørger om hun vil på date. Eller mailer. Eller kan jeg gøre det før (den sidste prøve er først til maj)  - er det så ikke nærmest uetisk for hende? Og skal jeg prøve at udflitte om hendes privatliv, som om hun har kæreste - bliver det ikke lidt akavet, især med guvernanten omkring...?

Jo - jeg tror foråret er kommet tidligt.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

De to "liveblogging" indlæg jeg indtil videre har lavet, er udført med en gratis App som hedder Blogger-Droid. Og den har sådan set fungeret ganske udmærket, så den kan jeg sådan set godt anbefale.

Men nu er der også udgivet en officiel App fra Blogger/Google, til formålet. Hvor man blandt andet også kan gemme som kladde, og det lyder som en udmærket feature, for jeg kan sagtens se situationer hvor det ikke er muligt at færdiggøre et indlæg på farten, men hvor det samtidig føles vigtigt at få skrevet så meget som muligt i øjeblikket.

App'en er gratis og kan (naturligvis) hentes på Android Market. Og man kan læse mere om den her.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Når nu Tom Behnke efterhånden er nået op på en pænt fremtrædende post hos de konservative, som gruppeformand, og iøvrigt er formand for Indfødsretsudvalget - med licens til at frede ministeren - synes jeg måske det er på sin plads - af hensyn til yngre læsere - at fortælle en smule om Tom Behnkes tidligere politiske virke.

Tom Behnke er født i 1966, og inden  han blev valgt til folketinget blev han uddannet som skovarbejder på EFG, og siden som politiassistent. Han blev valgt ind i folketinget i 1990 - ikke som Konservativ, men for Fremskridtspartiet, som han var MF'er for indtil partiet brød sammen og han og de andre Fremskridtsparti-MF'ere startede Frihed 2000. Og først da det heller ikke holdt skiftede han til de Konservative.

Værd at huske i dag - hvor han som skrevet er formand for Indfødsretsudvalget - er hans debat med daværende Indenrigsminister Birte Weiss i 1997 i irritation over, at hun hævdede at det ikke var muligt at sende somaliske flygtninge tilbage til Somalia, hvor han slog fast: Somalierne skal hjemsendes nu. Om det så sker med en faldskærm på ryggen, vil det ikke genere mig.

Jeg synes bare godt nogle gange det kan være værd at huske hvor folk kommer fra.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.