Jeg tænkte faktisk allerede på at poste dette igår, efter Inannas USA-hilsen. Kom så bort fra det igen, men så minder Bloggalicious mig om sjove opgaver.

Den her er en klassiker, så mange kender den sikkert allerede. Men ellers kan man hygge sig lidt med den.

Det er et regnestykke - hvert bogstav repræsenterer et tal; find ud af hvilke tal der får regnestykket til at passe!

SEND

MORE

-----

MONEY

Resultatet kan du få ved at klikke her - men prøv nu først selv at rode lidt med den. Det er meget hyggeligt.

9567

1085

-----

10652

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Jeg deltog i et forsøg i dag - indenfor Neuro-biologien.

Det indbefattede at jeg blev MR-scannet, mens jeg fik elektriske impulser i hånden, så man kunne se hvordan min hjerne reagerede. Eller noget.

Ret interessant at prøve sådan en scanning, hvor jeg skulle ligge ganske stille i 45 minutter i science-fiction lignende appartur. Og lydene omkring en kunne også godt minde om noget fra en science-fiction film - selvom jeg både havde fået ørepropper og headphones med ambient musik gik lydene klart - rumlende og bippende - igennem.

Men det var ret sjovt, syntes jeg - og de var vist glade for min hjerne, den var "fotogen" - så jeg tror jeg får lov til en gang mere.

Og så fik jeg en DVD af scanningen med; desværre kan jeg ikke rigtigt få den til at virke, jeg havde ellers håbet at kunne bringe et billede af min hjerne her. Men det kommer nok ved en senere lejlighed, så!
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Jeg er træt af at høre olieudslippet i den Mexicanske Golf omtalt som en naturkatastrofe - hvilket er sket adskillige gange i TV i aften. Det er det ikke.

Det er en katastrofe for naturen, ja. Men naturkatastrofer er katastrofer skabt af naturen - som vulkaner, jordskælv, orkaner med videre kan medføre. Men det er der jo ikke tale om her - det er sgu ikke naturen, der har stukket et rør ned i en undersøisk olielomme, og er begyndt at pumpe olien ud.

Det er sikkert bare dårligt sprog, men det virker også som et ubevidst forsøg på at fralægge sig ansvaret. Derfor pisser det mig af.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

For nogle år siden slog Venstre sig op på at være ytringsfrihedens fundamentalistiske bannerfører. Den ypperste ret af alle måtte da være ytringsfriheden! (og folk som mente noget andet kunne bare holde kæft).

I dag er holdningen ændret en smule. Faktisk synes Venstre vist slet ikke det dér ytringsfrihed er så fedt mere. Om det er fordi Alfaderen er smuttet til NATO skal jeg ikke gøre mig klog på, men det er ihvertfald tydeligt, at Venstre helst så en masse mennesker holde kæft.

Udvisningsminister Birthe Rønn Hornbech vil jo, som jeg beskrev det for en måned siden, effektivt stoppe for lægers muligheder for at kritisere sagsgangen i asylsager - hvis de kritiserer systemet kan deres lægefaglige udtalelser ikke længere bruges, og så ryger patienten ud af landet.

Troels Lund Poulsen - midlertidig skatteminister - synes Novozymes direktør, Steen Riisgaard, skulle holde sig langt væk fra at tale på SF landsmøde. Troels mente, at Steen Riisgaard flirtede med SF for at få 5 minutters berømmelse. Og det er åbenbart meget farligt. Så det skal erhvervslivet holde sig fra.... or else. Det der or else er ikke udtalt, men det hænger der. Man kan så spekulere lidt over hvad der ligger i det?

Troels Lund Poulsen - langt ude mener selv DF

Er truslen at erhvervslivet ikke får lov til at finansiere Venstres næste valgpropaganda, som de har gjort de sidste valgkampe? Næppe, for det er da det absolut eneste håb Venstre har tilbage for at bevare nogen form for regeringsmagt.

Hvis man spørger Troels Lund Poulsen selv, hvori truslen består, vil han jo garanteret svare, at den består i at man får en regering med SF som deltager. Han kan selt ikke forestille sig tanken, at en virksomhed som Novozymes, som satser en del på bæredygtighed, rent faktisk kunne se det som noget positivt.

Under alle omstændigheder er Troels Lund Poulsen så langt ude, at selv DF kan se det og siger det. Og så er man altså langt ude.

Og så idag er Hans Christian Thoning (han er Venstres formand for Forsvarsudvalget) ude, og vil have Forsvaret til at stoppe at Afghanistan-soldaterne opfører sig fjollet på de billeder de lægger op på Facebook. Hvor nogle soldater åbenbart hygger sig med nogle meget macho/Rambo-agtige billeder. Men det synes Hans Christian Thorning er et forkert signal at sende.

Oberst Henrik Sommer fra Hærens Operative Kommando mener på den anden side, at hysteriet om, hvad der må lækkes* på Facebook, er gået for vidt. Det kan jeg kun give ham ret i, jeg synes politikere skal holde sig fra at pøve at bestemme hvad offentligt ansatte har lyst til at skrive og hvilke billeder de må udgive - og så måske holde sig til internt i venstre at lave regler - for der er vist mere brug for dem der.

I dette tilfælde har hysteriet måske noget med den kommende dokumentarfilm, Armadillo, at gøre. Hvor billedet af de danske soldater som de rene uskyldigheder bliver afløst af brutale realiteter. Og det billede er der jo ingen grund til at understrege med morsomme Facebook profilbilleder?

Så er det nok smartere at få det forbudt.


* Okay, han sagde vist lægges, men jeg kunne ikke lade være :)
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Jeg synes det har været meget svært at blive klog på konsekvenserne af den eksploderede boreplatform (Deepwater Horizon - navnet lyder som en science fiction serie?) i den mexicanske golf.

Men et virker sikkert - fra time til time bliver det værre og værre; først var der ingen læk, så var der, men kun en lille en og siden er den blevet større og større.

Det går mig lidt på, at man får så lidt at vide - for jeg har ikke kunnet finde ud af, er den læk fra resterne af platformen, fra et rør - eller fra det undersøiske reservoir selv?

Hvis svaret er noget af det første, må man vel så også have en idé om, hvad den maksimale foruneing kan blive. Hvis svaret er det sidste, kan man undre sig over, at olien bliver ved at komme op, uden en pumpe mekanisme - men endu værre, så er der ingen udsigt til at det kan stoppe.

Og BP. De har - klædeligt - påtaget sig det fulde ansvar; nok i realisation af, at der ikke var noge vej uden om. Men jeg tvivler på at de kan overleve som selskab, hvis de skal betale alle erstatninger der kommer på tale - og så bliver det forsikringsselskaber bag BP som skal betale, og det er ikke sikkert de bare vil påtage sig det ansvar - eller rettere, det er ret sikkert, at det vil de ikke bare. Og så ender det i et juridisk cirkus.

Under alle omstændigheder: BP påstod at de sagtens kunne håndtere en undersøisk læk, men reelt aner de ikke hvad de skal stille op. Det øger ikke ligefrem tiltroen til big corporations og kontrollen af dem.

Og så er der stedet - som om New Orleans ikke blev hårdt nok ramt af Katrina for fem år siden, kommer nu dette. Smak i Mississippi-deltaet - udløbet af Nordamerikas to største floder. At tale om et specielt naturområde er underdrivelse af dimensioner.

Og hvis olien forstætter med at strømme til - for ingen ved tilsyneladende hvordan man skal få det stoppet - vil det betyde at en meget stor del af golfen vil blive ramt, efterhånden som strømmen fører olien rundt. Og Everglades, som ellers ligger et godt stykke sydpå, kan næppe regnes udenfor risiko.

Så det tegner megaslemt. Det eneste lyspunkt, hvis man kan kalde det det, jeg kan se ved sagen, er at man måske bliver mere forsigtig med olieudvinding i fremtiden. Om det er i den Mexicanske Golf, Alaska eller andre steder. Og måske overvejer om prisen på olie ikke bør være højere end prisen på vind & sol med videre.

Og så - selvom der ikke er noget som helst sjovt ved det hele - kan jeg altså ikke lade være at tænke på Forrest Gump, når de taler om the shrimping business.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Som den opmærksomme læser måske har opdaget, har jeg tilføjet en knap til indlæggene, som giver mulighed for at tilføje et indlæg til aNyhed.

Det virker sikkert frygteligt selvpromoverende - og er det sikkert også. Men egentligt er ønsket mest lidt at promovere aNyhed.

aNyhed er et dansk svar på digg.com, som er en tjeneste hvor folk kan lægge nyheder/historier/indlæg de finder interessante op, og andre kan stemme på dem. Så dem med flest stemmer promoveres mest muligt.

Hvis man kan undgå klikedannelser og klikeklik (nice ord!) kan det sådan set være en ganske fornuftig ting. Lidt som blogbot, men med brugervægtning af indlæg.

Det har ærgret mig at digg.com ikke var sprogopdelt (for ikke-engelske indlæg har jo ikke en kinamands chance dér - måske netop bortset fra kinesiske med tiden...) - men så er det jo, at det kan være godt med et dansk alternativ.

Desværre er aNyhed tilsyneladende indtil videre næsten kun benyttet af SEO-folk; hvilket nok ikke er så mærkeligt, da det naturligvis kan være et fint sted at promovere sites og artikler, og det er jo deres metiér.

Men hvis aNyhed når en eller anden form for kritisk masse, i antallet af brugere og blogs som kommer på, har det potentiale til at blive et ganske interessant sted.

Og det er det jeg i al beskedenhed vil prøve at hjælpe til med.

(Men hvis du, kære læser, også skulle have lyst til at promovere nogle af mine indlæg - jamen, så er det da ikke noget jeg vil modsætte mig!)

Muligvis finder jeg ud af om et par dage, at knappen er for påtrængende og flytter den eller fjerner den, men indtil videre får I den lige i synet ;)
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Morfar og Kapster2 var kommet lidt på tværs af hinanden i nogle kommentarer, hvorfor Morfar skrev Lige en kommentar om kommentarer. Jeg skal overhovedet ikke berøre den oprindelige batalje, men nogle af kommentarerne (+ Moffes oprindelige indlæg) satte nogle tanker i gang hos mig.

For det første følte Moffe at kommentarerne vel var halvdelen af det at have en blog. Det vil jeg sige, det kan det være - for nogen.

Men jeg tror ganske mange faktisk ikke er specielt interesserede i kommentarer. Denne blog var for eksempel lukket for kommentering de første 4-5 måneder. Mest af alt fordi jeg gerne ville finde mig til rette i mediet, men jeg kunne også godt lide formen med at skrive helt igennem for mig selv, men samtidig vide det kunne blive læst af potentielt alle. Det var en del af en udvikling jeg var (er) i.

Og selvom der da kommer lidt flere kommentarer i dag end da jeg åbnede for det, tror jeg ikke denne blog nogensinde bliver det store debatforum - og det har jeg det fint med. (Ikke sådan forstået at jeg ikke ønsker kommentarer overhovedet, altså!!)

Andre var ude med betragtninger som, at hvis man ikke kunne tåle lidt negative kommentarer, skal man ikke have en blog (sat på spidsen, men det var tanken).

Og dér er jeg dybt uenig: ikke fordi jeg dermed mener, at man ikke skal kunne skrive noget negativt i kommentarer - men folks blog er sgu en privat sag. Det kan godt være at den kan læses af alle, men det er blog-skribenten der 100% kører den.

Og hvad høn har tænkt sig at blive pissed eller fornærmet over, er fuldstændig op til hømme. Som jeg også måtte gøre opmærksom på, den vistnok eneste gang en kommentator har hidset sig op her.

Så jeg synes man skal være meget forsigtig med, at sætte regler op for, hvordan kommentarer skal håndteres på den enekelte blog - for det er 100% op til blogejeren (og dennes humør på dagen), og det skal man ikke gå hen og blive fornærmet over efterfølgende, men tage til efterretning.

Hvis man kommenterer på en blog, er man gæst - og bør efter min mening prøve at lodde stemningen og personen bag bloggen, for at finde ud af hvor langt man kan/bør gå. Okay, det kommer selvfølgelig også an på indlægget man kommenterer - men for mit vedkommende, hvis jeg læser noget der bringer mit pis i kog, foretrækker jeg bare at skride andre steder hen.

Jeg har så også selv været ude for at få mine kommentarer slettet fra en blog - hvor jeg åbenbart var gået over en streg. Det der generede mig mest i den anledning var, at jeg ikke kunne få nogen forklaring på, hvori min forseelse bestod - hvilket generede mig, for hvordan skulle jeg så undgå samme fejl i fremtiden? Og da det var (og er) en blogger jeg ellers respekterer meget, generede det mig grusomt. Men anerkendte selvfølgelig at bloggeren kunne gøre hvad høn ville, også uden forklaring.

Så det er bare et godt råd: hvis man rydder ud i kommentarer på sin blog, så fortæl også hvorfor. I langt de fleste tilfælde har folk jo ikke ment noget ondt, men har trådt over en linie, de ikke kunne se; linier som kan være svære at se i kommunikationen i blogverdenen hvor man ikke har ansigtsudtryk og kropssprog at forholde sig til.

Iøvrigt synes jeg - helt generelt - at den danske blogosfære virker utrolig fredelig og dygtig til at undgå flamewars og lignende - der synes jeg faktisk godt vi kan give hinanden et skulderklap.

Tilsidst, lidt apropos, så jeg dette indlæg i går - desværre er det (igen lidt apropos) ikke muligt at kommentere - ellers havde jeg naturligvis sammenlignet bloggeren med Hitler :)

(Og så beklager jeg, hvis hele indlægget her falder ud som pompøst og bedrevidende. Men det er sgu nok fordi jeg er det... Hæ.)
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Da jeg i går som afslutning på vittighed leverede en udgave af Needles and Pins med The Searchers, troede jeg egentlig det var den oprindelige udgave jeg havde fundet frem til. Men lidt research har vist at den først er indspillet af en Jackie DeShannon, og det er da også interessant at høre den sådan - jeg er ret sikker på jeg ikke har hørt den udgave før. (Jeg fortryder nu ikke jeg brugte The Searchers' udgave tidligere, for så passede kønnene bedre til historien!)

Og så er det iøvrigt åbenbart ham Sonny Bono, Chers afdøde, voldelige ex-mand der har skrevet den i sin tid.


Ceterum censeo Facebook esse delendam.