Søren Espersen tager i dag kraftigt afstand fra beskyldninger om, at DF med fleres retorik kunne være med til at skabe et monster som den norske korsridder. Han siger: Det giver ikke anledning til nogen former for selvransagelse. Overhovedet ikke. Der er ikke så meget som en millimeter af en brøkdel, hvor vi føler nogen form for ansvar for, hvad der er foregået i Oslo.
Præcis hvad en millimeter af en brøkdel er, er jeg ikke fuldt klar over - men jeg går ud fra det ikke er ret meget.
Men hvordan holder det vand? Det var et spørgsmål, jeg i dag lidt distraheret kom til at tænke over, mens min mor sad og fik kemo.
For - med den retorik der køres af hos tildels DF, men især Snaphanen og Urias Posten og de andre gøglere ude på vanviddets overdrev - så er det faktisk mærkeligt ikke flere gør noget ud af det. Ikke at jeg på nogen måde vil forsvare det norske monster, men set i hans gale perspektiv er han jo en helt, en slags John Connor (som ganske vist agerede Terminator) - og hvis man følger hans tanker hænger det ganske godt sammen.
Nu gider jeg ikke bruge den slags ord om andre mennesker, som de kører på med hos galningene. Så lad os i stedet lege, at der er nogle fora, hvor man er fuldt ud overbeviste om, at vi i Danmark og Europa er ved at blive oversvømmet af zombier.
Zombier som giver sig ud for at fredelige, men de ønsker bare at blive mange nok - og når de er det vil de gå igang med at gøre unævnelige ting ved vore kvinder og tage de voksne mænd til fange, og bruge os som slaver, og når vi er udtjente spiser de vore hjerner.
Ganske absurd, men det er historierne som kører på de fora - og gentagelserne og det at de kan bekræfte hinanden gør, at folk rent faktisk tror på det. For de fleste er det faktisk mest en form for fællesskab - nogle samler på frimærker, andre skriver ting mod zombier - men nogen, nogen få, tror faktisk fuldt og fast på at zombierne er iblandt os, og vil æde vore hjerner.
Samtidig fortæller historier på foraene også, at der findes mennesker i Danmark og Europa som hjælper zombierne, både med at komme hertil og med at gemme sig i blandt os. Det er uklart hvad disse menneskers formål er - måske er de blot dumme og naive, eller måske er de i virkeligheden nekromantikere som vil styre zombierne - men det står klart, at denne femte kolonne zombie-sympatisører i virkeligheden er de farligste.
For det er dem, som hjælper zombierne hertil, og det er deres skyld at vi om føje år vil blive slaver og få vores hjerner ædt.
Hvis man virkeligt fuldt og fast tror på dette - virkeligt tror det - og man prøver at råbe op om at zombierne kommer og nekromantikerne hjælper dem, men ingen vil lytte. Så er det da egentligt klart at man må gribe til at gøre noget. Det er jo rent selvforsvar - og hvis man venter til zombierne viser deres virkelige jeg er det jo for sent!
Det mærkelige er i virkeligheden alle de som kun taler om at zombierne kommer og nekromantikerne hjælper dem - men ikke gør noget ved det, og endda taler om "at det er forkert at bruge vold" - det giver jo ingen mening, hvis zombierne virkelig er på vej, og er så onde. For den virkeligt troende må de være uforståelige krystere & kujoner.
Jeg håber ikke, at nogen læser det her - og opfatter det som om de skal gå i den norske galnings fodspor. Det kan man vel godt frygte et sted.
Men jeg har en pointe med det: Det Søren Espersen og Co spreder er i virkeligheden ikke Had, som de ofte anklages for, men Frygt. Og det er derfor så meget lettere for dem at hælde lort ud om, at de virkelig ikke kan stilles til ansvar for noget som helst, selv ikke en millimeter af en brøkdel.
Man skal bare huske, for at citere Yoda - og måske ødelægge det hele i nørdethed - at: Fear is the path to the dark side. Fear leads to anger. Anger leads to hate. Hate leads to suffering.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Din Adresse til Sex og Erotik Qloo.dk
4 måneder siden
8 kommentarer:
Det er så vel talt det der.
God bedring til din Mor.
Ham Yoda der, han er ikke helt dum..
God bedring til din mor...
Dee zombietroende er et religiøst fænomen. Menigheden mødes i de nævnte fora, og har som enhver religion sine profeter, præster og ypperstepræster.
Fornuft, argumenter og honningsød tale preller totalt af, men du har en pointe med frygten som igangsætter. Frygt kan sende folk i armene på præsterne, og så starter hjernevasken for alvor.
@Morfar og @lilleq
Tak, og tak for god bedring - kommer nok snart med opdatering, der har været en del udvikling...
@Eric
Jeg ved ikke om jeg vil kalde det en religion, det kræver formaliserede regler, vistnok. Men vi er ihvertfald ude i en tros-ting, udover rationel tænkning. Pseudo-religion rammer måske bedst?
Egentligt er min pointe nok lidt farlig - for jeg undres over, hvis alle virkeligt tager det galskab de spreder alvorligt, hvordan kan det så egentligt være, at ikke flere gør som den gale nordmand?
Eller sagt på en anden måde - når nu de ikke vil tage ansvar - er deres motto virkelig: Frygt - det er bare noget vi leger?
Jeg skal i øvrigt lige understrege, nu hvor Sass Larsen har været ude med tåbeligt forslag om censur på nettet og hvad ved jeg, at det overhovedet ikke er det jeg er ude efter.
Jeg er ikke ude efter stækning af ytringsfrihed. Jeg vil heller ikke tale om en bestemt tone i debatten som den rigtige - jeg ved hvad jeg synes, men hvem er jeg til at sige hvad der er rigtigt og forkert, og hvor grænsen går.
Men jeg er træt af at folk, meningsdannere, offentligt fraskriver sig enhver form for ansvar, når spiren vokser og blomstrer af den gødede jord.
Det er altid den sidste millimeter af en brøkdel, som det kniber med. Specielt når det drejer sig om zombier, muselmænd og nudelmonstre. Men snakker man længe nok, så bliver de ligeså virkelige som dem, der kun har set mørket.
Hvordan ser frygten ud? Den ligner de tungmodigt drivende skyer på en regndrægtig efterårsmorgen.
@Jesper
Nudelmonstre? Faren er større end jeg troede!
Politikens leder i dag er i øvrigt lidt i samme boldgade som mit indlæg, og kan derfor naturligvis anbefales.
Det er fordi meningsdannerne er allerbedst til at springe på frygtvognen og bræge merefrygt ud mens de klynkende peger fingre og Det er de andres skyld.
De lærte ikke andet på meningsdannerskolen, der lærer man nemlig kun at springe på frygtvognen.
Og frygtvognen er skabt af de der sortseende pseudotroende der konstant frygter himmelen falder ned og er faste i deres overbevisnin om at det ER de andres skyld.
Send en kommentar