Leoparddrengens
Public Key

onsdag den 17. april 2013

Bødskov: Sex-forbrydere skal løslades tidligere!

Ingen kommentarer
Det er ihvertfald tanker justitsministeren gør sig, afslørede han i dag i Deadline på DR2. Eller det er ihvertfald  tanker om tanker han gør sig. I et konkret tænkt eksempel.

For at være alvorlig - hvis man ikke så Krasnik - Bødskov interviewet er det ens forbandede demokratiske pligt at se det. For det vil enten komme til at stå som det der endeligt vendte stemningen - også blandt regeringspartierne - mod den demokratiske vederstyggelighed den ny "offentlighedslov" er.

Eller også vil det stå som en skamstøtte over en lov, som helt klart indskrænker muligheden for at finde ud af hvad der sker i centraladministrationen - uden at den ansvarlige minister kan argumentere bedre for det, end at han nødigt vil havne på forsiden med en overskrift som på indlægget her.

Faktisk kom han med ét regulært argument: "at i dag er det meget tilfældigt hvad der ender med at komme til offentlighedens kendskab - det vil det ikke være med den ny lov." For da vil intet komme til offentlighedens kendskab, kan man så fortsætte - og så er det jo rigtigt nok. Men et argument jeg snarere ville have troet passede ind i de forkastede Bødskov-argumenter.

Og så skal det med: Morten Bødskov mener at have et figenblad i form af at paragrafferne - i modsætning til før - nu står helt klart defineret. Men i den høring der foregik i Folketingets Retsudvalg tidligere i dag, stod det klart at det på ingen måde lå fast. Det var både støtter og modstandere af forslaget enige om.

Men det oplevede Morten Bødskov ikke - han gik nemlig fra høringen efter at at have fremlagt sine sædvanlige ikke-holdbare argumenter, af tænkte konkrete og konkrete tænkte eksempler. Han så åbenbart ingen vigtighed i at høre, hvad der måtte være af kritikpunkter, stille spørgsmål til de indkaldte eksperter, eller selv være til rådighed.

Det kan man jo synes er ret forbløffende - det er trods alt en lov af ret stor vigtighed, som man vel godt kan tale om der er en del debat om. Og som mange få - udover blandt potentielle og nuværende regeringspartiers medlemmer. Som jeg skrev tidligere: modstanden mod den ny offentlighedslov er omvendt proportional med distancen til en ministertaburet.

Se programmet - og skriv under her mod den ny offentlighedslov. Forhåbentligt bliver det nu så tydeligt for baglandet i de 3 regeringspartier, at de får kolde fødder, og trækker stikket på forslaget. Det vil sige, sender det til hjørne, hvor §§ 24 og 27 forhåbentlig kan blive fjernet eller stærkt revideret.

For jeg mener dette står klart:


Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Søren Espersen taler ud

Ingen kommentarer
Søren Espersen har haft travlt på det seneste, han har flere gange offentligt måtte ud og trække i land på vegne af medlemmer af Folketingsgruppen. Det måtte jeg spørge ham om vi kunne få en lile snak om - hvilket han beredvilligt indvilligede i.
Hej, Leoparddreng, velkommen til! Må jeg byde på noget - en G&T for eksempel? Vi må jo holde malariaen nede, haha!

Øh, jotakda, tak som byder. Men vi skulle jo egentlig tale om problemerne i jeres folketingsgruppe?

Arh, hvad, problemer vil jeg nu ikke kalde det. Men det er klart at vi jo er et lidt specielt parti, og det er ikke alle som har forstået, hvordan vi agerer.

Som igår med Mette Hjermind Dencher?

Ja, altså Mettes problem er, at hun jo rent faktisk mente hvad hun sagde. Hun tilhører den heldigvis lille gruppe i partiet, som jeg kalder realisterne.

Realisterne, ikke royalisterne?

Realisterne, ja. Dem som faktisk tror på det de siger.

Det er vel også en politikers opgave?

For det meste ja, men som sagt, DF er jo ikke et helt normalt parti. Det ved du jo godt, Leoparddreng?

Øh, hvordan?

Altså, DF er jo et satire-parti, ikke. En slags The Onion i politik. Det Haugaard skulle have været, hvis han havde haft modet til det.

Så, det du siger, er ...

Vi laver satire, for pokker. Jeg sagde det jo åbent og ærligt så sent som i sidste uge, men af en eller anden grund bliver nogle folk ved med at tage os alvorligt?!

Du må vist lige tage den fra starten, for jeg er ikke sikker på jeg er helt med?

Altså - egentligt begyndte det jo med Fremskridtspartiet, ikke? Men det var efterhånden gået hen og blevet ren slapstick, og så var det at nogle af os - Pia, Tulle og migselv blandt andre, blev enige om at der sgu manglede noget kvalificeret satire, ikke. Og så var det vi brød ud.

Så alt hvad I har lavet siden, det er satire?

Jada! Og vi er jo vildt populære!!

Altså, jeg tror det er en del det ikke er gået op for ...?

Det tror jeg nok, det er for de fleste. Men du har ret, ikke alle. For eksempel de føromtalte realister i partiet. Vi prøver ellers at gøre dem det ekstra klart, men de tror sgu på hvad som helst. Men jeg medgiver gerne, det kan være et svært felt at ramme. Som satiriker vil man jo gerne gøre en historie troværdig i starten, så man kan trække publikummet langt, langt ud, indtil de endelig tænker: nej, det her er sgu for langt ude!

Og det gik så galt, for eksempel med Marie Krarups blogindlæg?

Ja, både-og. Altså, jeg synes sgu faktisk ikke det var Maries skyld, problemet er jo at humor er forskellig i forskellige lande, og på New Zealand er de så ikke så vant til lidt stiff upper lip. Plus, at de jo ikke rigtigt kender Dansk Folkeparti. Men på sin vis var det måske meget godt.

Hvordan det?

Jo, men altså, det er som om folk herhjmme ikke rigtigt tager notits af vores humor mere - folk bliver hårdhudede, der skal mere og mere til. Se nu på den blog - den havde ligget online en måned, men var der nogle herhjemme der grinte eller delte den, før den havde været turen omkring NZ? Nej, I kræver sgu mere og mere af os herhjemme, og vi prøver - men jeg beklager hvis vi ikke altid kan levere varen.

Jeg er stadig ikke helt med - du mener at alle herhjemme ved, at I er satire?

Altså, ikke alle - men vel 95%? Resten er sgu, undskyld mig, lidt vel naive. Jeg synes vi har gjort det tydeligt nok, ikke. Hvad med Alex' valgvideo? Grænsebomme? Pointsystemer? Simulanter der kommer for at få førtidspension? Bent Jensen? Indvandrere som stjæler kager og saftevand på hospitalerne? Parabolforbud i ghettoer? Uniformer på taxachauffører? Tærsk af ekstremistiske homoseksuelle? Onkelvoldtægter? Burkaforbud? Jeg kunne blive ved ...

Jeg begynder at se hvad du mener. Hvad er så jeres bedste historie indtil nu, synes du?

Altså, hele historien omkring Louise Frevert, hendes webmaster og siderne ingen turde trykke? Jeg synes det var vidunderligt gennemført. Desværre blev Louise lidt for fyldt af sig selv efterfølgende, hun blev simpelthen for stor for partiet. Men at hun så siden er gået i glemslen viser jo også hvor vigtig en platform DF er for satire-politikere. Vi hjælper hinanden frem.

Og jeres største talent?

Altså, det skulle jeg måske ikke sige noget om. Men jeg vil sige, Martin Henriksen har det der skal til for at blive et virkeligt stort navn, også internationalt. Han formår at bruge sin fysik og sit kropssprog kombineret med et stoneface - og så skriver han nogle forrygende tekster.

Du skal have mange tak, Søren. Jeg føler mig en del klogere nu!

Selv tak, Leoparddreng. Det er jo det vi er her for!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

tirsdag den 16. april 2013

Hvem var egentlig Holger Danske?

6 kommentarer
I disse dage, hvor bølgerne går højt over det mulige salg til udlandet af en statue af national-ikonet Holger Danske, er der sikkert mange der undrer sig over hvem han egentligt var - og hvorfor vi sætter ham så højt. Og det er ikke så underligt, for så kendt manden er af navn, er det de færreste der kender den egentlige historie bag.

Man kender ikke så meget til Holger Danskes opvækst, men sikkert er det at han kom til Danmark efter at svenske vikinger havde været til rejse til (eller ihvertfald nær) Miklagård, som de kaldte Konstantinopel. Med sig hjem havde de eunukken Umar al-Khadin, en slave de havde købt undervejs - og som nu af ukendte kanaler var havnet på Kongsgården i Hedeby, ved Kong Gnupas hof.

Umar var ret kvindagtig i sin væremåde, fortælles det, og talte i falset, og han fik derfor kaldenavnet Olga Svanse - og det har næppe været muntert for ham på den måde at være alene i fremmedkultur, med fremmede skikke og en religion hvor man tilbad mange guder, og ikke kun Allah, som han var vant til fra sit hjemland.

Men en af kongens sønner, Prins Dithmar, fik øje på Olga, og syntes han var smuk, og begyndte at tale med ham. Og snart var det hverken værre eller bedre end at Dithmar var ganske forelsket i Olga - og omvendt.

Kong Gnupa var ikke særligt glad for dette, der var ikke meget ære i at hans søn således omgikkes en træl, men han var en viis mand, så istedet for at jage Olga væk, eller slå ham ihjel, lod han ham frikøbe. Og kort efter blev Dithmar og Olga gift.

Da de jo ikke kunne få børn, men holdt så umådeligt meget af dem, grundlagde de en skole/pasningsordning, hvor vikinger som skulle på togt kunne få deres børn passet. Dette blev også grundlaget for de berømte skjoldmøer, som drog med mændende på togt - dette havde ikke kunne lade sig gøre, hvis ikke Dithmar og Olga passede dem.

Og sommetider vendte de ikke tilbage når - når børn således blev forældreløse, fordi forældrene døde på Englands strande, kunne de dog være forvisset om en sikker opvækst, for Dithmar og Olga adopterede hver og én. Noget de blev meget populære for, da det gav ro i sindet for de udrejsende krigere.

Senere grundlagde Olga en anden skole lidt længere sydpå, hvor unge mænd kunne oplæres i færdigheder, så de kunne vælge et andet liv end ved sværdets - Dansevirke hed skolen, og var kulturelt centrum mellem Danmark og de tyske stater i mange år, også efter Olgas død.

Glad som han var for Danmark, generede noget dog Olga: maden. Han måtte ikke spise svinekød, og dette var stort set den eneste kilde til kød som var at finde. Han hengav sig derfor til sidst til svinekødet, men instruerede sine tjenere: han måtte kun serveres den del på svinet, som var længst fra svinet.

Dette tolkede de derhen, at det måtte være testiklerne. Så fra da af levede Olga udelukkende på en diæt af ornetestikler. Dette endte med at have en effekt på ham - det kønshormon han ikke selv kunne producere fik han nu gennem kosten. Hans stemme blev dybere, og hans skæg begyndte at gro - hvilket glædede ham umådeligt, da han nu følte sig som mere rigtig muslim.

Danerne tog ham også for alvor til sig, mente at han i den grad var faldet ind og blevet en af deres egne, hvorfor han fik et nyt navn - i stedet for Olga Svanse kaldte de ham nu Holger Danske.

Dithmar har jo nok fundet det noget underligt, at hans smukke Olga sådan skiftede udseende - men de blev sammen, ligesom de blev ved at adoptere.

Hvor og hvornår Holger Danske blev begravet vides ikke. Men der blev lavet en del afbildninger af ham. Det mest kendte viser en meget træt Holger, som har passet børn hele dagen, og har konfiskeret et sværd og et skjold fra en af de mest uvorne knægte. Han har en hjelm på hovedet, men forestiller man sig det var en turban er det tydeligt at her er tale om en langskægget herre fra mellemøsten, som måske nok har fået rigeligt med kønshormon. Og det siges, at skulle Danmark nogle sinde glemme sine idealer, så vil han rejse sig på ny - træt som han ellers er.

Holger Danske er således symbol på vores mest grundliggende værdier i Danmark - frisind og åbenhed: han kom til Danmark som muslim, og blev til en del af den kongelige familie. Han skiftede på det nærmeste køn, og sammen med sin mand adopterede han et væld af drenge & piger, og hjalp dermed kvinderne med at få rettigheder til sammen med mændene at gå på togter.

Alt i alt er der gode grunde til at vi stadig i dag sætter pris på Holger Danske og alt hvad han stod for. Og jeg kan godt forstå Dansk Folkeparti kæmper sådan for at vi kan mindes ham!

Følte du dig godt oplyst af denne lille artikel? Så kan du finde andre oplysende historier i min bog, Til almeen Dannelse.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

torsdag den 11. april 2013

De forkastede argumenter fra Morten Bødskov

Ingen kommentarer
I et desperat forsøg på at levere nogle argumenter som kan overbevise befolkningen om det fornuftige i, at indføre en ny Offentlighedslov som vil begrænse muligheden for aktindsigt i kritisk grad, har Morten Bødskov kommet sit og sine embedsmændshoveder i blød, så de kunne komme op med nogle gode argumenter.

Det kom der rigtigt mange fantasifulde forslag ud af - desværre ikke noget som var virkeligt brugbart, så det gode argument mangler stadig. Men jeg og andre på twitter har rodet i ministeriets papirkurve, her var de forkastede argumenter vi fandt:


Og - synes du heller ikke det er skide smart, med en lov som i uhørt grad begrænser vores muligheder for at kigge politikere og embedsmænd i kortene, uden de kan argumentere ordentligt for det, så kan man skrive under imod den ny offentlighedslov her.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

mandag den 8. april 2013

Henvendelse til Forbrugerombudsmanden om Oracle

8 kommentarer
Jeg har sendt dette til Forbrugerombudsmanden - jeg synes efterhånden det er på tide der bliver gjort noget ved Oracles bondefangeri i forbindelse med Java-opdateringer.

Kære Forbrugerombudsmand - 

Denne henvendelse for at gøre jer opmærksom på de metoder firmaet Oracle benytter for at markedsføre den såkaldte "Ask Toolbar" og "Ask Search Engine" fra firmaet Ask.com - metoder som jeg i mener i bedste fald kan betegnes som værende i modstrid med god markedsføringsskik i Danmark.

Oracle opkøbte for nogle år siden firmaet Sun, som har udviklet programmeringssproget Java. Dermed er det i dag Oracle som står for udgivelse af det såkaldte JRE - Java Runtime Environment - som er nødvendigt for at kunne afvikle programmer skrevet i Java.

Som det måske er jer bekendt, er der gennem de seneste mange måneder gang på gang opdaget sikkerhedsbrister i Java (rent teknisk i føromtalte JRE), som har gjort det nødvendigt at opdatere sin JRE fra Oracle, hvis man fortsat ønsker at kunne benytte Java med en vis grad af sikkerhed.

Og her er det problemet opstår. For Oracle har i sin opdateringsprocedurer tilføjet at man bliver "tilbudt" at installere førnævnte "Ask Toolbar" og "Ask Search Engine". En installation Oracle skriver at de anbefaler - men vigtigst, der er sat flueben i forvejen ved installationen, så hvis man ikke gør noget ved det installeres de automatisk.

Ask Toolbar og Ask Search Engine tilføjer (min påstand) intet af værdi til brugeren. De lægger sig som et filter ind over brugerens søgninger - Ask bruger simpelthen Google, men lægger sig i mellem, og resultater forværres til det ubrugelige - ene og alene med det formål at kunne vise reklamer, som de så kan få del i indtægterne fra.

Hverken Ask Toolbar eller Ask Search Engine har det fjerneste med Java at gøre, så hvorfor brugeren skal "tilbydes" dette under opdatering af Java er et mysterium. Til gengæld er både Ask Toolbar og især Ask Search Engine meget besværlige at komme af med igen.

Det virkelige problem for forbrugerne ved metoden, er at ganske mange "almindelige" brugere er tvunget til at opdatere deres Java ganske ofte - og det får de at vide de skal fra alle mulige kanaler. Men for disse brugere er installation ofte noget fremmed, og de har sandsynligvis lært at de bare skal klikke på Næste uden at foretage ændringer.

Sådan fungerer det nemlig for de fleste programmer - og har også tidligere gjort med Java. Men Oracles praksis med at lade fluebenet være sat på forhånd, og tilmed skrive at de anbefaler installationen, gør at rigtigt mange af disse brugere intetanende ender op med Ask Toolbar og Ask Search Engine installeret. Uden mulighed for at slippe af med det igen, uden at tilkalde hjælp.

Det har jeg desværre oplevet rigtigt mange tilfælde af, ligesom jeg har hørt om endnu flere.

Jeg kan ikke med sikkerhed sige hvad Oracles motiv for denne ageren er, men jeg gætter på at de modtager et beløb fra Ask.com for hver installation Oracle har stået for. Og Ask.com tjener så tilgengæld penge på de reklamer de efterfølgende kan vise.

Problemet er ekstra grelt i Danmark, da vi - fordi NemID er programmeret i Java - er pinedød nødt til at have Java installeret. I de fleste lande anbefaler man efterhånden bare folk ikke at have Java i deres browser, da det faktisk anvendes ret sjældent efterhånden på standard web-sider.

Men den mulighed har vi altså ikke i Danmark. Til gengæld har vi så altså nogle regler for markedsføring - og her mener jeg altså Oracle går over stregen. Faktisk mener jeg den mest dækkende betegnelse for metoden er bondefangeri.

Dette er ikke en formel klage - for jeg går udfra det ville være lidt besværligt med mig som anonym, desuden har jeg ikke selv lidt nogen form for tab i forbindelse med Oracles ageren. Rent faktisk kunne jeg sikkert tjene penge på det, hvis jeg tog mig betalt for alle de gange jeg har hjulpet folk af med deres Ask Search Engine. Men jeg håber at i på denne baggrund kan kigge på metoden af egen drift.

Tilsidst nogle henvisninger:

Jeg har på min blog skrevet om Oracles metode før. Her kan man også finde screenshots fra installationen.

Jens Vestergaard har på sin blog dokumenteret hvorledes Oracle umuliggør at man slår varslinger om opdateringer fra. Formodentligt udfra den tanke at flere opdateringer giver flere Ask-installationer, og dermed flere penge.

Wikipedia skriver om Ask-toolbaren her, hvor den betegnes som malware.

Det er ikke kun mig, der er fortørnet over Oracles metoder - det skrives der faktisk en del om. Her er et eksempel på en anden artikel om emnet, også med yderligere oplysninger.

Oracle er amerikansk firma, men har et dansk datterselskab, Oracle Danmark Aps, beliggende Metalbuen 66 i 2750 Ballerup.

Jeg skal også gøre opmærksom på at jeg publicerer denne henvendelse til jer på min blog. I kan eventuelt kigge på indlægget, muligvis kommer der andre detaljer/tilføjelser i kommentarsporet.

Jeg håber i hvert fald at I vil kigge på sagen - og I er meget velkomne hvis I ønsker aspekter uddybet.

Med de bedste hilsner
Leoparddrengen
Har du tilføjelser, flere aspekter - eller eksempler på hvordan du eller nogen du kender pludselig har stået med Ask.com som søgemaskine? Så smid gerne en kommentar herunder!

(Opdatering 24/4: Jeg har nu fået svar på min henvendelse.)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

mandag den 1. april 2013

Skal utroskab være afgiftsfri?

2 kommentarer
Denne oversigt er ikke tilgængelig. Klik her for at se indlægget.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

onsdag den 27. marts 2013

I don't want to die listening to this song

Ingen kommentarer
Sådan cirka, efter hukommelsen, startede sceneriet i det sneak peak af spillet Battlefield 4 jeg og ca 500 andre indbudte gæster blev præsenteret for i den klassiske biograf Skandia i Stockholm i går.

Sangen der referedes til var Bonnie Tyler's Total Eclipse of the Heart, som kørte i baggrunden i den Jeep det var gået hulens galt for. Og var dermed en humoristisk - via den endnu mere kendte end originalen literal version - indledning på hvad der skulle være en tour de force i cinematisk taktisk kamp.

17 minutters hæsblæsende demo var det - 17 minutter, som vi var blevet fløjet ind fra alle kanter af Europa for at opleve. Så der var også lagt op til at det skulle være noget udover det sædvanlige.

Og det var det.

Jeg har ikke selv spillet nogen af de tidligere Battlefield spil. Faktisk har jeg selv ikke brudt mig synderligt om first person spil, især ikke first person shooters. Det er der dog blvet blødt op på det seneste år, især med Mass Effect-serien som jeg spillet igennem startende for et års tid siden.

Her har det så været den gode historie, der lokkede mig til at deltage i den taktiske (adrenalinskabende) kamp. Som jeg så ikke har haft fornemmelse af var i de rene kampspil, som Battlefield.

Men de 17 minutter i dag viste klart en fangende historie - udover, naturligvis, en suveræn grafik, som selv i biografstørrelse udmærket kunne have været en Ridley Scott-film (hvis man lige så bort fra teksterne med Press E to enter vehicle, som dukkede op undervejs).

Ganske vist anede vi ikke meget om hvad pokker den gruppe vi fulgte dog egentlig kæmpede for, eller hvorfor (eller jeg gjorde ihvertfald ikke) - men man kunne næsten ikke undgå at blive grebet, både af kampene, og af hvad de blev udsat for i cut-scenes imellem - a wolf caught in a trap must bite off it's own leg to survive.

Og det var da også noget i den retning DICE's CEO (hvis nøjagtige titel og navn jeg ikke lige kan huske) efterfølgende fortalte de så som udfordringen nu: De har med Frostbite 3 Engine'n skabt et spilgrundlag, hvor der nærmest ikke længere er tekniske forhindringer - så den virkelige udfordring i Battlefield 4 har været, at skabe gameplay som til fulde kunne udnytte disse tekniske muligheder - ikke mindst på historien og de taktiske muligheder i single-player.

Det lød faktisk alt sammen særdeles interessant for en som mig, som sjældent har været til de store multiplayer spil: hvor salgsgimmicken i mange år har været, at gøre multiplayer bedre, lød der nu her toner om at bruge erfaringerne fra multiplayer til at gøre singledelen og historien der mere gribende.

Ihvertfald meget interessant. Og fantastisk, imponerende 17 minutters gameplay. Som jeg ville ønske jeg kunne linke til, men de er hemmelige. Faktisk er dette indlæg også hemmeligt til kl 7, for ikke at overhale San Francisco præsentationen indenom. På det tidspunkt kan man nok også finde sneak peak-traileren på youtube, som er et opkog af de 17 fængende minutter vi så. [Opdatering, 7:19] Jep, den er online nu, embeddet herunder.

Anyway, altså ret overbevisende. Men caveat emptor: Jeg er som beskrevet blevet inviteret til eventen og kan ikke klage over forplejning undervejs (der kom et andet indlæg om hele meta-oplevelsen en af dagene), så jeg har god grund til at være begejstret. Og så har jeg ydermere nogle (få) aktier i EA, som ejer DICE og udgiver Battlefield.

Men sejt det var det altså!


Ceterum censeo Facebook esse delendam.

mandag den 18. marts 2013

Velkommen til, Max

1 kommentar
Der er kommet en svensk burgerkæde, Max, til vor hovedstad - hvilket allerede har givet anledning til lidt skriverier og skærmydsler på tværs af sundet.

Men jeg besluttede mig for, at det da var noget som måtte bedømmes med egne smagsløg, med videre. Så jeg hankede op i ungerne og tog ind på Gammeltorv hvor Max har placeret sig, midt på Københavns gamle rådhusplads.

Og, ja, jeg skal da ikke nægte at jeg også havde tænkt det kunne blive et fint indlæg til bloggen her - en af mine første større læser-succeser var trods alt min anmeldelse af Shells Twin Dog.

Når talen falder på burgerkæder - som vi jo ikke har det store udvalg af i Danmark - bliver det ofte sat op som et valg mellem McDonalds eller Burger King (udover selvfølgeligt dem som ønsker det hele længere væk end hvor peberet gror).

Og for at man kan vide hvor jeg kommer fra i denne anmeldelse, må jeg sige at jeg klart hører til Burger King-segmentet. Jeg mener i den grad McDonald's mad smager af plastik - og mener faktisk deres eneste eksistensberettigelse er deres legeland. Hvor jeg så tilgengæld må indrømme at de har en klar fordel, ingen tvivl om at de er mest tiltrækkende for de mindre børn. Heldigvis er mine unger blevet gamle nok til nu også at foretrække Burger King.

( Det skal iøvrigt siges, at denne præference gælder Danmark, ikke nødvendigvis internationalt - jeg har været på en Burger King i Chicago, som var virkeligt elendig, og som gjorde jeg helt holdt mig fra Burger King i USA.)

Dog, i virkeligheden er nogle af mine foretrukne typer burgere, de klassiske som serveret på Kina Grill'er i min ungdom. Dem er der desværre ikke ret mange tilbage af, og de der er er sjældent de bedste.

Anyway - nu handler det om Max på Gammeltorv.

Det var St Patrick's Day, og en sækkepibe-spillende parade havde netop passeret da vi ankom - og tydeligvis var en del deltagere stået af på vejen for at forsyne sig - især virkede det som om det var kvindelige svenskere, som var taget over Sundet for at deltage i festlighederne, der var inde for at tanke op på andet en Guiness.

Der var med andre ord godt fyldt, så det ud til. Derfor var det første vi gjorde at prøve at finde et bord, hvilket heldigvis lykkedes forbavsende nemt, så vi kunne orientere os.

Valget
De har i øjeblikket åbningstilbud på en Max Frisco Menu, til kr 39,- (normalpris 66,-) og da det så ud til at være en bacon/cheese-agtig sag, var både jeg og den ældste på denne. Den yngste var på en børnemenu - en hamburger til 32,- (med en overraskelse, som viste sig at være en Tom & Jerry-kop).

Alle menuer er på klassisk vis med drikkevarer og tilbehør, hvor vi over hele linjen på ligeledes helt klassisk vis valgte fritter og sodavand.

Man kan måske brokke sig over, at denne anmeldelse ikke dækker nogle flere typer burgere, men idéen var at det skulle være et normalt burgermåltid på en burgerkæde - og det er altså normen for os.

Men der er naturligvis et bredt udvalg af forskellige burgere, i forskellige størrelser, og med forskelligt kød - oksekød, kylling eller fisk. De fleste indeholder dog oksekød, ost og bacon, - men der er i tidens tegn naturligvis også nogle sundhedsudgaver - og fx en low-carb-sag, en burger uden bolle, hvor kødet er svøbt i salat. Om det så er en burger, og om low-carb egentligt er sundt kan man jo så diskutere.

Der er også adskillige typer salat, som kan erstatte fritterne, med svenske nøglehulsmærker (det undrer mig så lidt at bønnesalaten ikke havde sådan et mærke - kan ikke lade være at spekulere hvad der er kommet i den).

Men som sagt - vi holdt os til det helt klassiske koncept.

Bestillingen
Jeg havde ved ankomsten bemærket at der i indgangspartiet stod tre automater med touch-screens, hvorfra man kunne bestille. Da der var dejligt tomt ved dem, i modsætning til kødranden foran kasserne, valgte jeg at benytte en af dem.

Man vælger så først om det er spise-her-eller-med-hjem, og dernæst laver man sine bestillinger - det fungerede ganske let og overskueligt. Jeg endte med lige at købe en ekstra hamburger, for hvis den yngste skulle være sulten efter en mere, eller alternativt så jeg kunne prøve den. Men ellers holdt jeg mig til det planlagte, kr 120,- i alt lød det på, som blev betalt med kort i automaten.

Den spytter så en kvittering ud, og man kan så hente sin bestilling ved Ekspress-kassen. Ens ordre har fået et nummer, som bliver kaldt, men færdige bestillinger kommer også op på en skærm, så man kan sidde ned og se hvornår ens mad er færdig.

Og det gik tjept - jeg gætter på min bestilling har taget 3 minutter - det var jo første gang - og 3-4 minutter fik jeg to bakker med vores mad udleveret af en smuk, blond svensk kvinde, som kunne give fantasier om kräftkallas og nøgenbadning i skærgården … men nok om det, vi må videre.

Den næste lidt specielle ting for Max udover denne automatbestilling (som kun få benyttede, men jeg kan altså anbefale det), er at man kun får kopper til sodavand udleveret - så kan man selv fylde i ved endevæggen. Ganske cool, så kan man også selv bestemme hvor meget is man vil have i - og man kan vist iøvrigt få refills til en tier, så jeg der stod noget med.

Jeg så ikke noget med mulighed for at bestille via mobil-app - men når de nu har indført bestilling via automat, virker det som oplagt mulighed, synes jeg. Så man kan bestille når man er få minutter fra, eller hvis man ikke gider rejse sig fra sit bord. Forslag hermed givet videre …

Maden
Således forsynet begav jeg mig tilbage til vores bord, hvor vi fik fordelt tingene. Umiddelbart var jeg og den ældste lidt skuffede over størrelsen på vores burgere - altså til 39 for en menu er det ekstremt billigt, men til 66 (46,- hvis det bare er burgeren)? Ganske vist er der både ost og bacon, meeen …

Nå - smagen. Det er trods alt det vigtigste.

Jeg kunne godt lide den. Faktisk rigtigt godt.

Alle hovedting - kød, ost, bacon, bolle, dressing - var identificerbare, jeg vil endda sige distinkte, og fremstod ægte. Allerede der er man i mine øjne langt hævet over McDonalds.

Og så var den ret våd - eller hvordan man skal sige det. Der var ihvertfald pænt med dressing. Og det kan jeg et eller andet sted meget godt li' - ihvertfald nogle gange.

Dressingen smagte i det hele taget ganske udmærket, man skal dog være klar over at den er ret sød - det er eventuelt noget man kan eksperimentere med at arbejde op imod i de mange former for dips man kan kan købe til sit tilbehør.

Fritterne var der ikke noget at udsætte på, de var ganske udmærkede i smag og konsistens, uden på nogen måde at skille sig ud.

Den ældste var generelt meget enig med mig, han kunne også godt lide sin Frisco. (Hvis den burger har fået navn efter byen San Fransisco, håber jeg iøvrigt Max er klar over at indbyggerne i den dejlige by ser ned på folk der bruger det kælenavn ...)

Men den yngste - han var ikke tilfreds. Der var salat (ikke ret meget, vil jeg tilføje!) i hans hamburger, og værst af alt, der var også dressing (ikke ret meget! vil jeg igen tilføje). Og han er strictly ketchup & bøf, helst ikke andet (ihvertfald helst ikke andet man opdager, hvilket dækker det meste på både McD og BK indenfor hamburgers).

Så han endte med ikke at spise ret meget af sit - så jeg tog mig også af hans hamburgers. Som var ganske udmærket - men igen, en anelse små. Dog vil jeg sige at bøffen var af en vis tykkelse, så man rent faktisk fornemmede at man spiste kød, der var endda farvevariation i kødet, som altså ikke bare var hjernedødt stegt langt udover hvor døden var indtruffet.

Så fik han til gengæld en sundae is - jeg var igen oppe og bruge automaten (kr 18,- mere), og et halvt minut efter havde jeg fået isen af samme blonde, svenske kvinde som gav fantasier om … nå, videre.

Så snart den yngste havde fået denne, skulle han på toilettet. De er også automatiske, med en kode man skal indtaste, som man finder på sin bon. Vi kom dog aldrig til at afprøve dem, da der var en del i kø - St Patrick's Day satte sine spor, kunne man godt se.

Så vi valgte at tage hjem i stedet (det var koldt at gå med en sundae i den blæst & kulde kan jeg afsløre).

Feelgood
Max er tydeligvis meget svensk. I et hæfte man kan tage på restauranten kan man læse om kædens historie fra Uno-X Grill til nu pan-skandinavisk franchise, som også gør sit for at bruge lokale, nordiske råvarer (når det er muligt), og holder sig CO2-neutrale ved træplantninger i Afrika, med videre. Og som skrevet, med sundere alternativer til de traditionelle burgere & fritter - men det har de andre kæder nu også. Tilgengæld er der en form for affaldssortering af skraldet, det har jeg ikke set før.

Og så er der iøvrigt wifi man kan koble sig på, så der er ikke lagt op til at man skal smides hurtigt ud.

Konklusion
Det var ganske udmærket. Indtil videre er Whopper ikke væltet af pinden som min foretrukne burger, men med lidt eksperimenteren i Max' udbud vil jeg ikke afvise jeg kan finde noget, jeg vil sætte lige så stor pris på.

Vigtigt er det ihvertfald at Max er sin egen og har sin egen smag. For hvis det blot var en kopi af noget vi allerede havde, hvad i alverden skulle vi så med dem? Men det har de - og det er sikkert noget de som ønsker det samme hver gang vil kritisere (som min yngste) - men jeg går, også i denne sag, ind for mangfoldighed.

Jeg kan godt være lidt bekymret hvad angår priserne / størrelserne på burgerne (men skal jeg være ærlig har jeg faktisk ikke helt styr på prisniveauet hos konkurrenterne pt - måske er det bare den generelle dyrtid, og jeg er en gammel mand).

Åbningstilbuddet på 39,- for en menu er ihvertfald noget man bør unde sig at prøve. Jeg er ihvertfald ikke skræmt væk og er glad for at have fået en ny valgmulighed inden for det hurtige køkken. Så jeg vil gerne sige velkommen til Danmark, Max!

[Opdatering:] Jeg har fået en mail fra Max, hvor de blandt andet oplyser:
Vores Hamburgere varierer i størrelse, Hamburger ”den lille” 45gr, Frisco 90gr, Grand de Luxe 160gr.

Du kan altid special bestille alle vores burgere ved henvendelse i den traditionelle kasse, nu tænker jeg på den lille der gerne vil ha sin burger uden salat og med ketchup.
Jeg takker for oplysningen - det regnede jeg sådan set også med man kunne, men da jeg ikke nævnte det i anmeldelsen er det selvfølgeligt vigtigt at få med.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.