Jeg har sendt dette til Forbrugerombudsmanden - jeg synes efterhånden det er på tide der bliver gjort noget ved Oracles bondefangeri i forbindelse med Java-opdateringer.

Kære Forbrugerombudsmand - 

Denne henvendelse for at gøre jer opmærksom på de metoder firmaet Oracle benytter for at markedsføre den såkaldte "Ask Toolbar" og "Ask Search Engine" fra firmaet Ask.com - metoder som jeg i mener i bedste fald kan betegnes som værende i modstrid med god markedsføringsskik i Danmark.

Oracle opkøbte for nogle år siden firmaet Sun, som har udviklet programmeringssproget Java. Dermed er det i dag Oracle som står for udgivelse af det såkaldte JRE - Java Runtime Environment - som er nødvendigt for at kunne afvikle programmer skrevet i Java.

Som det måske er jer bekendt, er der gennem de seneste mange måneder gang på gang opdaget sikkerhedsbrister i Java (rent teknisk i føromtalte JRE), som har gjort det nødvendigt at opdatere sin JRE fra Oracle, hvis man fortsat ønsker at kunne benytte Java med en vis grad af sikkerhed.

Og her er det problemet opstår. For Oracle har i sin opdateringsprocedurer tilføjet at man bliver "tilbudt" at installere førnævnte "Ask Toolbar" og "Ask Search Engine". En installation Oracle skriver at de anbefaler - men vigtigst, der er sat flueben i forvejen ved installationen, så hvis man ikke gør noget ved det installeres de automatisk.

Ask Toolbar og Ask Search Engine tilføjer (min påstand) intet af værdi til brugeren. De lægger sig som et filter ind over brugerens søgninger - Ask bruger simpelthen Google, men lægger sig i mellem, og resultater forværres til det ubrugelige - ene og alene med det formål at kunne vise reklamer, som de så kan få del i indtægterne fra.

Hverken Ask Toolbar eller Ask Search Engine har det fjerneste med Java at gøre, så hvorfor brugeren skal "tilbydes" dette under opdatering af Java er et mysterium. Til gengæld er både Ask Toolbar og især Ask Search Engine meget besværlige at komme af med igen.

Det virkelige problem for forbrugerne ved metoden, er at ganske mange "almindelige" brugere er tvunget til at opdatere deres Java ganske ofte - og det får de at vide de skal fra alle mulige kanaler. Men for disse brugere er installation ofte noget fremmed, og de har sandsynligvis lært at de bare skal klikke på Næste uden at foretage ændringer.

Sådan fungerer det nemlig for de fleste programmer - og har også tidligere gjort med Java. Men Oracles praksis med at lade fluebenet være sat på forhånd, og tilmed skrive at de anbefaler installationen, gør at rigtigt mange af disse brugere intetanende ender op med Ask Toolbar og Ask Search Engine installeret. Uden mulighed for at slippe af med det igen, uden at tilkalde hjælp.

Det har jeg desværre oplevet rigtigt mange tilfælde af, ligesom jeg har hørt om endnu flere.

Jeg kan ikke med sikkerhed sige hvad Oracles motiv for denne ageren er, men jeg gætter på at de modtager et beløb fra Ask.com for hver installation Oracle har stået for. Og Ask.com tjener så tilgengæld penge på de reklamer de efterfølgende kan vise.

Problemet er ekstra grelt i Danmark, da vi - fordi NemID er programmeret i Java - er pinedød nødt til at have Java installeret. I de fleste lande anbefaler man efterhånden bare folk ikke at have Java i deres browser, da det faktisk anvendes ret sjældent efterhånden på standard web-sider.

Men den mulighed har vi altså ikke i Danmark. Til gengæld har vi så altså nogle regler for markedsføring - og her mener jeg altså Oracle går over stregen. Faktisk mener jeg den mest dækkende betegnelse for metoden er bondefangeri.

Dette er ikke en formel klage - for jeg går udfra det ville være lidt besværligt med mig som anonym, desuden har jeg ikke selv lidt nogen form for tab i forbindelse med Oracles ageren. Rent faktisk kunne jeg sikkert tjene penge på det, hvis jeg tog mig betalt for alle de gange jeg har hjulpet folk af med deres Ask Search Engine. Men jeg håber at i på denne baggrund kan kigge på metoden af egen drift.

Tilsidst nogle henvisninger:

Jeg har på min blog skrevet om Oracles metode før. Her kan man også finde screenshots fra installationen.

Jens Vestergaard har på sin blog dokumenteret hvorledes Oracle umuliggør at man slår varslinger om opdateringer fra. Formodentligt udfra den tanke at flere opdateringer giver flere Ask-installationer, og dermed flere penge.

Wikipedia skriver om Ask-toolbaren her, hvor den betegnes som malware.

Det er ikke kun mig, der er fortørnet over Oracles metoder - det skrives der faktisk en del om. Her er et eksempel på en anden artikel om emnet, også med yderligere oplysninger.

Oracle er amerikansk firma, men har et dansk datterselskab, Oracle Danmark Aps, beliggende Metalbuen 66 i 2750 Ballerup.

Jeg skal også gøre opmærksom på at jeg publicerer denne henvendelse til jer på min blog. I kan eventuelt kigge på indlægget, muligvis kommer der andre detaljer/tilføjelser i kommentarsporet.

Jeg håber i hvert fald at I vil kigge på sagen - og I er meget velkomne hvis I ønsker aspekter uddybet.

Med de bedste hilsner
Leoparddrengen

Har du tilføjelser, flere aspekter - eller eksempler på hvordan du eller nogen du kender pludselig har stået med Ask.com som søgemaskine? Så smid gerne en kommentar herunder!

(Opdatering 24/4: Jeg har nu fået svar på min henvendelse.)
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Denne oversigt er ikke tilgængelig. Klik her for at se indlægget.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Sådan cirka, efter hukommelsen, startede sceneriet i det sneak peak af spillet Battlefield 4 jeg og ca 500 andre indbudte gæster blev præsenteret for i den klassiske biograf Skandia i Stockholm i går.

Sangen der referedes til var Bonnie Tyler's Total Eclipse of the Heart, som kørte i baggrunden i den Jeep det var gået hulens galt for. Og var dermed en humoristisk - via den endnu mere kendte end originalen literal version - indledning på hvad der skulle være en tour de force i cinematisk taktisk kamp.

17 minutters hæsblæsende demo var det - 17 minutter, som vi var blevet fløjet ind fra alle kanter af Europa for at opleve. Så der var også lagt op til at det skulle være noget udover det sædvanlige.

Og det var det.

Jeg har ikke selv spillet nogen af de tidligere Battlefield spil. Faktisk har jeg selv ikke brudt mig synderligt om first person spil, især ikke first person shooters. Det er der dog blvet blødt op på det seneste år, især med Mass Effect-serien som jeg spillet igennem startende for et års tid siden.

Her har det så været den gode historie, der lokkede mig til at deltage i den taktiske (adrenalinskabende) kamp. Som jeg så ikke har haft fornemmelse af var i de rene kampspil, som Battlefield.

Men de 17 minutter i dag viste klart en fangende historie - udover, naturligvis, en suveræn grafik, som selv i biografstørrelse udmærket kunne have været en Ridley Scott-film (hvis man lige så bort fra teksterne med Press E to enter vehicle, som dukkede op undervejs).

Ganske vist anede vi ikke meget om hvad pokker den gruppe vi fulgte dog egentlig kæmpede for, eller hvorfor (eller jeg gjorde ihvertfald ikke) - men man kunne næsten ikke undgå at blive grebet, både af kampene, og af hvad de blev udsat for i cut-scenes imellem - a wolf caught in a trap must bite off it's own leg to survive.

Og det var da også noget i den retning DICE's CEO (hvis nøjagtige titel og navn jeg ikke lige kan huske) efterfølgende fortalte de så som udfordringen nu: De har med Frostbite 3 Engine'n skabt et spilgrundlag, hvor der nærmest ikke længere er tekniske forhindringer - så den virkelige udfordring i Battlefield 4 har været, at skabe gameplay som til fulde kunne udnytte disse tekniske muligheder - ikke mindst på historien og de taktiske muligheder i single-player.

Det lød faktisk alt sammen særdeles interessant for en som mig, som sjældent har været til de store multiplayer spil: hvor salgsgimmicken i mange år har været, at gøre multiplayer bedre, lød der nu her toner om at bruge erfaringerne fra multiplayer til at gøre singledelen og historien der mere gribende.

Ihvertfald meget interessant. Og fantastisk, imponerende 17 minutters gameplay. Som jeg ville ønske jeg kunne linke til, men de er hemmelige. Faktisk er dette indlæg også hemmeligt til kl 7, for ikke at overhale San Francisco præsentationen indenom. På det tidspunkt kan man nok også finde sneak peak-traileren på youtube, som er et opkog af de 17 fængende minutter vi så. [Opdatering, 7:19] Jep, den er online nu, embeddet herunder.

Anyway, altså ret overbevisende. Men caveat emptor: Jeg er som beskrevet blevet inviteret til eventen og kan ikke klage over forplejning undervejs (der kom et andet indlæg om hele meta-oplevelsen en af dagene), så jeg har god grund til at være begejstret. Og så har jeg ydermere nogle (få) aktier i EA, som ejer DICE og udgiver Battlefield.

Men sejt det var det altså!


Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Der er kommet en svensk burgerkæde, Max, til vor hovedstad - hvilket allerede har givet anledning til lidt skriverier og skærmydsler på tværs af sundet.

Men jeg besluttede mig for, at det da var noget som måtte bedømmes med egne smagsløg, med videre. Så jeg hankede op i ungerne og tog ind på Gammeltorv hvor Max har placeret sig, midt på Københavns gamle rådhusplads.

Og, ja, jeg skal da ikke nægte at jeg også havde tænkt det kunne blive et fint indlæg til bloggen her - en af mine første større læser-succeser var trods alt min anmeldelse af Shells Twin Dog.

Når talen falder på burgerkæder - som vi jo ikke har det store udvalg af i Danmark - bliver det ofte sat op som et valg mellem McDonalds eller Burger King (udover selvfølgeligt dem som ønsker det hele længere væk end hvor peberet gror).

Og for at man kan vide hvor jeg kommer fra i denne anmeldelse, må jeg sige at jeg klart hører til Burger King-segmentet. Jeg mener i den grad McDonald's mad smager af plastik - og mener faktisk deres eneste eksistensberettigelse er deres legeland. Hvor jeg så tilgengæld må indrømme at de har en klar fordel, ingen tvivl om at de er mest tiltrækkende for de mindre børn. Heldigvis er mine unger blevet gamle nok til nu også at foretrække Burger King.

( Det skal iøvrigt siges, at denne præference gælder Danmark, ikke nødvendigvis internationalt - jeg har været på en Burger King i Chicago, som var virkeligt elendig, og som gjorde jeg helt holdt mig fra Burger King i USA.)

Dog, i virkeligheden er nogle af mine foretrukne typer burgere, de klassiske som serveret på Kina Grill'er i min ungdom. Dem er der desværre ikke ret mange tilbage af, og de der er er sjældent de bedste.

Anyway - nu handler det om Max på Gammeltorv.

Det var St Patrick's Day, og en sækkepibe-spillende parade havde netop passeret da vi ankom - og tydeligvis var en del deltagere stået af på vejen for at forsyne sig - især virkede det som om det var kvindelige svenskere, som var taget over Sundet for at deltage i festlighederne, der var inde for at tanke op på andet en Guiness.

Der var med andre ord godt fyldt, så det ud til. Derfor var det første vi gjorde at prøve at finde et bord, hvilket heldigvis lykkedes forbavsende nemt, så vi kunne orientere os.

Valget
De har i øjeblikket åbningstilbud på en Max Frisco Menu, til kr 39,- (normalpris 66,-) og da det så ud til at være en bacon/cheese-agtig sag, var både jeg og den ældste på denne. Den yngste var på en børnemenu - en hamburger til 32,- (med en overraskelse, som viste sig at være en Tom & Jerry-kop).

Alle menuer er på klassisk vis med drikkevarer og tilbehør, hvor vi over hele linjen på ligeledes helt klassisk vis valgte fritter og sodavand.

Man kan måske brokke sig over, at denne anmeldelse ikke dækker nogle flere typer burgere, men idéen var at det skulle være et normalt burgermåltid på en burgerkæde - og det er altså normen for os.

Men der er naturligvis et bredt udvalg af forskellige burgere, i forskellige størrelser, og med forskelligt kød - oksekød, kylling eller fisk. De fleste indeholder dog oksekød, ost og bacon, - men der er i tidens tegn naturligvis også nogle sundhedsudgaver - og fx en low-carb-sag, en burger uden bolle, hvor kødet er svøbt i salat. Om det så er en burger, og om low-carb egentligt er sundt kan man jo så diskutere.

Der er også adskillige typer salat, som kan erstatte fritterne, med svenske nøglehulsmærker (det undrer mig så lidt at bønnesalaten ikke havde sådan et mærke - kan ikke lade være at spekulere hvad der er kommet i den).

Men som sagt - vi holdt os til det helt klassiske koncept.

Bestillingen
Jeg havde ved ankomsten bemærket at der i indgangspartiet stod tre automater med touch-screens, hvorfra man kunne bestille. Da der var dejligt tomt ved dem, i modsætning til kødranden foran kasserne, valgte jeg at benytte en af dem.

Man vælger så først om det er spise-her-eller-med-hjem, og dernæst laver man sine bestillinger - det fungerede ganske let og overskueligt. Jeg endte med lige at købe en ekstra hamburger, for hvis den yngste skulle være sulten efter en mere, eller alternativt så jeg kunne prøve den. Men ellers holdt jeg mig til det planlagte, kr 120,- i alt lød det på, som blev betalt med kort i automaten.

Den spytter så en kvittering ud, og man kan så hente sin bestilling ved Ekspress-kassen. Ens ordre har fået et nummer, som bliver kaldt, men færdige bestillinger kommer også op på en skærm, så man kan sidde ned og se hvornår ens mad er færdig.

Og det gik tjept - jeg gætter på min bestilling har taget 3 minutter - det var jo første gang - og 3-4 minutter fik jeg to bakker med vores mad udleveret af en smuk, blond svensk kvinde, som kunne give fantasier om kräftkallas og nøgenbadning i skærgården … men nok om det, vi må videre.

Den næste lidt specielle ting for Max udover denne automatbestilling (som kun få benyttede, men jeg kan altså anbefale det), er at man kun får kopper til sodavand udleveret - så kan man selv fylde i ved endevæggen. Ganske cool, så kan man også selv bestemme hvor meget is man vil have i - og man kan vist iøvrigt få refills til en tier, så jeg der stod noget med.

Jeg så ikke noget med mulighed for at bestille via mobil-app - men når de nu har indført bestilling via automat, virker det som oplagt mulighed, synes jeg. Så man kan bestille når man er få minutter fra, eller hvis man ikke gider rejse sig fra sit bord. Forslag hermed givet videre …

Maden
Således forsynet begav jeg mig tilbage til vores bord, hvor vi fik fordelt tingene. Umiddelbart var jeg og den ældste lidt skuffede over størrelsen på vores burgere - altså til 39 for en menu er det ekstremt billigt, men til 66 (46,- hvis det bare er burgeren)? Ganske vist er der både ost og bacon, meeen …

Nå - smagen. Det er trods alt det vigtigste.

Jeg kunne godt lide den. Faktisk rigtigt godt.

Alle hovedting - kød, ost, bacon, bolle, dressing - var identificerbare, jeg vil endda sige distinkte, og fremstod ægte. Allerede der er man i mine øjne langt hævet over McDonalds.

Og så var den ret våd - eller hvordan man skal sige det. Der var ihvertfald pænt med dressing. Og det kan jeg et eller andet sted meget godt li' - ihvertfald nogle gange.

Dressingen smagte i det hele taget ganske udmærket, man skal dog være klar over at den er ret sød - det er eventuelt noget man kan eksperimentere med at arbejde op imod i de mange former for dips man kan kan købe til sit tilbehør.

Fritterne var der ikke noget at udsætte på, de var ganske udmærkede i smag og konsistens, uden på nogen måde at skille sig ud.

Den ældste var generelt meget enig med mig, han kunne også godt lide sin Frisco. (Hvis den burger har fået navn efter byen San Fransisco, håber jeg iøvrigt Max er klar over at indbyggerne i den dejlige by ser ned på folk der bruger det kælenavn ...)

Men den yngste - han var ikke tilfreds. Der var salat (ikke ret meget, vil jeg tilføje!) i hans hamburger, og værst af alt, der var også dressing (ikke ret meget! vil jeg igen tilføje). Og han er strictly ketchup & bøf, helst ikke andet (ihvertfald helst ikke andet man opdager, hvilket dækker det meste på både McD og BK indenfor hamburgers).

Så han endte med ikke at spise ret meget af sit - så jeg tog mig også af hans hamburgers. Som var ganske udmærket - men igen, en anelse små. Dog vil jeg sige at bøffen var af en vis tykkelse, så man rent faktisk fornemmede at man spiste kød, der var endda farvevariation i kødet, som altså ikke bare var hjernedødt stegt langt udover hvor døden var indtruffet.

Så fik han til gengæld en sundae is - jeg var igen oppe og bruge automaten (kr 18,- mere), og et halvt minut efter havde jeg fået isen af samme blonde, svenske kvinde som gav fantasier om … nå, videre.

Så snart den yngste havde fået denne, skulle han på toilettet. De er også automatiske, med en kode man skal indtaste, som man finder på sin bon. Vi kom dog aldrig til at afprøve dem, da der var en del i kø - St Patrick's Day satte sine spor, kunne man godt se.

Så vi valgte at tage hjem i stedet (det var koldt at gå med en sundae i den blæst & kulde kan jeg afsløre).

Feelgood
Max er tydeligvis meget svensk. I et hæfte man kan tage på restauranten kan man læse om kædens historie fra Uno-X Grill til nu pan-skandinavisk franchise, som også gør sit for at bruge lokale, nordiske råvarer (når det er muligt), og holder sig CO2-neutrale ved træplantninger i Afrika, med videre. Og som skrevet, med sundere alternativer til de traditionelle burgere & fritter - men det har de andre kæder nu også. Tilgengæld er der en form for affaldssortering af skraldet, det har jeg ikke set før.

Og så er der iøvrigt wifi man kan koble sig på, så der er ikke lagt op til at man skal smides hurtigt ud.

Konklusion
Det var ganske udmærket. Indtil videre er Whopper ikke væltet af pinden som min foretrukne burger, men med lidt eksperimenteren i Max' udbud vil jeg ikke afvise jeg kan finde noget, jeg vil sætte lige så stor pris på.

Vigtigt er det ihvertfald at Max er sin egen og har sin egen smag. For hvis det blot var en kopi af noget vi allerede havde, hvad i alverden skulle vi så med dem? Men det har de - og det er sikkert noget de som ønsker det samme hver gang vil kritisere (som min yngste) - men jeg går, også i denne sag, ind for mangfoldighed.

Jeg kan godt være lidt bekymret hvad angår priserne / størrelserne på burgerne (men skal jeg være ærlig har jeg faktisk ikke helt styr på prisniveauet hos konkurrenterne pt - måske er det bare den generelle dyrtid, og jeg er en gammel mand).

Åbningstilbuddet på 39,- for en menu er ihvertfald noget man bør unde sig at prøve. Jeg er ihvertfald ikke skræmt væk og er glad for at have fået en ny valgmulighed inden for det hurtige køkken. Så jeg vil gerne sige velkommen til Danmark, Max!

[Opdatering:] Jeg har fået en mail fra Max, hvor de blandt andet oplyser:

Vores Hamburgere varierer i størrelse, Hamburger ”den lille” 45gr, Frisco 90gr, Grand de Luxe 160gr.

Du kan altid special bestille alle vores burgere ved henvendelse i den traditionelle kasse, nu tænker jeg på den lille der gerne vil ha sin burger uden salat og med ketchup.

Jeg takker for oplysningen - det regnede jeg sådan set også med man kunne, men da jeg ikke nævnte det i anmeldelsen er det selvfølgeligt vigtigt at få med.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Min yngste søn har en skolekammerat - en ven - som kommer ret ofte hos os. Vi kan kalde ham Sigurd.

Jeg kan ikke lade være at se Sigurd som lidt af et fænomen.

Han har ikke styr på ret meget, men det afholder ham ikke fra at tale meget.

Der hvor han er mest bemærkelsesværdig, er hans retningssans & stedsans - eller rettere, hans mangel på samme. Vi bor i en lejlighed, hvis størrelse ikke er imponerende, og den skulle være ret let at overskue. Alligevel lykkes det ham gang på gang at gå den forkerte vej, og ind i forkerte værelser.

Den anden dag lykkedes det ham at fare vild på vores toilet i skabsstørrelse. Eller, ok, faret vild var han måske ikke, men an kunne ihvertfald ikke finde ud af at komme ud igen - han havde slået slå for, som han ikke kunne få op.

Han kommer ellers ret ofte på det toilet - hvergang han er hos os, er han ude og skide. Som regel uden at skylle ud bagefter.

Men hvor der kommer noget ud, skal der jo også noget ind. Han spiser vanvittigt meget, mindst 3 gange så meget som mine egne børn. "Jeg er sulten, jeg vil ha' noget at spise!" lyder det fra ham fra han er kommet til han er gået. Hvor han som regel vil ha' noget med på vejen, også.

Høflige formuleringer er ikke noget han går så meget op i - eller kender til - men der er vel heller ingen grund til at holde sig tilbage, hvis man vil have noget.

Hvis man taler til ham, hører han det ikke. Ikke at man bliver ignoreret på en ond måde, han hører på ikke efter. Så når jeg ind imellem har prøvet - venligt - at fortælle ham hvordan man også kan gøre, så preller det tydeligvis helt af.

Som sagt, et fænomen.

Men min yngste søn bliver ved at holde af ham. Og det er jo det vigtigste.

Og så slog det mig pludselig idag, at om 25 år er Sigurd sikkert stor politiker.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Som jeg skrev den anden dag, anbefaler jeg at man tilføjer twitter cards til sit site. Her er en vejledning i at gøre det, hvis man har en Blogger-blog:

Man bruger Bloggers indbyggede mulighed for at skrive metatags i forhold til søgning - nu bruger man det bare istedet (eller også) til twitter cards.

Så det første, man skal gøre, er at slå metatags til, hvis de ikke allerede er det, og skrive en genrel beskrivelse af bloggen - den som vil komme på et twitterguide, hvis der bar er link til bloggen selv, ikke til et indlæg.

I Kontrolpanelet går du ind i Indstillinger og derunder i Søgeindstillinger. Her ser du som øverste punkt Metatags. Klik Ja til at tilføje søgebeskrivelsen, og skriv din generelle beskrivelse, og Gem Ændringer.

Nu kommer så det mere hardcore, hvor du skal rette i din blogs skabelon. Jeg har tidligere skrevet hvordan du henter din skabelon - gør det, så du har den som back-up. Og hvis du er helt blank på det næste - så skal du nok lade være med at forsøge dig, og søge hjælp til det ...

Men du skal indsætte nedenstående i <header>-sektionen af din blog - jeg vil foreslå du lægger det ind umiddelbart der hvor du finder
   <b:skin><![CDATA[
det skulle være til at finde.

Husk at rette @Leoparddrengen til dit eget twitternavn!

<!-- twitter cards -->
    <meta content='summary' name='twitter:card'/>
    <meta content='@Leoparddrengen' name='twitter:creator'/>
    <b:if cond='data:blog.pageType == &quot;item&quot;'>
        <meta expr:content='data:blog.url' name='twitter:url'/>
        <meta expr:content='data:blog.pageName' name='twitter:title'/>
    <b:else/>
        <meta expr:content='data:blog.homepageUrl' name='twitter:url'/>
        <meta expr:content='data:blog.title' name='twitter:title'/>
    </b:if>
    <meta expr:content='data:blog.metaDescription' name='twitter:description'/>

Hvis du gerne vil have dine søgebskrivelser til også at fungere overfor søgemaskiner (det vil jeg anbefale) kan du også tilføje denne linie:

    <meta expr:content='data:blog.metaDescription' name='description'/>

De første linier gør det, at de fortæller Twitter at det her er et resumé for en side, og at dit twitternavn skal stå som creator. De næste giver url på siden, og overskriften (i to versioner her, for om der er tale om et indlæg, eller link til bloggens forside). Find de tekniske forklaringer og yderligere oplysning på twitters dokumentation for twitter cards.

Den sidste linie angiver den egentlige beskrivelse for siden.

Som er den næste ting - du har givet en generel beskrivelse for bloggen, men du vil jo også have en for det enkelte indlæg - det er hele humlen.

Og den skriver du inde i editoren, for det enkelte indlæg, hvor der ude i højreside er et punkt som hedder Søgebeskrivelse - like this:


Det skal du så huske at skrive ved alle dine blogindlæg for fremtiden! Du kan også gå tilbage og rette dine tidligere indlæg, så de har en søgebeskrivelse, men om det er noget du gider, vil jeg lade være op til dig.

Opret nu et indlæg, og check at resultatet ser fornuftigt ud - det gør du ved at kigge på siden i din browser, brug funktionen til Vis kildetekst, og find twitter cards-delen. Det skal meget gerne stå de rigtige værdier i felterne. Check også på samme måde at bloggens forside ser rigtig ud, med den generelle beskrivelse.

Nu kan du så teste om det rent faktisk også fungerer i twitters øjne, ved at teste siden og forsiden med deres preview tool. Log ind, og angiv url'en på indlægget du har lavet - og se om det ser fornuftigt ud.

Det sidste skridt er så at ansøge twitter om at være med i twitter cards via denne formular, det tager 1-2 uger at få svar, er min erfaring. [Opdatering:] Det har så ændret sig, sites plejer nu at blive godkendt inden for et døgn, ofte efter få timer.

Pøj-pøj med det!
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Der er forbløffende få danske sites, der har fundet ud af at bruge twitter cards. Det hænger jo nok til dels sammen med at vi stadig er et tilbagestående land hvad angår twitter, men da det samtidigt virker ret tydeligt, at gennembruddet kommer snart, så er det et punkt hvor jeg vil anbefale danske forretninger at få fingeren ud.

Ikke mindst de danske mediehuse - jeg finder det helt for eksempel helt absurd, at ingen af de tre store morgenaviser benytter sig af twitter cards endnu.

Og hvad er de så, disse twitter cards? Jo, de er et lille resumé af indholdet af en side. Således at når nogen linker til siden på twitter, vises resuméet der - se for eksempel under dette tweet, som er et link til mit foregående indlæg:

Ny blogpost: Fuck jer, Oracle bit.ly/10GH2RQ
— Leoparddrengen (@Leoparddrengen) March 12, 2013

Ved nogle tweets er det selvforklarende cirka hvad et link peger på, men andre er mere kryptiske. Som for eksempel: "Har I set det her? bit.ly/jHuhje". Når man har med en fyldt timeline at gøre, er man nødt til at veje hvert link, om det er et man vil bruge tid på - og der kan en teaser tekst altså være nyttig. Både for sitet, som på den måde - måske - kan overtale flere til at klikke ind, og for læseren, som har bedre mulighed for at vurdere på forhånd.

Det burde ikke være nogen overraskelse for nogen, at teaser kan være en god ting - de fleste bruger dem i en eller anden for på deres egne sites. Twitter cards er en måde at bringe dem over på twitter.

Nogle blogsystemer (som f. eks vistnok blogs på WordPress.com) har det allerede automatisk, men for de fleste kræver det en anelse programmering - man skal lægge sine teasers ind i nogle html meta-tags rettet mod twitter på siden.

Så kan man tilgengæld også tilføje oplysninger om skribentens og sitets twitterkonto, og lægge medier ind, med videre. Eller bare holde det helt jordnært med en skreven teaser. Den tekniske del kan man læse mere om på af twitter cards har twitter dokumenteret her. Jeg skriver nok en af dagene en guide til hvordan man enekelt lægger det ind i sin blogger blog. [Opdateret 15/3:] Guide til at komme twitter cards på Blogger-blog nu skrevet.

Den eneste hurdle er at man (indtil videre) skal ansøge twitter om at deltage. Min erfaring siger mig, at det tager ca 10 dage at få et site godkendt.

Jeg håber denne lille opfordring kan få flere til at bruge det i Danmark. For jeg synes altså det er meget rart med det preview på twitter.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Omkring 1997 gjorde jeg mine første erfaringer med Java, det som dengang var et nyt programmeringssprog med et nyt koncept rettet mod internettet: det skulle kunne afvikles på alle computere, uden at man som programmør behøvede lave særudgaver, og det skulle kunne afvikles direkte i browseren.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.