Det var faktisk ganske hyggelig aften hos eks'en igår, med børnene. En aften helt fri for de knive i ærmet, som jeg ellers bruger meget tid & energi på at vogte mig for. Ganske afslappet - det lykkes ellers sjældent imellem os (ihvertfald for mig).

Og børnene hyggede sig, og jeg var også lige forbi min far. Så det var fint nok; storartet faktisk.

Og så faldt jeg i søvn mere eller mindre i samme øjeblik min røv ramte sofaen herhjemme. Og det var egentligt også fint nok - jeg havde alligevel droppet alle planer om at gå nogen steder. (Jeg ved ikke, alt det sne den sidste godt en måned har skubbet alle tanker om bytur ud af hovedet på mig - det er altså ikke særligt fedt at vælte rundt i sne i leopardoutfit... når det ikke i det mindste er sneleopardoutfit.)

Vågnede så ved 5-6 tiden og fik smidt mig ind i seng.

Og havde her for lidt siden en storartet drøm: jeg var i teateret(?!) og så et eller andet stykke, og jeg skulle rykke sæde fordi nogle sæder skulle bruges af de medvirkende. En anden, en pige, skulle også rykke sæde og vi faldt i snak... og jeg blev ret interesseret i hende. Efter forestillingen, var hun væk (toilettet?), men en af de medvirkende kom ned, og hun spurgte så om jeg ikke skulle ind og se Markus Antonius og Kleopatra om et par uger - hun var tydeligvis flirtende. Det ville jeg ikke afvise og vi kom til at diskutere forskellige hårstile for Kleopatra, og jeg måtte sige, at min absolut foretrukne udgave af Kleopatra var hende man kunne finde i Rome. Skuespillerinden forlod mig, og hende jeg havde set stykket med kom tilbage, og vi gik fra stedet i samtale. Og på en eller anden måde røg samtalen igen over på Rome, som jeg naturligvis skamroste, og tilbød hende at hun da kunne låne første sæson - på dette tidspunkt i drømmen gik vi til noget sammen (husker ikke hvad), så jeg ville kunne give hende DVD'erne næste gang der var time/klasse/wahtever. Det var hun med på, dog med lidt skepsis overfor Rome.
Jeg begiver mig hjemad, alene, og kommer forbi en kiosk (ved Jagtvej, hvad helvede lavede jeg der?), og tager impulsivt en DVD som koster 70 kroner. Kioskdamen kigger på den, og bemærker at David Bowie medvirker, og jeg siger noget om, at det vist kun er noget man bemærker, hvis man er næsten ligeså gammel som mig, og vi falder lidt i snak, og jeg får 30 kroner tilbage på de 200 jeg har betalt, og det kommenterer jeg, og mere smalltalk, og så får jeg en masse småpenge tilbage, som skulle gøre det ud for de 100 kroner der manglede, og jeg synes stadig det virker forkert, men vil ikke kommentere det, fordet er synd hvis hun ikke kan regne, men opdager så at der også er en 50'er - en ny type, helt brun. Jeg går nedenunder fra kiosken som nu ligger på første sal, og nedenunder er en bar, og kioskdamens datter indhenter mig (hun er ellers også lidt af et skår) og siger at kioskdamen har sagt at jeg er bubuli-business, og at hun skal få mig til at blive til hendes shift er slut. Og hun forklarer til tungnemme mig, at det betyder at kioskdamen vil have mig med hjem i seng, og sådan er det bare.  Jeg siger, lidt overvældet, at det må jeg tænke over, og overvejer samtidigt at lægge an på datteren... og så er det ellers jeg vågner.

Storartet drøm. Ganske vist fik jeg heller ikke noget sex i den, men 3-4 flirts, og en sikker havn (hvis jeg havde fortsat) er nu ikke såm dumt, og varsler godt for det kommende år!
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

I nat gjorde jeg noget af et fund på YouTube: jeg ledte af en en eller anden grund efter Hot Summer Night med Meat Loaf (underligt, for den har jeg ellers tidligere postet).

Men istedet for Meat Loafs version fandt jeg den indspillet af Iron Maiden. Med den samme fyr, der siger de indledende ord i The Number of The Beast (Woe to you on Earth and Sea etc), til at sige de indledende ord til denne sang (On a hot summer night, would you offer your throat to the wolf with the red roses - etc).

Men det sejeste af det hele - videoen var optaget oppe i toppen af Rundetårn i København, samt lidt rundt omkring i byen i nærheden. Jeg fandt ud af, at det var en indspilning der var lavet mere eller mindre for sjov, engang da de alligevel var i byen og skulle give koncert.

Jeg syntes det var noget af et scoop at finde den, og glædede mig til at lave indlæg om det idag.

Men det glemte jeg så alt om. Jeg kom så i tanker om det, da jeg var ude på en gåtur for lidt siden. Men havde også en uvirkelighedsfølelse omkring det, selvom det hele stod meget skarpt. Så jeg var nok mest tilbøjelig til at tro det var en drøm - men ikke mere sikker på det, end jeg lige har været inde på YouTube og lede efter, om noget sådant skulle eksistere.

Men, nej - det var altså en drøm. Det var åbenbart det, at jeg fandt Professor Balthazar-tingen igår, og planlagde indlæg om den, der gik ind og blev forvansket lidt i løbetg af natten. Lidt ærgerligt, for jeg ville gerne have genset den Iron maiden udagve af Hot Summer Night.


Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Der var noget med en eller anden fodboldkamp, hvor vi forærede en masse chancer væk og var tydeligt ramt af spejlingseffekt, men på forunderlig vis, på grund af en Dennis Rommedahl, endte med at vinde.

Og så havnede jeg efter at være kommet hjem fra indre forstæder det sædvanlige sted, og der var slet ikke peberspray i nat.

Men er da vist nok blevet lakket lidt til, sådan føles det ihvertfald nu.

Og da jeg ikke noget synderligt fornuftigt jeg lige kan finde på at skrive, så lad mig tage en drøm, som jeg drømte i vuvuzelaens skygge den anden dag, som har irriteret mig på en eller anden måde siden: Jeg kommer til en mine spille-venners villa. Jeg kan høre musik derindefra. Jeg går hen mod en åben dør (på dette tidspunkt begynder stedet at minde om pavillionen i fælledparken), men min ældste ven dukker pludseligt op, og siger noget med at jeg ikke er inviteret. At de specifikt havde sagt at det ikke var mig der skulle danse.

Jeg kigger ind i det der nu er en dansesal, og min spille-vens kone danser med en mand. Han er iført en form for primitiv leoparddragt, med meget store og dårligt udførte rosetter. Og han er tyk. Og løfter op i toppen af leoparddragten, som åbnebart er to-delt, så vommen hænger ud.

Han er ganske hvid, skal understreges, det er ikke protagonisten. Selvom det ellers kunne lyde som ham.

Længere er drømmen ikke. Og hvad den skal gøre godt eller dårligt for ved jeg bestemt ikke. Men nu har jeg skrevet den, så håber jeg den holder sig væk i fremtiden.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Der var utroligt mange ældre mennesker til festen. Jeg snakkede med en ældre dame, og bemærkede så at hun røg på sådan en helt hvid cigaret - altså hvor filteret også er hvidt, og kom i tanker om at jeg jo har rygeforbud, og har haft det siden min ældste blev født - så det fortalte jeg hende, og bad hende om at holde op. Men hun havde en eller anden god undskyldning, så jeg endte med at lade hende fortsætte.

I den anden stue var klientellet et andet - min eks sad og talte med en gammel ven fra sit hjemland. Jeg undrede mig over hvad de nu lavede der.

De sad og talte om diverse ting omkring hjemlandet og at være tilflytter. Så endte samtalen med, at han fortalte hende, at de nu havde besluttet at sende deres dreng tilbage til hjemlandet, så han kunne vokse op der - det var det enste holdbare (da kunne jeg godt huske, at han vistnok i mange år havde haft kamp med de danske myndigheder, som på alle måder obstruerede drengens væren i Danmark).

Så sagde min eks til mig: "Jeg har jo også som jeg har sagt planer om at tage hjem med drengene."

"Ja, jo, på besøg," svarede jeg.

"Nej, permanent," sagde hun.

Jeg blev ganske rasende, og truede hende med, at det ville hun ikke få lov til - besindede mig, og hvislede "Det må vi snakke om senere!"

Gil tilbage til den georontologiske afdeling af festen, hvor en ny ældre dame begyndte at snakke til mig om noget ligegyldigt. Hun røg også, og jeg var allerede sur: "Gider du ikke godt slukke den cigaret, jeg har faktisk ikke ladet nogen ryge her i 10 år!" sagde jeg.

Hun blev helt forskrækket: "Jojo, naturligvis!"

Min mor brød ind: "Nej, du behøver ikke slukke den. Du skal ikke høre på ham - selvfølgelig må du ryge."

Jeg: "Nej, jeg gider ikke ha' det her."

Min mor: "Slap nu lidt af, nu skal du ikke være så striks, det er mine gæster." Til hende den rygende: "Bare ryg videre, han er bare lidt fjollet." Og hun sendte mig et vredt og bestemt øjekast.

Nu var det ved at blive mig for meget - med det ene og det andet; og det var efterhånden gået op for mig, at jeg ikke selv havde inviteret nogensomhelst til den fest, og der faktisk ikke var nogen jeg gad have der.

Så jeg gik ud i entreen og fandt el-skabet, som var flyttet til den modsatte væg af hvor det plejer at være.

"Nej, det skal du ikke!" sagde min mor.

Men jeg gjorde det. Først slukkede jeg for strømmen i den ene del af lejligheden, og så den anden. I det pludselige mørke, og den pludselige tavshed, råbte jeg, at festen var slut, og at folk krafteddeme godt kunne gå hjem nu, for de var ikke velkomne mere.

Og så vågnede jeg. Stadig skidesur. Og overvejede at ringe til min mor, eller ihvertfald sende hende en vred mail, over hendes opførsel.

Men nu afreagerer jeg her i stedet så. Synes sgu det var for groft!
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Jeg synes man hører alt for lidt til Television og Tom Verlaine* i vore dage. Hvis du hører til en af de - vist desværre alt for mange - som ikke kender dem, så lyt engang til dette nummer, Marquee Moon.

Det er fra før musikvideoerne - de blev gendannet midlertidigt for nogle år siden, så man kan finde det i live version, men jeg foreetrækker den gamle studieudgave.

* Stemmen og guitaren - som vistnok blev kaldt spindelvævsguitar. Udmærket ord, men idag foretrækker jeg altså ordet drømmeguitar.


Ceterum censeo Facebook esse delendam.

En overskrift på nyhederne.tv2.dk siger i dag, at flere kører uden kørekort.

Det har jeg aldrig gjort - i virkeligheden. Men det er sjovt nok en af mine mest tilbagevendende drømme, og nogle gange har den været så livagtig, at jeg faktisk kommer i tvivl om jeg har gjort det.

Jeg har nemlig slet ikke kørekort. Jeg er så meget i mod biler (og som bybo har jeg ikke det store behov for det), at jeg aldrig har taget et. Som jeg plejer at sige: "jeg ved ikke om jeg kan køre bil, for jeg har aldrig prøvet."

Men, altså, en tilbagevendende drøm jeg har haft de sidte 3-4 år har mig kørende min fars bil (som nu er afhændet). Først var det vistnok et nødstilfælde der gjorde jeg skulle bruge den, men siden er det blevet mere rutine. Ligesom jeg i starten kørte og var paranoid for at politiet skulle stoppe mig, men det tænker jeg næsten ikke mere over nu - i drømmen. Jeg er endnu aldrig blevet snuppet...

Og jeg kører pænt - såvidt jeg husker har jeg lidt et problem med gearskifter, holder mig vist mest i første eller andet gear (måske jeg skulle få min far til at investere i bil med automatgear?), og jeg skal helst have rigtig god tid til at bremse. Men jeg har faktisk hverken lavet buler eller andet i hverken migselv eller andre endnu.

Så det der med at køre uden kørekort... jojo, det forstår jeg skam godt! (Men kan jeres bil flyve når I kommer i vnaskeligheder?)
Ceterum censeo Facebook esse delendam.