Når nu Tom Behnke efterhånden er nået op på en pænt fremtrædende post hos de konservative, som gruppeformand, og iøvrigt er formand for Indfødsretsudvalget - med licens til at frede ministeren - synes jeg måske det er på sin plads - af hensyn til yngre læsere - at fortælle en smule om Tom Behnkes tidligere politiske virke.

Tom Behnke er født i 1966, og inden  han blev valgt til folketinget blev han uddannet som skovarbejder på EFG, og siden som politiassistent. Han blev valgt ind i folketinget i 1990 - ikke som Konservativ, men for Fremskridtspartiet, som han var MF'er for indtil partiet brød sammen og han og de andre Fremskridtsparti-MF'ere startede Frihed 2000. Og først da det heller ikke holdt skiftede han til de Konservative.

Værd at huske i dag - hvor han som skrevet er formand for Indfødsretsudvalget - er hans debat med daværende Indenrigsminister Birte Weiss i 1997 i irritation over, at hun hævdede at det ikke var muligt at sende somaliske flygtninge tilbage til Somalia, hvor han slog fast: Somalierne skal hjemsendes nu. Om det så sker med en faldskærm på ryggen, vil det ikke genere mig.

Jeg synes bare godt nogle gange det kan være værd at huske hvor folk kommer fra.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Jamen, det var da storartet. Jeg var lidt i tvivl om hvad konceptet var, men det var sponsor-finansieret, så der var ingen smalle steder.

Blev desværre kun trediesidst i de indledende bowlingøvelser (efter bossen, og sponsor-sidekicket med en smadret skulder, så han måtte bruge venstre istedet for højre).

Så var der maden, som var buffet, og fint nok. (Og de havde 3 typer steg, som der stod en venlig mand og skar til én når man kom hen til steg-bordet.)

Desværre kom jeg til at sidde på hjørnet af bordet, ved siden af ham sponsor-sidekicket. Og han var altså ikke jordens sjoveste bordherre, medmindre man var skydefanatiker, eller Linuxnørd. Og ingen af tingene er jeg. Så prøvede såvidt muligt at komme ind i andre samtaler, men blev indimellem afbrudt da han ville fortælle om hvor fedt det var at skyde med diverse våben, eller hvor hurtigt hans maskine bootede efter han havde investeret i en SSD.

Oversponsor var så åbenbart sådan lidt macho-drengerøvstype, der yndede at komme til skade ved forskellige semi-vovehalse sportsgrene. Så jeg fik iført mig bedste pokerface (og det kan være rigtigt godt), og spurgt om han havde prøvet "Free-Fall Extreme".

"Free-Fall Extreme... Nej, hvad er det det går ud på?" spurgte han, tydeligvis meget nysgerrig, og undrende over han ikke kendte til det.

"Man hopper ud fra 1-2 km," fortalte jeg. "Uden faldskærm. Eller noget. Og så gælder det bare om at ens rullefald er godt nok."

Det tog de passende 4-5 sekunder før den sank ind, og det gik op for ham at det ikke skulle tages for alvorligt. Det er de 4-5 sekunder jeg elsker...

Siden vandt jeg så noget air-hockey, så aftenen var ikke helt tabt :)


Ceterum censeo Facebook esse delendam.