Søren Espersen har haft travlt på det seneste, han har flere gange offentligt måtte ud og trække i land på vegne af medlemmer af Folketingsgruppen. Det måtte jeg spørge ham om vi kunne få en lile snak om - hvilket han beredvilligt indvilligede i.

Hej, Leoparddreng, velkommen til! Må jeg byde på noget - en G&T for eksempel? Vi må jo holde malariaen nede, haha!

Øh, jotakda, tak som byder. Men vi skulle jo egentlig tale om problemerne i jeres folketingsgruppe?

Arh, hvad, problemer vil jeg nu ikke kalde det. Men det er klart at vi jo er et lidt specielt parti, og det er ikke alle som har forstået, hvordan vi agerer.

Som igår med Mette Hjermind Dencher?

Ja, altså Mettes problem er, at hun jo rent faktisk mente hvad hun sagde. Hun tilhører den heldigvis lille gruppe i partiet, som jeg kalder realisterne.

Realisterne, ikke royalisterne?

Realisterne, ja. Dem som faktisk tror på det de siger.

Det er vel også en politikers opgave?

For det meste ja, men som sagt, DF er jo ikke et helt normalt parti. Det ved du jo godt, Leoparddreng?

Øh, hvordan?

Altså, DF er jo et satire-parti, ikke. En slags The Onion i politik. Det Haugaard skulle have været, hvis han havde haft modet til det.

Så, det du siger, er ...

Vi laver satire, for pokker. Jeg sagde det jo åbent og ærligt så sent som i sidste uge, men af en eller anden grund bliver nogle folk ved med at tage os alvorligt?!

Du må vist lige tage den fra starten, for jeg er ikke sikker på jeg er helt med?

Altså - egentligt begyndte det jo med Fremskridtspartiet, ikke? Men det var efterhånden gået hen og blevet ren slapstick, og så var det at nogle af os - Pia, Tulle og migselv blandt andre, blev enige om at der sgu manglede noget kvalificeret satire, ikke. Og så var det vi brød ud.

Så alt hvad I har lavet siden, det er satire?

Jada! Og vi er jo vildt populære!!

Altså, jeg tror det er en del det ikke er gået op for ...?

Det tror jeg nok, det er for de fleste. Men du har ret, ikke alle. For eksempel de føromtalte realister i partiet. Vi prøver ellers at gøre dem det ekstra klart, men de tror sgu på hvad som helst. Men jeg medgiver gerne, det kan være et svært felt at ramme. Som satiriker vil man jo gerne gøre en historie troværdig i starten, så man kan trække publikummet langt, langt ud, indtil de endelig tænker: nej, det her er sgu for langt ude!

Og det gik så galt, for eksempel med Marie Krarups blogindlæg?

Ja, både-og. Altså, jeg synes sgu faktisk ikke det var Maries skyld, problemet er jo at humor er forskellig i forskellige lande, og på New Zealand er de så ikke så vant til lidt stiff upper lip. Plus, at de jo ikke rigtigt kender Dansk Folkeparti. Men på sin vis var det måske meget godt.

Hvordan det?

Jo, men altså, det er som om folk herhjmme ikke rigtigt tager notits af vores humor mere - folk bliver hårdhudede, der skal mere og mere til. Se nu på den blog - den havde ligget online en måned, men var der nogle herhjemme der grinte eller delte den, før den havde været turen omkring NZ? Nej, I kræver sgu mere og mere af os herhjemme, og vi prøver - men jeg beklager hvis vi ikke altid kan levere varen.

Jeg er stadig ikke helt med - du mener at alle herhjemme ved, at I er satire?

Altså, ikke alle - men vel 95%? Resten er sgu, undskyld mig, lidt vel naive. Jeg synes vi har gjort det tydeligt nok, ikke. Hvad med Alex' valgvideo? Grænsebomme? Pointsystemer? Simulanter der kommer for at få førtidspension? Bent Jensen? Indvandrere som stjæler kager og saftevand på hospitalerne? Parabolforbud i ghettoer? Uniformer på taxachauffører? Tærsk af ekstremistiske homoseksuelle? Onkelvoldtægter? Burkaforbud? Jeg kunne blive ved ...

Jeg begynder at se hvad du mener. Hvad er så jeres bedste historie indtil nu, synes du?

Altså, hele historien omkring Louise Frevert, hendes webmaster og siderne ingen turde trykke? Jeg synes det var vidunderligt gennemført. Desværre blev Louise lidt for fyldt af sig selv efterfølgende, hun blev simpelthen for stor for partiet. Men at hun så siden er gået i glemslen viser jo også hvor vigtig en platform DF er for satire-politikere. Vi hjælper hinanden frem.

Og jeres største talent?

Altså, det skulle jeg måske ikke sige noget om. Men jeg vil sige, Martin Henriksen har det der skal til for at blive et virkeligt stort navn, også internationalt. Han formår at bruge sin fysik og sit kropssprog kombineret med et stoneface - og så skriver han nogle forrygende tekster.

Du skal have mange tak, Søren. Jeg føler mig en del klogere nu!

Selv tak, Leoparddreng. Det er jo det vi er her for!