Spilfirmaet Electronic Arts har indført at spil købt på deres indkøbs/download platform Origin kan refunderes 100% indenfor 24 timer af at man begyndte at spille, dog max en uge efter køb (eller udgivelse, hvis man for eksempel har pre-purchased Battlefield 4).
Med andre ord: du har et døgn til at prøve et spil af - kan du ikke lide det (eller gennemfører du det for hurtigt, og gider ikke mere ...) - kan du få pengene tilbage!
Det er sgu en ret god deal, synes jeg. Nok også en god ting, både for EA, som er lagt for had af dele af den utilgivende gamerverden, og for Origin, som lider af at Steam slår dem på stort set alle punkter - indtil nu, altså.
(Iøvrigt, hvis man er hurtig kan man også sikre sig en Humble Bundle med super-stærke (omend lidt gamle) EA-titler her. Som altid med Humble Bundle bestemmer du selv hvor meget du vil betale - og alt overskud (85%) går til godgørende formål. Bedre tilbud fås ikke. Det er pt gældende godt 4 døgn endnu.)
Penge-tilbage garantien gælder indtil videre kun for EA spil købt på Origin, og kun for spiltitler, ikke DLCs og lignende tilføjelser. Og er flere spil købt i samlet pakke, er det hele pakken man returnerer, ikke enkelte spil. Man kan læse det med småt her, men alt i alt er det helt ok.
Som sædvanligt når jeg skriver noget pænt om noget fra EA, skal jeg lige komme med disclaimer: jeg ejer (ganske få) aktier i firmaet ...
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
lørdag den 24. august 2013
onsdag den 21. august 2013
Civil utydelighed
Jeg må egentligt tilstå at jeg ikke til at begynde med var så overrasket og forfærdet over Edward Snowdens afsløringer, da de begyndte at rulle for nogle måneder siden. Jeg troede egentligt det meste var almindelig viden.
Ganske vist strækker den viden tilbage til Bush-årene, og det er nok egentligt der hønen ligger begravet. I 2007 var der så meget galt med alt, at gennemført spionage mod alt & alle på denne klode ikke kunne ryste nogen synderligt - i det omfang nogen lagde mærke til det.
Jo, selvfølgeligt var der skræppen op fra nogle om hvor tingene bar hen, men de blev generelt overdøvet fordi det var paranoidt og upatriotisk og ville man have et nyt 9/11 og hvis man ikke gør noget galt har man ikke noget at skjule. Og anti-Bush bevægelsen havde mere konkrete ting at fokusere på, som Irak-krigen.
Tilsyneladende har man så haft den - undskyld mig - lidt naive opfattelse, at efter Bush forlod Det Hvide Hus, så har de amerikanske efterretningstjenester siden opført sig som de rene engle. Hvilket de naturligvis ikke har.
Så har jeg har egentligt mest tænkt på Snowden som et tiltrængt wake-up call - dog været noget skuffet over det udbredte hykleri blandt europæiske politikere i den anledning, men igen, hvad kunne man forvente. Vi har jo selv en Morten Bødskov som bestyrer af det cirkus, og det siger vist alt.
Så - jeg har mest følt mig forbundet til The Daily Shows overskrift på affæren: The Good News: You Are Not Paranoid!
Så nu har jeg ihvertfald installeret PGP på min Gmail - både i privaten og som Leoparddrengen. Således at jeg kan kryptere mails til andre som også bruger det, og modtage krypterede mails og dekryptere dem.
Ikke fordi jeg som sådan har noget at skjule (det kunne dog muligvis have været checket at have haft det installeret i forbindelse med hele Anonymous/Vejlegården-historien sidste år). Men fordi, hvis jeg og andre begynder at bruge det i større stil, så frustrerer vi forhåbentligt NSA og PET & Co - og demonstrerer iøvrigt hvor tåbeligt hele deres system er, for naturligvis er terrorister ikke dummere end at de sagtens kan finde ud af at kryptere stuff, så det ikke kan opfanges af NSAs filtre.
Jeg ved ikke - jeg fik ihvertfald nok. Og vil nu i det mindste kunne praktisere civil utydelighed. Og jeg håber egentligt lidt at også andre kan blive inspirerede.
Jeg har hentet et plugin som hedder Mailvelope til Chrome (det fungerer vist også med Firefox), som kan gå ind og kryptere mails med Gmail og andre store online mailtjenester umiddelbart (og sættes op til resten). Det fungerer faktisk ret enkelt, ihvertfald hvis man ved hvad Public/Private Keys er.
Man kan læse mere om Mailvelope her - og så må man selvfølgeligt håbe at programmet ikke er plantet af NSA; hvis man for alvor skal kryptere noget som rent faktisk skal være hemmeligt-hemmeligt ville det nok være en god ting at checke først - jeg tvivler nu stærkt på det, da kildekoden såvidt jeg kan se er tilgængelig.
Det er da også sandt, hvis man for alvor er ude i skæg & blå briller. Og hvis det at en mail er krypteret, også skal bevise at mailen kommer fra den man tror den gør.
Men hvis formålet blot er at frustrere PRISM med videre, er signering komplet ligegyldig - så længe man er klar over at der ikke er noget bevis på at nøglen faktisk tilhører den som det påstås.
Og da hele signeringsdelen er noget af det som kan gøre kryptering besværligt, og det iøvrigt er noget af et problem for en anonym Leoparddreng, er det som sådan ikke noget jeg vil propagandere for er nødvendigt. I de fleste tilfælde vil jeg mene, at det at en nøgle er offentligtgjort et sted, hvor man må formode ejeren har kontrol (for eksempel på eget site) - er det et rimeligt godt udgangspunkt, uden at være en garanti.
Men hvis man vil kunne yderligere sandsynliggøre at man er den man giver sig ud for, er det med signering bestemt vejen frem.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Ganske vist strækker den viden tilbage til Bush-årene, og det er nok egentligt der hønen ligger begravet. I 2007 var der så meget galt med alt, at gennemført spionage mod alt & alle på denne klode ikke kunne ryste nogen synderligt - i det omfang nogen lagde mærke til det.
Jo, selvfølgeligt var der skræppen op fra nogle om hvor tingene bar hen, men de blev generelt overdøvet fordi det var paranoidt og upatriotisk og ville man have et nyt 9/11 og hvis man ikke gør noget galt har man ikke noget at skjule. Og anti-Bush bevægelsen havde mere konkrete ting at fokusere på, som Irak-krigen.
Tilsyneladende har man så haft den - undskyld mig - lidt naive opfattelse, at efter Bush forlod Det Hvide Hus, så har de amerikanske efterretningstjenester siden opført sig som de rene engle. Hvilket de naturligvis ikke har.
Så har jeg har egentligt mest tænkt på Snowden som et tiltrængt wake-up call - dog været noget skuffet over det udbredte hykleri blandt europæiske politikere i den anledning, men igen, hvad kunne man forvente. Vi har jo selv en Morten Bødskov som bestyrer af det cirkus, og det siger vist alt.
Så - jeg har mest følt mig forbundet til The Daily Shows overskrift på affæren: The Good News: You Are Not Paranoid!
Folk klager tit over jeg mumler i telefonen. Men det er for at NSA og PET ikke skal høre hvad jeg siger - jeg praktiserer civil utydelighed.Men den helt vanvittige jagt der siden har været på Snowden, hvor alle diplomatiske spilleregler overtrædes, og de sidste dages afsløringer af, hvordan UK er godt igang med at sætte pressefriheden ud af spil i ren arrogance og hævntørst gør mig for alvor vred - den viser for mig hvor virkelighedsforskruet hele efterretningsverdenen de seneste år er blevet - med de politikere som burde holde dem i ørerne som de virkeligt skyldige, for de har (i bedste fald) glemt hvad deres job er.
— Leoparddrengen (@Leoparddrengen) August 17, 2013
Så nu har jeg ihvertfald installeret PGP på min Gmail - både i privaten og som Leoparddrengen. Således at jeg kan kryptere mails til andre som også bruger det, og modtage krypterede mails og dekryptere dem.
Ikke fordi jeg som sådan har noget at skjule (det kunne dog muligvis have været checket at have haft det installeret i forbindelse med hele Anonymous/Vejlegården-historien sidste år). Men fordi, hvis jeg og andre begynder at bruge det i større stil, så frustrerer vi forhåbentligt NSA og PET & Co - og demonstrerer iøvrigt hvor tåbeligt hele deres system er, for naturligvis er terrorister ikke dummere end at de sagtens kan finde ud af at kryptere stuff, så det ikke kan opfanges af NSAs filtre.
Jeg ved ikke - jeg fik ihvertfald nok. Og vil nu i det mindste kunne praktisere civil utydelighed. Og jeg håber egentligt lidt at også andre kan blive inspirerede.
Jeg har hentet et plugin som hedder Mailvelope til Chrome (det fungerer vist også med Firefox), som kan gå ind og kryptere mails med Gmail og andre store online mailtjenester umiddelbart (og sættes op til resten). Det fungerer faktisk ret enkelt, ihvertfald hvis man ved hvad Public/Private Keys er.
Man kan læse mere om Mailvelope her - og så må man selvfølgeligt håbe at programmet ikke er plantet af NSA; hvis man for alvor skal kryptere noget som rent faktisk skal være hemmeligt-hemmeligt ville det nok være en god ting at checke først - jeg tvivler nu stærkt på det, da kildekoden såvidt jeg kan se er tilgængelig.
Anyway - hvis man skal skrive noget krypteret til mig, skal man bruge min Public Key - den er her:
-----BEGIN PGP PUBLIC KEY BLOCK-----
Version: OpenPGP.js v.1.20130820
Comment: http://openpgpjs.org
xsBNBFIT4aQBCACqI91UO5su61q5gjzfPUNs9hvuXo8yZCQ2U7+Q36mWRveN
2Aq/LCUJTnD+FoMkQFplegZNzMzyMYZeSQW6cSx/F9oZjjamxOagX8PxUTY/
bAD1NYJZZ9DV/9SW5OiJSKMjf59MgHzZSuPOO67j8/+4PtGLQ7HNHOWiVRg2
9VIgKxFZC9v4DFLEwmEx9HsYa5yt1NReiEJwX3jrdMSPsRsIciagP+xSWsji
XRhrj+4mJ9HIbXrlVxfgFNtHFqUCsMayOwzvz1YujjgiYXYGKmbhZGv1CYus
HChcjo0VjWU1DwvztIg69qpEsee96Y/Y565Y9TnYp7d6OYzY2UtLmJFPABEB
AAHNKUxlb3BhcmRkcmVuZ2VuIDxsZW9wYXJkZHJlbmdlbkBnbWFpbC5jb20+
wsBcBBABCAAQBQJSE+GmCRCsNzKohb9dogAAnpwIAIFCE0R/LtfFHQ5fkIJ/
LP2LhhsGUNKKzIkWMzF08JLSSg9HHNuFE9w9L91PLczOxb4RDH/aBlhryrh9
V3Y81KBM0r4TUaFmAE529QVhEDDV0WxuvoW605G6yPp4TdXT2r7xzds7CaUU
aJVfQ8wZTNueFHuqqfl1LoGFNHazFOwJBP1D4+s+mlgD0ikQTnD/RR6Aw1JD
8O/PLNU/RCORambehbu0zFzAuECaDXpJ2pwFzKm6lXYRF5OtBnaoqu+QthZp
OEO3XnRs05f4jZtOg15kxHN7heZVwOEzJsYqrZ3OnISwYq+vkcd48eCwC4gs
cagGti3gBtdfrqip9qXoZIs=
=jF0Q
-----END PGP PUBLIC KEY BLOCK-----
Opdatering, 21/8 '13 16:43: Der er så - næsten forventeligt - kommet kommentarer på twitter om, at så bør man også sørge for at ens nøgle er signeret.@dreves @Leoparddrengen Man skal osse gerne sørge for at få sine keys signeret, for at verificere sin identitet http://t.co/2vP3ZRNCXG
— Morten Kjeldgaard (@mortenkj_da) August 21, 2013
Det er da også sandt, hvis man for alvor er ude i skæg & blå briller. Og hvis det at en mail er krypteret, også skal bevise at mailen kommer fra den man tror den gør.
Men hvis formålet blot er at frustrere PRISM med videre, er signering komplet ligegyldig - så længe man er klar over at der ikke er noget bevis på at nøglen faktisk tilhører den som det påstås.
Og da hele signeringsdelen er noget af det som kan gøre kryptering besværligt, og det iøvrigt er noget af et problem for en anonym Leoparddreng, er det som sådan ikke noget jeg vil propagandere for er nødvendigt. I de fleste tilfælde vil jeg mene, at det at en nøgle er offentligtgjort et sted, hvor man må formode ejeren har kontrol (for eksempel på eget site) - er det et rimeligt godt udgangspunkt, uden at være en garanti.
Men hvis man vil kunne yderligere sandsynliggøre at man er den man giver sig ud for, er det med signering bestemt vejen frem.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Etiketter:
Barack Obama,
George W. Bush,
hykleri,
kryptering,
NSA,
nørd,
PET,
PGP,
spionage
torsdag den 15. august 2013
Quiz 164: Hvilken omvæltning
Denne nye måde at se på tingene opstod gradvis gennem sidste århundrede, dog nok mest dramatisk omkring 1970 - og er årsagen til at analsex i dag er blevet så udbredt.
Svaret på quizzen findes her.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Svaret på quizzen findes her.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Etiketter:
quiz
onsdag den 14. august 2013
A suggestion for implementing a mixed, trans-lingual twitter
Dear Twitter -
It is no secret that I very much love your platform and your service. And one of the fantastic benefits we users get from twitter, is the ability to connect with other people around the globe, and find out firsthand what peoples ideas and thoughts are, in to us exotic places.
There is one obstacle to following and being followed internationally - language.
While I am not going to suggest you translate every tweet into every language, I think I can here present a viable (and at the core, simple) solution to some of the problems language presents to Twitter users.
The Problem
If you only read and write one language, and are happy following and being followed by people speaking only your own language, then you have probably never encountered this problem. But if you mainly tweet in a smaller language, then chances are big you'll have encountered several dilemmas concerning language - and not being able to find a perfect solution.
In other words - if you are the typical english-only speaking American you probably don't know about this problem. If you are from a smaller country you probably do.
The thing is, if you want to follow someone who only occasionally tweet in a language you do understand - then you are going to get a lot of tweets you simply do not understand. Consider @DrBassemYoussef for example - if I were to follow him, I would be getting a whole lot of tweets I have no idea what say, since I do not understand Arabic, and an occasional one I do understand, when he makes a tweet in English.
This would be no problem if it were just one person I followed like this. But if I start following many who makes occasional tweets in a language I understand, but mostly in something that to me is gibberish - then soon my whole timeline will start to be bogged down in gibberish.
Therefore I choose to follow very few of these only understandable accounts, although I in many cases feel like I'm missing out on something, since I would like to be there when they make a tweet I can understand.
As a native Danish speaker I have a similar problem. Most of my tweets are in Danish, but sometimes I would like to discuss international events internationally - i.e in English. But since most of my tweets are in Danish, it is almost impossible to get any followers that do not understand Danish. Which I can indeed understand, as it is the exact same problem I have with people tweeting mostly in a language I do not understand.
Some Danes have therefore chosen to tweet almost exclusively in English, but in so doing they have a problem discussing Danish affairs (since they don't want their feed to fill up with tweets in Danish, as this might scare away the International Horde, and it is really awkward to discuss Danish affairs between to Danes in, tweeting in English).
Other set up an English language account, and then have to switch back and forth, and not have your "home crowd" see your English tweets. This is the solution I myself chose with @TheLeopardBoy, and it's not really working out very well - because @Leoparddrengen is my prime account, and the one from which I enter discussions, even if they are in English. Maybe it would work better if I were more disciplined - but I'm not.
This is of course not a problem facing only Danes, but people from all minor languages - and, as such also people from major languages, although they are less aware of the problem.
My proposed solution
Basically it's simple: only show users tweets in languages they have said they want to receive. That way you can follow as many exotic tweeps you'd like, you won't be overwhelmed by a lot of gibberish, but only see tweets that you can actually understand.
And as a Dane, I would be able to make most of my tweets in Danish, without scaring away anybody, as they would only see the occasional one in English.
Technically this can be accomplished by:
To each user add:
To each tweet add:
That's basically it. The language information is taken from the default language, when tweeting, unless specifically changed by the user. So @DrBassemYoussef could have as default Arabic, and only change it for tweets made in English, and I could have my default language set to Danish, and likewise only change it for tweets made in English - and we could follow each other without swamping the other with un-understandable tweets.
And it would be much more appealing to follow people in exotic places, who mix their languages. As it would be much more appealing for people in exotic places to follow me, even though I mix my languages.
My accepted language list would probably be something like Danish, English, Norwegian, Swedish, German, Dutch - stuff I'd have a chance understanding. Others might have a longer list, or a shorter one, or accept all languages (as is the case today).
Further benefits
While the main benefit would be to make it easier for people to follow each other internationally, with less regard to "language noise", I see more benefits for users and Twitter.
International hashtags: As it is today, many international events has an official hashtag - but many from smaller languages choose to use a "local" one instead. Because, if we Danes for example, use the international hashtag, our tweets will be drowned, not make much sense to most reading them - and it will fill the international (ie English) with noise.
A very good example of the is the yearly European Song Contest, which is a big event on twitter - but is very fragmented. And it's probably the same way with most trans-European events. If language filtering was implemented in hashtag search, then everybody could use the same hashtag.
Also, knowing which languages a user "accepts", and languages tweeted, would be of great benefit for Twitter, when determining which users to suggest to follow to a particular user.
And certainly not least, it should help Twitter target promoted tweet and promoted users better.
And I'm sure there are many other benefits to be discovered.
In conclusion
I sincerely hope you will consider implementing this, or something like it, in a future API. I really believe it would become a great feature in making twitter even more of a tool to help people interconnect, globally.
This idea is free of charge. If you can use it - please do so, even if it only inspires you; I'm not going to come running demanding any kind of compensation if you do :)
I will continue to love twitter, even if nothing is done about this mixing of languages, but I will love it even more if a great solution is found.
Sincerely,
@Leoparddrengen
It is no secret that I very much love your platform and your service. And one of the fantastic benefits we users get from twitter, is the ability to connect with other people around the globe, and find out firsthand what peoples ideas and thoughts are, in to us exotic places.
There is one obstacle to following and being followed internationally - language.
While I am not going to suggest you translate every tweet into every language, I think I can here present a viable (and at the core, simple) solution to some of the problems language presents to Twitter users.
The Problem
If you only read and write one language, and are happy following and being followed by people speaking only your own language, then you have probably never encountered this problem. But if you mainly tweet in a smaller language, then chances are big you'll have encountered several dilemmas concerning language - and not being able to find a perfect solution.
In other words - if you are the typical english-only speaking American you probably don't know about this problem. If you are from a smaller country you probably do.
The thing is, if you want to follow someone who only occasionally tweet in a language you do understand - then you are going to get a lot of tweets you simply do not understand. Consider @DrBassemYoussef for example - if I were to follow him, I would be getting a whole lot of tweets I have no idea what say, since I do not understand Arabic, and an occasional one I do understand, when he makes a tweet in English.
This would be no problem if it were just one person I followed like this. But if I start following many who makes occasional tweets in a language I understand, but mostly in something that to me is gibberish - then soon my whole timeline will start to be bogged down in gibberish.
Therefore I choose to follow very few of these only understandable accounts, although I in many cases feel like I'm missing out on something, since I would like to be there when they make a tweet I can understand.
As a native Danish speaker I have a similar problem. Most of my tweets are in Danish, but sometimes I would like to discuss international events internationally - i.e in English. But since most of my tweets are in Danish, it is almost impossible to get any followers that do not understand Danish. Which I can indeed understand, as it is the exact same problem I have with people tweeting mostly in a language I do not understand.
Some Danes have therefore chosen to tweet almost exclusively in English, but in so doing they have a problem discussing Danish affairs (since they don't want their feed to fill up with tweets in Danish, as this might scare away the International Horde, and it is really awkward to discuss Danish affairs between to Danes in, tweeting in English).
Other set up an English language account, and then have to switch back and forth, and not have your "home crowd" see your English tweets. This is the solution I myself chose with @TheLeopardBoy, and it's not really working out very well - because @Leoparddrengen is my prime account, and the one from which I enter discussions, even if they are in English. Maybe it would work better if I were more disciplined - but I'm not.
This is of course not a problem facing only Danes, but people from all minor languages - and, as such also people from major languages, although they are less aware of the problem.
My proposed solution
Basically it's simple: only show users tweets in languages they have said they want to receive. That way you can follow as many exotic tweeps you'd like, you won't be overwhelmed by a lot of gibberish, but only see tweets that you can actually understand.
And as a Dane, I would be able to make most of my tweets in Danish, without scaring away anybody, as they would only see the occasional one in English.
Technically this can be accomplished by:
To each user add:
- An option to filter languages (if turned off it will work like today)
- A selection of accepted languages
- A default language (for new tweets)
To each tweet add:
- Language information - which language does the tweeter say this is
That's basically it. The language information is taken from the default language, when tweeting, unless specifically changed by the user. So @DrBassemYoussef could have as default Arabic, and only change it for tweets made in English, and I could have my default language set to Danish, and likewise only change it for tweets made in English - and we could follow each other without swamping the other with un-understandable tweets.
And it would be much more appealing to follow people in exotic places, who mix their languages. As it would be much more appealing for people in exotic places to follow me, even though I mix my languages.
My accepted language list would probably be something like Danish, English, Norwegian, Swedish, German, Dutch - stuff I'd have a chance understanding. Others might have a longer list, or a shorter one, or accept all languages (as is the case today).
Further benefits
While the main benefit would be to make it easier for people to follow each other internationally, with less regard to "language noise", I see more benefits for users and Twitter.
International hashtags: As it is today, many international events has an official hashtag - but many from smaller languages choose to use a "local" one instead. Because, if we Danes for example, use the international hashtag, our tweets will be drowned, not make much sense to most reading them - and it will fill the international (ie English) with noise.
A very good example of the is the yearly European Song Contest, which is a big event on twitter - but is very fragmented. And it's probably the same way with most trans-European events. If language filtering was implemented in hashtag search, then everybody could use the same hashtag.
Also, knowing which languages a user "accepts", and languages tweeted, would be of great benefit for Twitter, when determining which users to suggest to follow to a particular user.
And certainly not least, it should help Twitter target promoted tweet and promoted users better.
And I'm sure there are many other benefits to be discovered.
In conclusion
I sincerely hope you will consider implementing this, or something like it, in a future API. I really believe it would become a great feature in making twitter even more of a tool to help people interconnect, globally.
This idea is free of charge. If you can use it - please do so, even if it only inspires you; I'm not going to come running demanding any kind of compensation if you do :)
I will continue to love twitter, even if nothing is done about this mixing of languages, but I will love it even more if a great solution is found.
Sincerely,
@Leoparddrengen
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Etiketter:
twitter
mandag den 12. august 2013
Zealot - en anmeldelse
Bogen Zealot af Reza Aslan gik som bekendt hen og blev en bestseller, efter dette herostratisk berømte interview på Fox - hvor intervieweren bare ikke kan få det til at passe, at en muslim kan tillade sig at skrive en bog om Jesus. Vel at mærke den historiske Jesus. Interviewet gik viralt - bedste reklame ever.Allerede inden havde jeg dog bogen i kikkerten, efter at jeg havde set Reza Aslan blive interviewet noget mere om indholdet af bogen, på The Daily Show (med John Oliver).
Så da jeg skulle nogle dage i sommerhus, sprang jeg ud i det, og købte Zealot: The Life and Times of Jesus of Nazareth fra Amazon
til min Kindle - bogens listepris er egentligt $ 27, men jeg fik den til $14.99, og hardcover udgaven står til $16.20 pt.Inden jeg går igang med anmeldelse er det måske meget godt lige at slå fast hvor jeg kommer fra. Så der ikke kommer underlige interviews med mig på TV2 Go'Morgen, om at jeg ikke har redegjort for dit eller dat (fat chance).
Jeg betegner mig selv som agnostiker: Jeg tror sådan set ikke rigtigt der findes nogen all-powerful beings derude, for det savnes enhver evidens. På den anden side vil jeg heller ikke påstå at jeg har nogen evidens for at en all-powerful being ikke eksisterer, derfor vil jeg ikke betegne mig som ateist. Og selv om jeg personligt har haft mærkelige oplevelser, tror jeg altså stadig ikke rigtigt på noget.
Men jeg har fuld respekt for folks personlige tro - og for behovet. Hvor jeg begynder at få det anstrengt er når det kommer til religion - når folk begynder at skulle tro på noget fælles - og påtvinge hinanden måder at tro på. Jeg kan sagtens se hvordan behovet har været der historisk som en sociologisk nødvendighed, men i dag synes jeg grundliggende religion er åndssvagt.
Til gengæld har jeg altid været relativt interesseret i religionshistorie, jeg har syntes det var interessant hvorfor folk begyndte at tro på noget hvornår, og se religiøse skrifter i mere historisk kontekst. Således har jeg også tidligere læst (dele af) Asimov's Guide to The Bible
(og her er det så en jøde der (også) behandler Det Nye Testamente).Selve biblen har jeg ikke læst meget af - og hvis jeg endeligt har har det mest været det gamle testamente (måske fordi min slægt har rødder der). Udover altså hvad man lærte i skolen i 70'erne.
Så: da jeg begyndte at læse, havde jeg ikke nogen dogmatisk tilgang, men mest af alt et ønske om religionshistorisk oplysning.
Og på det plan leverer bogen. I den grad. For at give et bud på hvem Jesus var - kunne være - tegner han grundigt billede Palæstinas historie i cirka 100 år før Jesus, naturligvis af Jesus levetid, og igen tiden efter Jesus korsfæstelse - for at forstå hvordan den historiske Jesus er blevet skrevet ind i en kristen utopi.
Og jeg har sgu lært meget, der er tale om en særdeles interessant periode, som jeg må tilstå jeg har kendte meget lidt til - og det jeg har kendt til den har som regel været set udfra en eller anden religiøs kontekst.
Det er således også ganske interessant at komme tættere på jøderne som de var i landet, og som de så sig selv, dengang - ganske anderledes i deres tilgang til religion end flertallet siden er blevet, men giver også en forståelse af de fanatikere og fundamentalister der i dag lever i Israel. Og hvad det er de vil have tilbage.
I det hele taget er det svært ikke at drage paraleller til vor tid - således kunne jeg ikke lade være at tænke på romerne, som er havnet i dette morads af religiøse fanatikere, som amerikanerne idag, der ikke altid har forståelse for lige hvad de er havnet midt i. Som den romerske soldat der starter et oprør ved at moone hele forsamlingen i templet ved pesach (påske).
Biblen og de første kristne er jeg også blevet en del klogere omkring. Jeg kendte for eksempel ikke synderligt til Paulus før, udover jeg vidste han var vigtig for den tidlige udbredelse og at han ikke kendte Jesus.
Men hvor meget han har hijacked hvad Jesus har gået og sagt, og lagt sit helt eget spin på, var jeg ikke klar over. Ligesom jeg ikke var klar over at Jesus' bror Jakob spillede så stor rolle som han efter alt at dømme gjorde, efter Jesus' død - han er så også på det nærmeste blevet skrevet ud af historien, siden. (Og så vidste jeg iøvrigt ikke at det engelske James er variant af navnet Jakob...)
Så klogere på historien er der ingen tvivl om at jeg er blevet. Meget. Men hvordan så med Jesus selv?
Med så få kilder - hvoraf de fleste er farvet af religiøst spin - sammenligner Aslan i introduktionen opgaven med at stykke et puslespil sammen, hvor man kun har ganske få af brikkerne. Og citerer teologen Bultmann for, at en sådan opgave uvægerligt ender som en søgen ind i sig selv - hvor man kommer til at bruge billeder man selv ønsker eller selv ser.
Så - ingen tvivl om at den person Aslan får givet et bud på, skal tages med et endog meget stort gran salt - og det bliver der altså heller ikke lagt skjul på.
Men han argumenterer nu meget godt for sine gæt - jeg synes bestemt den person han når frem til virker som et realistisk bud (så realistisk det nu kan være, i en samtid hvor mirakler var dagens orden).
Billedet af den person der tegnes er så et billede af en jeg personligt absolut ikke ville have interesse i at møde. Jeg kunne således ikke lade være også her at tænke i en moderne parallel - men den vil jeg ikke farve den eventuelle læser med her. Jeg synes næsten det er at spoile at sige for meget om den Jesus der tegnes - udover at bogens titel siger en del.
Men man skal altså ikke læse den her bog, hvis man tror den giver den endelige sandhed om Jesus - for den kan man ikke få. Men kunne man godt tænke sig at blive klogere på et tumultarisk sted på jorden i en tumultarisk tid, samtidigt lære om Det Nye Testamentes tidlige tilblivelse OG samtidigt få et bud på hvem denne Jesus kunne have været - så går man bestemt ikke galt i byen med denne.
Bogen er på trods af sin akademiske tilgang ganske let at læse (bogen kan måske bedst karakteriseres som populærvidenskabelig formidling) - vær opmærksom på at sidste halvdel af bogen er noter, så de 336 sider den trykte udgave står til er altså ca 170.
Jeg kan bestemt anbefale den, hvis det som skildret her på nogen måde kan have interesse.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Etiketter:
anmeldelse,
eBog,
Fox News,
Isaac Asimov,
Jesus,
jøde,
religion
mandag den 29. juli 2013
Anbefaling i sommervarmen
For et par dage siden, da jeg var inde på HBO Nordic, så jeg at de anbefalede at man checkede serien Strike Back ud, da tredje sæson snart ville komme. Og, tja, jeg var tom for andre ting at se lige der, så det gjorde jeg.
Og det viste sig at den passer mig perfekt her i disse varme sommeraftener og nætter: Den handler om en britisk black-ops anti-terrorenhed, som besøger verdens brændpunkter, hvor de prøver at finde frem til bagmanden mod hvad de har en vag idé om er et nærtstående angreb mod UK og USA.
Hovedfigurerne er den glatbarberede englænder, og den grovere amerikaner, som er kommet med i teamet. Ikke ligefrem nogen ny sammensætning, men den fungerer jo. I det hele taget er der ikke så meget nyt - og serien er dejligt blottet for moralske overvejelser og stillingtagen. De har et job, og de prøver at udføre det.
Det går ikke altid skide godt - måske derfor slipper den uden om 24 Timers torturdyrkelse, for de fleste af de mål de helst skal tage i live, ender de med at dræbe - eller de ender ihvertfald med at dø. Ligesom rigtigt mange andre også må lade livet, inklusive på holdet selv. Ingen kan regnes for sikre, og det er nok her serien skiller sig mest ud.
Men hvor den måske ikke er synderligt nyskabende er den dælens effektiv: dens spændingsmomenter virker. Virkeligt godt. Der er garanteret plot huller en masse, stereotype skikkelser, alt muligt - men hvis man lige glemmer det et øjeblik er den ret medrivende.
Den er bygget op, så to afsnit (af cirka 45 minutter) udgør en mission - med en gevaldig, oldschool cliffhanger i mellem de to afsnit - så den er perfekt til bingewatching. Har jeg ihvertfald følt, efter 6 afsnit på et par dage.
Så hvis man godt kunne tænke sig noget effektiv spænding, som bestemt ikke kræver for meget af en, så kan serien altså anbefales. Dog ikke for børn - masse af skud gennem hovedet, lemlæstelser - og sex. Hvis Frederick Forsyth skrev TV-serier, tror jeg den her ville være et godt bud på hvordan de ville være.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Og det viste sig at den passer mig perfekt her i disse varme sommeraftener og nætter: Den handler om en britisk black-ops anti-terrorenhed, som besøger verdens brændpunkter, hvor de prøver at finde frem til bagmanden mod hvad de har en vag idé om er et nærtstående angreb mod UK og USA.
Hovedfigurerne er den glatbarberede englænder, og den grovere amerikaner, som er kommet med i teamet. Ikke ligefrem nogen ny sammensætning, men den fungerer jo. I det hele taget er der ikke så meget nyt - og serien er dejligt blottet for moralske overvejelser og stillingtagen. De har et job, og de prøver at udføre det.
Det går ikke altid skide godt - måske derfor slipper den uden om 24 Timers torturdyrkelse, for de fleste af de mål de helst skal tage i live, ender de med at dræbe - eller de ender ihvertfald med at dø. Ligesom rigtigt mange andre også må lade livet, inklusive på holdet selv. Ingen kan regnes for sikre, og det er nok her serien skiller sig mest ud.
Men hvor den måske ikke er synderligt nyskabende er den dælens effektiv: dens spændingsmomenter virker. Virkeligt godt. Der er garanteret plot huller en masse, stereotype skikkelser, alt muligt - men hvis man lige glemmer det et øjeblik er den ret medrivende.
Den er bygget op, så to afsnit (af cirka 45 minutter) udgør en mission - med en gevaldig, oldschool cliffhanger i mellem de to afsnit - så den er perfekt til bingewatching. Har jeg ihvertfald følt, efter 6 afsnit på et par dage.
Så hvis man godt kunne tænke sig noget effektiv spænding, som bestemt ikke kræver for meget af en, så kan serien altså anbefales. Dog ikke for børn - masse af skud gennem hovedet, lemlæstelser - og sex. Hvis Frederick Forsyth skrev TV-serier, tror jeg den her ville være et godt bud på hvordan de ville være.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Etiketter:
Frederick Forsyth,
hbo,
Strike Back,
TV-serier
mandag den 15. juli 2013
"Det kan altid blive mere absurd!"
På baggrund af de mange historier om Rejsekortet og problemerne med det, besluttede jeg mig for at få sandheden fra hestens egen mund, den administrerende direktør for selskabet, Bjørn Wahlsten. Det er nemlig min erfaring at man sjældent får den fulde sandhed, når medierne skriver om IT-projekter. Meget bliver, om man så må sige, lost in translation.
Heldigvis var Bjørn Wahlsten meget venlig, og stillede beredvilligt op til interview med det samme:
Leoparddrengen: Hej Bjørn, mange tak fordi jeg sådan måtte komme, med kort varsel.
Bjørn Wahlsten: Selv tak for interessen. Jeg forstår jo at du vil prøve at give det fulde billede af teknikken bag Rejsekortet, det kan vi kun sætte pris på!
LPD: Jeg skal i hvert fald gøre mit bedste! Lad mig starte med det sidste - i dagens Politiken siger du at "optankning via nettet stort set er den dårligste metode at sætte penge ind på ens Rejsekort"? I en verden hvor internettet spiller en større og større rolle for folk, og hvor stort set alt ellers foregår via en browser, kan det måske godt undre?
BW: Ja, det kan jeg godt forstå. Men nu må du huske, at Rejsekortet som system blev tænkt sidst i 90'erne. Og dengang var alle eksperter enige om at det der internet blot var en døgnflue, at det mere eller mindre ville gå i sig selv igen.
LPD: Jo, men alligevel ...? Det har jo efterhånden vist sig ikke at være helt sandt. Så kunne man ikke hen ad vejen have tænkt internettet ind?
BW: Det har man skam også gjort. For eksempel blev systemet pålagt fra politisk hold at være klar på internettet - så det rettede vi skam ind efter!
LPD: Det virker så ikke som om det gik helt godt?
BW: Nej, det er nu ikke sandt. Men det var trafikminister Flemming Hansen der pålagde os det, og det var vist nok fordi SKAT lige var kommet på Second Life; og det skulle vi så også være. Så Rejsekortet fungerer helt fænomenalt i Second Life, der kan man tanke op og alt muligt!
LPD: Men det almindelige internet - det har I ikke rigtigt tænkt på?
BW: Nej, det er vel mest sådan lidt en lappeløsning ...
LPD: Okay - det forklarer så det. Men hvorfor kan sådan en bestilling så kun holde sig én uge?
BW: Det skyldes at hvis den ligger længere bliver usandsynlighedskoefficienten for lav - og så riskerer hele systemet at gå ned!
LPD: Usandsynlighedskoefficienten? Hvad vil det sige?
BW: Det er der ikke rigtigt nogen der ved. Men det fungerer altså - usandsynligt nok. Det er jo fordi Rejsekortet er baseret på en anti-kvante-computer ...
LPD: En anti-kvante-computer? Det bliver du vist nødt til at forklare, hvad det går ud på?!
BW: Jo, altså den baserer sig på kvanters spejlede bevægelser ... Kender du bogen Hitchhiker's Guide to the Galaxy?
LPD: Jo, det er den med 42, ikke?
BW: Præcis. I den optræder et rumskib der drives af et improbality drive. En anti-kvante-computer bygger på lidt samme princip - ihvertfald, des mere usandsynligt det er noget skulle ske, des bedre kører den.
LPD: Det lyder som en meget banebrydende teknologi ...
BW: Ja, det er totalt cutting edge. Man har aldrig brugt det uden for laboratoriet før.
LPD: Så hvorfor i alverden valgte man at bruge teknologien til Rejsekortet?
BW: Det er sådan set enkelt nok ... da en konsulent så kravspec'en til det oprindelige Rejsekort brød han hulkende i sammen i latterkramper, og sagde at det nok var det mest usandsynlige projekt at gennemføre i offentligt regi, nogensinde. Og så lå det jo næsten lige til højrebenet.
LPD: Men stadig, helt uprøvet teknologi ... Det lyder som et meget farligt valg. At det skulle fungere er vel ...
BW: Usandsynligt, ikke sandt? Netop!
LPD: Ah, jeg begynder at forstå. Tror jeg. Men hvis det hele er så usandsynligt, så burde det vel køre som smurt?
BW: Det er desværre ikke så enkelt. Til at starte med havde vi nogle af de dygtigste programmører til at arbejde på det. Men det er kompliceret, for man kan kun arbejde med usandsynligheder ikke umuligheder. For eksempel går det ikke at dividere med 0, men man kan så prøve at nærme sig ved for eksempel at have tilfældigt tal mellem 0,000000001 og -0,000000001.
LPD: Øh, ja.
BW: Men det hjælper bare ikke, for der er stadigt et uendeligt antal muligheder for ikke lige at ramme 0. "Det kan altid blive mere absurd," som en berømt dansk filof vist ynder at sige det.
LPD: Men hvad har division med 0 overhovedet med noget at gøre?
BW: Det er meget usandsynligt det har det. Derfor er det overordentligt vigtigt!
LPD: Ja, jo. Men du var ved at tale om programmører?
BW: Ja, altså i starten forsøgte vi med de bedste programmører og designere - men de gik alt for målrettet til værks, og så brød de sammen. Så nu er vi gået over til at hyre dem med de dårligste karakterer, eller dem der dumper. Helst nogle der ikke aner hvad det hele går ud på, for så er det mest usandsynligt at de skulle få noget til at virke.
LPD: Og med den øgede usandsynlighed ...
BW ... så går det hele meget bedre, ja. Et stort problem har så også været den SchrödingerDB™ vi har været tvunget til at bruge - det er den eneste type database der fungerer med en anti-kvante-computer.
LPD: Og hvad er så problemet med den?
BW: Jo, altså normalt så gør man det at man normaliserer data, når man laver databasedesign. Men med en SchrödingerDB™ er man nødt til at afnormalisere data.
LPD: Og hvad går det ud på?
BW: Jeg aner det ikke, jeg har endnu ikke fået en forklaring jeg har forstået. Eller som den der fortalte mig det har forstået. Men det fungerer - indtil usandsynlighedskoefficienten bliver for lav.
LPD: Åh, og det var det vi startede med ...?
BW: Ja, altså hvis penge bliver sat ind på et Rejsekort, så er der efter en uge så stor sandsynlighed for at pengene rent faktisk snart skal bruges, at det hele bryder sammen. Tror jeg nok. Så derfor er vi nødt til at slette beløbet igen. Men det er så ikke det eneste problem med databasen.
LPD: Nej ...?
BW: Nej, altså, vi kan ikke kigge på de data der ligger i basen, det gør meget svært at fejlfinde systemet ...
LPD: Fordi ...
BW: Ja, altså, det er ligesom med Schrödinger's Kat ... så hvis vi kigger ...
LPD: Så dør katten?
BW: Ja. Eller også gør den ikke. Men vi kan ihvertfald ikke bruge basen mere.
LPD: Okay, jeg tror jeg begynder at se sammenhængene. Hvordan har du det med den massive kritik af hele systemet, fra både politikere, rejsende og medier?
BW: Det har jeg det ærligt talt svært med. Men jeg må jo tænke på, at de ikke er klar over hvordan systemet er bygget op, og derfor ikke ved hvor meget de ødelægger.
LPD: Ødelægger, ligefrem?
BW: Ja, med krav om rationelle måder at gøre tingene på - de ved jo ikke at rationelle måder netop er gift for et system, der bygger på usandsynligheder. Det har forsinket os utroligt meget.
LPD: Er der slet ikke nogen der har kunnet se tingene fra jeres side?
BW: Jo, jeg må sige, dengang Jesper Langballe var medlem af Folketingets Videnskabsudvalg - han var god at lave ping-pong med, han forstod helt instinktivt det med usandsynlighedstankegangen. Vi tilbød ham faktisk et job som koder, da han stoppede i Folketinget, men det gik ikke.
LPD: Han ville ikke?
BW: Det var ikke det, det var rygeloven der kom i vejen.
LPD: Ah, ja. Jeg tror jeg er ved at have det hele på plads nu, og har vist forstået nok til også at kunne give mine læsere en idé om de udfordringer i står over for!
BW: Det glæder mig - altså, hvis bare de kan holde lidt igen på deres rationelle ønsker, så ville det virkeligt hjælpe meget!
LPD: Du skal have tak for tiden og gæstfriheden. Og hvis jeg må sige det: det lyder virkeligt usandsynligt dumt altsammen!
BW: Mange tak, det er jeg virkeligt glad for!!
Heldigvis var Bjørn Wahlsten meget venlig, og stillede beredvilligt op til interview med det samme:
Leoparddrengen: Hej Bjørn, mange tak fordi jeg sådan måtte komme, med kort varsel.
Bjørn Wahlsten: Selv tak for interessen. Jeg forstår jo at du vil prøve at give det fulde billede af teknikken bag Rejsekortet, det kan vi kun sætte pris på!
LPD: Jeg skal i hvert fald gøre mit bedste! Lad mig starte med det sidste - i dagens Politiken siger du at "optankning via nettet stort set er den dårligste metode at sætte penge ind på ens Rejsekort"? I en verden hvor internettet spiller en større og større rolle for folk, og hvor stort set alt ellers foregår via en browser, kan det måske godt undre?
BW: Ja, det kan jeg godt forstå. Men nu må du huske, at Rejsekortet som system blev tænkt sidst i 90'erne. Og dengang var alle eksperter enige om at det der internet blot var en døgnflue, at det mere eller mindre ville gå i sig selv igen.
LPD: Jo, men alligevel ...? Det har jo efterhånden vist sig ikke at være helt sandt. Så kunne man ikke hen ad vejen have tænkt internettet ind?
BW: Det har man skam også gjort. For eksempel blev systemet pålagt fra politisk hold at være klar på internettet - så det rettede vi skam ind efter!
LPD: Det virker så ikke som om det gik helt godt?
BW: Nej, det er nu ikke sandt. Men det var trafikminister Flemming Hansen der pålagde os det, og det var vist nok fordi SKAT lige var kommet på Second Life; og det skulle vi så også være. Så Rejsekortet fungerer helt fænomenalt i Second Life, der kan man tanke op og alt muligt!
LPD: Men det almindelige internet - det har I ikke rigtigt tænkt på?
BW: Nej, det er vel mest sådan lidt en lappeløsning ...
LPD: Okay - det forklarer så det. Men hvorfor kan sådan en bestilling så kun holde sig én uge?
BW: Det skyldes at hvis den ligger længere bliver usandsynlighedskoefficienten for lav - og så riskerer hele systemet at gå ned!
LPD: Usandsynlighedskoefficienten? Hvad vil det sige?
BW: Det er der ikke rigtigt nogen der ved. Men det fungerer altså - usandsynligt nok. Det er jo fordi Rejsekortet er baseret på en anti-kvante-computer ...
LPD: En anti-kvante-computer? Det bliver du vist nødt til at forklare, hvad det går ud på?!
BW: Jo, altså den baserer sig på kvanters spejlede bevægelser ... Kender du bogen Hitchhiker's Guide to the Galaxy?
LPD: Jo, det er den med 42, ikke?
BW: Præcis. I den optræder et rumskib der drives af et improbality drive. En anti-kvante-computer bygger på lidt samme princip - ihvertfald, des mere usandsynligt det er noget skulle ske, des bedre kører den.
LPD: Det lyder som en meget banebrydende teknologi ...
BW: Ja, det er totalt cutting edge. Man har aldrig brugt det uden for laboratoriet før.
LPD: Så hvorfor i alverden valgte man at bruge teknologien til Rejsekortet?
BW: Det er sådan set enkelt nok ... da en konsulent så kravspec'en til det oprindelige Rejsekort brød han hulkende i sammen i latterkramper, og sagde at det nok var det mest usandsynlige projekt at gennemføre i offentligt regi, nogensinde. Og så lå det jo næsten lige til højrebenet.
LPD: Men stadig, helt uprøvet teknologi ... Det lyder som et meget farligt valg. At det skulle fungere er vel ...
BW: Usandsynligt, ikke sandt? Netop!
LPD: Ah, jeg begynder at forstå. Tror jeg. Men hvis det hele er så usandsynligt, så burde det vel køre som smurt?
BW: Det er desværre ikke så enkelt. Til at starte med havde vi nogle af de dygtigste programmører til at arbejde på det. Men det er kompliceret, for man kan kun arbejde med usandsynligheder ikke umuligheder. For eksempel går det ikke at dividere med 0, men man kan så prøve at nærme sig ved for eksempel at have tilfældigt tal mellem 0,000000001 og -0,000000001.
LPD: Øh, ja.
BW: Men det hjælper bare ikke, for der er stadigt et uendeligt antal muligheder for ikke lige at ramme 0. "Det kan altid blive mere absurd," som en berømt dansk filof vist ynder at sige det.
LPD: Men hvad har division med 0 overhovedet med noget at gøre?
BW: Det er meget usandsynligt det har det. Derfor er det overordentligt vigtigt!
LPD: Ja, jo. Men du var ved at tale om programmører?
BW: Ja, altså i starten forsøgte vi med de bedste programmører og designere - men de gik alt for målrettet til værks, og så brød de sammen. Så nu er vi gået over til at hyre dem med de dårligste karakterer, eller dem der dumper. Helst nogle der ikke aner hvad det hele går ud på, for så er det mest usandsynligt at de skulle få noget til at virke.
LPD: Og med den øgede usandsynlighed ...
BW ... så går det hele meget bedre, ja. Et stort problem har så også været den SchrödingerDB™ vi har været tvunget til at bruge - det er den eneste type database der fungerer med en anti-kvante-computer.
LPD: Og hvad er så problemet med den?
BW: Jo, altså normalt så gør man det at man normaliserer data, når man laver databasedesign. Men med en SchrödingerDB™ er man nødt til at afnormalisere data.
LPD: Og hvad går det ud på?
BW: Jeg aner det ikke, jeg har endnu ikke fået en forklaring jeg har forstået. Eller som den der fortalte mig det har forstået. Men det fungerer - indtil usandsynlighedskoefficienten bliver for lav.
LPD: Åh, og det var det vi startede med ...?
BW: Ja, altså hvis penge bliver sat ind på et Rejsekort, så er der efter en uge så stor sandsynlighed for at pengene rent faktisk snart skal bruges, at det hele bryder sammen. Tror jeg nok. Så derfor er vi nødt til at slette beløbet igen. Men det er så ikke det eneste problem med databasen.
LPD: Nej ...?
BW: Nej, altså, vi kan ikke kigge på de data der ligger i basen, det gør meget svært at fejlfinde systemet ...
LPD: Fordi ...
BW: Ja, altså, det er ligesom med Schrödinger's Kat ... så hvis vi kigger ...
LPD: Så dør katten?
BW: Ja. Eller også gør den ikke. Men vi kan ihvertfald ikke bruge basen mere.
LPD: Okay, jeg tror jeg begynder at se sammenhængene. Hvordan har du det med den massive kritik af hele systemet, fra både politikere, rejsende og medier?
BW: Det har jeg det ærligt talt svært med. Men jeg må jo tænke på, at de ikke er klar over hvordan systemet er bygget op, og derfor ikke ved hvor meget de ødelægger.
LPD: Ødelægger, ligefrem?
BW: Ja, med krav om rationelle måder at gøre tingene på - de ved jo ikke at rationelle måder netop er gift for et system, der bygger på usandsynligheder. Det har forsinket os utroligt meget.
LPD: Er der slet ikke nogen der har kunnet se tingene fra jeres side?
BW: Jo, jeg må sige, dengang Jesper Langballe var medlem af Folketingets Videnskabsudvalg - han var god at lave ping-pong med, han forstod helt instinktivt det med usandsynlighedstankegangen. Vi tilbød ham faktisk et job som koder, da han stoppede i Folketinget, men det gik ikke.
LPD: Han ville ikke?
BW: Det var ikke det, det var rygeloven der kom i vejen.
LPD: Ah, ja. Jeg tror jeg er ved at have det hele på plads nu, og har vist forstået nok til også at kunne give mine læsere en idé om de udfordringer i står over for!
BW: Det glæder mig - altså, hvis bare de kan holde lidt igen på deres rationelle ønsker, så ville det virkeligt hjælpe meget!
LPD: Du skal have tak for tiden og gæstfriheden. Og hvis jeg må sige det: det lyder virkeligt usandsynligt dumt altsammen!
BW: Mange tak, det er jeg virkeligt glad for!!
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Etiketter:
database,
fiktion,
progranmmering,
rejsekortet,
satire,
Schrödingers kat
torsdag den 11. juli 2013
Scam som kunst
Jeg måtte bare gemme denne, og påpege dens genialitet.
Et forsøg på scam - hvor den gigantiske pulje man ved et lykketræf - er konfiskeret fra scammers! Og det er garanteret af mr. Goodluck selv!
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Et forsøg på scam - hvor den gigantiske pulje man ved et lykketræf - er konfiskeret fra scammers! Og det er garanteret af mr. Goodluck selv!
ECONOMIC & FINANCIAL CRIME COMMISSIONHusk: Undervurder ikke scammers fordi deres breve er så langt ude - det er der faktisk pokkers god grund til.
(EFCC) FOREIGN OPERATIONS DEPT, (ECOWAS),
financialcrimecommissionc@yahoo.cn
SUBJECT Attn: Beneficiary, Your USD$10,500,000.00 USD Compensation
Attn: Beneficiary,
I am Mr Ibrahim Lamedo the chairman of ECONOMIC & FINANCIAL CRIME COMMISSION (EFCC).EFCC in alliance with economic community of West African states (ECOWAS) with the head office here in Nigeria. We have been working towards the eradication of fraudsters and scam artists in western part of Africa with the help of the united states government and the united Nation.
We have been able to track down so many of this scam artist in various part of west Africa countries which includes(NIGERIA, REPUBLIC OF BENIN, TOGO,GHANA CAMERON AND SENEGAL)and they are all in our custody here in Lagos Nigeria. We have been able to recover so much money from these scam artists.The United Nation Anti-Crime commission and the United state Government have ordered the money recovered from the scamers to be shared among 100 lucky people around the global.
This email is been directed to you because your email address was found in one of the scam Artists file and a computer hard disk in our custsody here in Nigeria.you are therefore being compensated with USD$10,500,000.00 USD.we have also arrested all those who claim that they are barristers,bank officials,lottery Agent who has money for transfer or want you to be the next of kin of such fund which does not exist.
Since your email address appeared among the lucky beneficiaries who will receive a compensation of USD$10,500,000.00 USD,we have arranged your payment through our swift card payment center.But not that,you are to make a payment of $350 dollars for the save keeping of your ATM CARD before it can be delivered to your house address.
Listen,Feel free to contact the processing office MR. GOODLUCK OBUNSO the swift card has been specially prepared to enable you withdraw your money in any ATM machine in any part of the world,but the maximum is 5,000 United State dollars only per day. So you are advice to contact,the processing officer MR. GOODLUCK OBUNSO
CONTACT PERSON: MR. GOODLUCK OBUNSO
CONTACT EMAIL:
CALL NUMBER:
provide the information below to enable him prepare your ATM Master Credit Card including your pin to access it.
1)YOUR FULL NAME.
2)YOUR RECEIVING ADDRESS.
3)YOUR TELEPHONE NUMBER.
4)YOUR PROFESSION.
5)YOUR ID/AGE.
Best Regard,
Mr Ibrahim Lamedo.
CHAIRMAN ECONOMIC & FINANCIAL CRIME COMMISSION
(EFCC) FOREIGN OPERATIONS DEPT, LAGOS-NIGERIA.
Note:that if no seriousness is seen in you.we have no choice to other than to cancel your fund.we have no time to waste in this transaction any more.this is the second letter and also do disregard any email you get from any imposter or office claiming to be in possession of your ATM card. You are hereby advice only to be in contact with Barriste of the ATM CARD possessing center who is the rightful person to deal with in regards to your fund and forward any emails you get from impostors to him so we could act upon and commence investigation.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Etiketter:
scam
Abonner på:
Opslag (Atom)
