Selv om jeg regner mig som demokrat og tilhænger af ytringsfrihed, kan det ske at der kommer et strå som knækker kamelens ryg - og jeg har bare lyst til at råbe til folk at de skal tage hjem hvor de kommer fra og holde kæft.

Det sker især når der er tale om mørkemænd; mænd som med forældede - og i et moderne, vestligt demokrati forkvaklede - meninger om hvad der er sandheden og den rette vej, prøver at undertrykke andre.

Mænd som mener, at sæder & skikke skal være uforanderlige i tid og evighed, som ved at der kun er en sand måde at leve på. Og hvis andre lever på en anden måde er det forkert og underlødigt.

Som ofte er det folk man egentligt nok ret beset burde have medlidenhed med - måske endda vise forståelse for. De lever uden kontakt med en moderne verden, de ikke forstår, og ikke vil kendes ved. Uden kontakt med andre end ligesindede råber og skriger de op, og prøver at finde minoriteter de kan nedgøre, så de da kan føle de er noget selv.

Fra steder som for eksempel Vollsmose fremfører de deres anti-idéer, deres præken om at alt skal være som i deres forfædres tid. For anderledes kan man da ikke leve.

Og det kan alt sammen være meget godt - eller skidt - det er naturligvis deres ret, at have det sådan.

Men når de forsøger at pådutte vores børn deres forskruede og forstokkede holdninger, så får jeg nok. Når de mener, at vores allesammens skoler kun må undervise i den verden de stadig drømmer om - så flyder bægeret over.

Så ærligt talt. Alex Ahrendtsen, du har al ret i verden til at sige hvad du vil - og jeg vil forsvare den ret, etc. Men kunne du ikke bare tage hjem til dit parcelhus, hvor du kan have Verden som du ønsker den, og lade os andre leve i nutiden - uden at du skal fortælle vores børn, hvad der er normalt og rigtigt?

For det har du jo ingen idé om - du fortidige mørkemand.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Oprindeligt en japansk samlekort-serie, baseret på en tegneserie - som siden blev til britisk lovsamling i et desperat forsøg på at begrænse tronens magt.

Svaret på quizzen findes her.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Som jeg beskrev for et par dage siden, fandt jeg endelig ud af hvordan jeg skulle få en Kindle Paperwhite til Danmark fra Amazon i USA.

Og nu har jeg så haft et par dage at hygge mig med den - så her mine første indtryk i en mini Paperwhite anmeldelse. Jeg har allerede omtalt mit forhold til min tidligere Kindle, så her vil blive fokuseret på de nye features. (Nye features for mig - brugere af Kindle Touch vil allerede kende til dele af dem.)

Lyset
Den mest bemærkelsesværdige feature i forhold til tidligere, er at Paperwhiten har indbygget lys. Det er dog vigtigt at understrege at det stadig er eInk der benyttes, denne teknologi hvor blækket former sig på pairet når man bladrer, som giver indtryk af at man læser en bog. Men som ikke er helt så kontrastrig som en rigtig side trykt på papir, hvorfor man har skulle have gode lysforhold for at læse.

Nu er de gode lysforhold så indbygget i aggregatet. Vel at mærke er der ikke tale om baggrundsbelysning, som på en telefon eller tablet, men forgrundsbelysning.

Det er gjort ved at nogle små lysdioder lyser ind i mikroskopiske kanaler i bunden af dækglasset, hvorigennem det så spredes ud og oplyser hele overfladen på magisk vis - i et lidt spøgelsesagtigt gråblåt skær. Ganske fantastisk!

Hvilket effekten også er - i og med lyset altid er der, kan man læse i alle vinkler og stillinger - hvor man før - også med en almindelig bog - altid har skulle indrette sig efter lysforholdende, er dette en helt ny frihed. Som man sikkert ikke engang anede man savnede.

Man behøver så ikke bruge lyset - man kan bare slukke det helt, så fungerer den som en tidligere generations Kindle, uden lys. Men jeg må tilstå, at når jeg slukker lyset, er det lidt som om der forsvinder noget magi.

Man behøver heller ikke være bange for at bruge det - Amazon påstår, at selv med konstant gang i lyset holder Paperwhiten dobbelt så langt på en opladning, som den tidligere version - som i forvejen ikke var nogen strømsluger, og holdt 2-4 uger på en opladning.

Lyset kan udover altså at være helt slukket, justeres i 24 niveauer af lysstyrke, så det skulle være muligt at finde lige den styrke som passer bedst i situationen.

Det er dog ikke helt perfekt, lyset. Nederst i skærmen, hvor lyset strømmer ind i glasset, er fire lidt dunkle områder - områder lyset ikke kan nå, fordi det ikke er spredt helt ud endnu. Det skal man være klar over - jeg har set enkelte anmeldere som mente at hele deres oplevelse blev ødelagt af disse områder, og som nærmest lød til at blive søsyge af dem.

Det lyder lidt mimoseagtigt på mig - jeg synes nærmest de er hyggelige, fordi det dog giver Paperwhiten et lidt organisk skær, midt i perfektionen - og det er altså ikke store områder der er tale om. Det er sikkert noget ingeniørerne vil have fundet ud af at slippe for i fremtidige versioner, men indtil videre vælger jeg at kunne lide dem.

Touch
Den anden store nyhed for mig, er at interfacet nu foregår via touch direkte på skærmen, og ikke som i min tidligere med små knapper foran, samt på siderne til at bladre med.

Jeg syntes egentligt før det fungerede udmærket med knapperne, men det kunne godt virke lidt underligt når man iøvrigt brugte telefon med touch hele dagen, så at skulle omstille sig.

Og - det er også en klar forbedring. Alting fungerer mere intuitivt, og hvis man tager mange notater er touch keyboardet uendeligt meget enklere end det virtuelle oija-bræt man før var udstyret med. Det gør jeg så ikke, jeg bruger stort set kun tastatur til at indtaste kode på wifi-netværk, men alene der var det en lettelse.

Og jeg har opdaget, hvor varsom jeg er når jeg holder min Paperwhite - fordi jeg er bange for at komme til at skifte side ved ved et uheld at komme til at trykke på en af knapperne. Det behøver jeg så ikke være nu, og derfor opdager jeg det.

Den indbyggede ordbog får også et boost, da man nu kan slå et ord op blot ved at holde fingeren på ordet et par sekunder - det er ganske nice.

Udformning
Min gamle Kindle var ret hård, på grænsen til at være skarp i kanterne. Der er denne her blødere, en anelse gummiagtig, og mørkere. Og altså uden knapper af nogen form, udover tænd/sluk knappen i bunden, ved siden af USB-strømstikket.

Og - ja, jeg føler mig en smule utro i forhold til den gamle udgave - men jeg kan altså rigtigt godt lide følelsen af den nye.

Andre nyheder
Før var der en bjælke nederst, som viste en procentvise fremrykken i en bog, og med markering af hvor der var kapitler. Den er væk nu, og det vises kun et overordnet procenttal på hele bogen. Den kan jeg godt lidt savne. Tilgengæld lærer Paperwhiten din læsehastighed at kende, og kan give et bud på hvor lang tid du har tilbage af det nuværende kapitel, og af hele bogen.

Jeg ved ikke om det er fordi jeg har en gennemsnitlig læsehastighed, men den har ihvertfald været meget hurtig til at ramme meget korrekt på hvor lang tid jeg ville være om noget - har den sagt 31 minutter, har det måske vist sig at være 29.

Det lyder som en gimmick, men det er faktisk særdeles nyttigt hvis man vil vide om man skal finde et sted at stoppe eller lægge sig til at sove (eller hvad man nu gør når man ikke læser).

Så er der kommet noget, de kalder X-Ray. Hvor man kan få mere overblik over personerne der er med i bogen - hvem de er, hvor de optræder. En feature jeg ikke har leget så meget med endnu, men det ser ud til at kunne være særdeles nyttigt.

Og så er home-screenen blevet væsentligt mere grafisk - man ser nu forsiderne på bøgerne istedet for blot en listning af titler, og der er mere direkte interface til ens bibliotek i skyen.

Og, ja, flere fonte at vælge imellem er der også.

[Opdatering:] Og så har jeg fundet ud af, at Kindlen også kan oversætte, for eksempel fra engelsk til dansk.

Konklusion
Jeg har sgu lidt svært ved at få armene ned. Hvor jeg med den tidligere version nok lige var tippet over til faktisk helst at ville have mine bøger på Kindle, er der med denne ingen tvivl - medmindre formater eller lignende forhindrer det, er det som eBøger jeg vil have tingene, for jeg har mit lille, magiske aggregat at læse det på.

Åhjo, jeg er sgu lidt nyforelsket.

[Opdatering:] Man kan så iøvrigt nu købe Kindle Paperwhite direkte fra Amazon til Danmark, så man ikke behøver krumspring som ShopUSA, som jeg måtte igennem.

[Opdatering:] Og der er annonceret ny version - læs om de nye features i Kindle Paperwhite version 2 her.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

[Opdatering 29/1 '13:] Jeg er blevet gjort opmærksom på, at man nu kan købe Paperwhite direkte til Danmark, så det er ikke længere nødvendigt at bruge denne metode. Den kan nu stadig være god at være opmærksom på, hvis man vil spare på fragt i forhold til UPS-forsendelse, eller hvis nye forsyningsproblemer skulle opstå. Men man kan altså købe Kindle Paperwhite direkte her.[/Opdatering]

 Jeg har jo været ganske glad for min Kindle, men med de begejstrede anmeldelser af Kindle Paperwhite var det svært ikke at blive fristet af den - især da den går ind og gør noget ved det eneste punkt, hvor jeg syntes Kindlen kunne have en svaghed - at den krævede gode lysforhold.

Og, ja, så har den også Touch - i sig selv mener jeg ikke det er så vigtigt, men jeg må indrømme, at når man har brugt andre touch-gadgets hele dagen, så føles det underligt at skulle skifte til interface med knapper. Så det var også fristende nok.

I november overtalte jeg så mig selv til en upgrade - bortset fra, at det var Amazon.com ikke med på. De ville nemlig ikke sende Paperwhite udenfor USA, fandt jeg ud af. Jeg prøvede flere gange - artikler sagde at det var for at sikre forsyninger til hjemmemarkedet først - men intet nyttede det- de ville ikke sende til Danmark.

Så en dag så jeg dette tweet

Så er der bestilt Kindle Paperwhite's til vinderne i #dk3nul essaykonkurrencen bit.ly/dk3essay Kom også lige til at købe en selv ;-)
— Anders Sparre (@asparre) December 20, 2012

og blev ganske forundret!

Jeg spurgte ham hvordan han dog bar sig ad med det - og han forklarede at han brugte noget der hedder ShopUSA.com.

Det måtte jeg undersøge!

Det viste sig at være en form for service, hvor man kan bestille ting på nettet i USA, og man kan så opgive en adresse i Virginia som ens adresse. Det er så i virkeligheden ShopUSA's, og de tager sig så af at sende varerne videre til en selv. Og sørger samtidig for momsafregning, så man ikke skal betale gebyr til PostDanmark for at bruge nogle uger på den tjeneste.

Jeg havde godt nok hørt om den slags tjenester før, men aldrig brugt det - men nu skulle det være.

Så jeg bestilte en fredag aften en Kindle Paperwhite hos Amazon, med leveringsadresse hos ShopUSA i Virginia. Da jeg nu var USA kunde, kunne jeg endda købe den billige udgave med Special Offers (reklamer) - det er ellers ikke normalt muligt, da reklamerne kun er tilpasset Nordamerikansk marked. Så jeg kunne købe den til $119 istedet for $139.

Jeg kunne have fået forsendelsen i USA gratis, men så ville den tage længere tid - og jeg ville gerne have den nåede frem til ShopUSA inden torsdag, hvor de videresender til Danmark. Så ialt blev min ordre hos Amazon på $126.

Den ankom så til Virginia tirsdag, fik jeg mail om, og jeg fik igen mail torsdag om at den var afsendt videre til Danmark. For fragt, moms, håndtering samt en valgfri forsikring betalte jeg  ShopUSA $90.

ShopUSA bruger GLS, som til private benytter en masse små forretninger rundt om i landet til levering. Så igår kunne jeg - 1½ uge efter bestilling - afhente min splinternye Kindle Paperwhite i en nærliggende kiosk - tættere på end mit posthus.

Med alt betalt - også moms - blev det altså ialt $216. Hvilket er ca 50 kr mere end da jeg købte min tidligere Kindle - som kostede 40 $ mindre i USA.

Så får man naturligvis ikke glæden ved Amazons UPS-løsning, hvor man nærmest får fornemmelsen af at et fly starter fra Kentucky i samme øjeblik man trykker på bestil-knappen. Men i betragtning af, at Amazon slet ikke vil levere den, er der ikke så meget at betænke sig på.

Jeg vil klart bruge ShopUSA til udvalgte handler i fremtiden - jeg må sige jeg intet har at klage over, og jeg følte mig godt informeret hele vejen, af diverse track-and-trace systemer, og løbende statusmails fra alle parter.

Jeg kan umiddelbart tænke mig disse scenarier for, hvornår det er smart at bruge ShopUSA:

1. Hvor man kun kan købe en vare i USA
2. Hvor international forsendelse er urimeligt dyrt
3. Hvor man køber mange småting fra forskellige steder - fx eBay - og det så bedste kan betale sig med en opsamling

Men det kan ikke betale sig, hvis det man køber kun er én enkelt lille ting, hvor forsendelsen ikke koster særligt meget - for der er naturligvis et overhead på deres service.

Og hvor jeg også kan være nervøs, er hvis der går noget galt, og en vare skal returneres af en eller anden grund eller lignende. Jeg kan forestille mig det kan blive lidt kaotisk.

Men tip er hermed givet videre. Jeg skal ihvertfald nu til at invie min nye lækre Paperwhite for alvor :)

[Opdatering, 18/1:] Jeg har nu skrevet en hurtig anmeldelse af Kindle Paperwhite, baseret på mine indtryk efter et par dages brug.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

En gammel fabel fortæller om en skorpion, som gerne ville over en flod. Derfor spørger den en frø om den ikke vil bære ham over.

"Hvorfor skulle jeg dog det?" spørger frøen. "Jeg risikerer jo bare at du stikker mig og dræber mig?!"

Men skorpionen overbeviser frøen: "Du kan være helt rolig, det ville jo være idiotisk af mig at stikke dig - hvis jeg stikker dig dør du, og så går vi begge til bunds, og jeg drukner."

Frøen bliver overbevist, og med skorpionen på ryggen svømmer han ud i floden. Halvvejs ovre stikker skorpionen ham dog alligevel. Næsten lammet af giften, og ved at gå under spørger frøen: "Hvorfor stak du mig dog - nu dør vi jo begge!"

Skorpionen svarer: "Jeg kunne ikke lade være. Det ligger i min natur."

Dette indlæg er en lille kommentar til Ellen Trane Nørbys kronik i Politiken i dag, Når BT skaber historier og folkestemninger, som igen tager sit udgangspunkt i B.T og Lars Fogts historie om at ELTs ansatte rettede i hendes opslag på Wikipedia. Jeg stiler kommentaren direkte til hende, ellers bliver den vist sær, sproglig.

Kære Ellen Trane Nørby -

Det er på mange måder en udmærket og interessant kronik du har i dagens Politiken. Og i hovedpunkterne er jeg enig. Jeg mener for eksempel også, at alt peger på at Lars Fogt er en skidenspræller. Og at B.T i bedste fald er en uvederhæftig sprøjte, som man ikke engang bør bruge til at pakke tabletter med rådden fiskeolie ind i når de skal smides ud.

Og jeg deler dit udtalte ønske om en debat om et mediekritisk filter - sådan nogle debatter kan man næsten ikke få for meget af.

Men netop derfor kan jeg ikke lade være med at føle mig en smule manipuleret af din kronik også. For du får det til at fremstå som om, at twitter gik i selvsving uden grund - eller ihvertfald uden anden grund en manipulation af B.T.

Og som en af de brugere, der var på twitter den dag, føler jeg mig nødsaget til at gå i rette med det indtryk - jeg føler mig nemlig ikke lige her synderligt manipuleret af B.T.

Da jeg først så link til artiklen klikkede jeg meget modvilligt ind på den - jeg har altid en grim smag i munden, når et link fører til B.T, og jeg alligevel vælger at klikke på det. Men da jeg så artiklen var af Lars Fogt droppede jeg med det samme at læse den, det gad jeg ikke spilde tid på.

Historien blev dog ved at leve på twitter, så til sidst syntes jeg at jeg måtte læse den. Og da kunne jeg ærligt talt heller ikke lade være at blive noget forarget. Ikke i sig selv over at der var rettet i wikien - det er en no-no og dårlig stil, men det kunne sikkert fint forklares eller ihvertfald undskyldes.

Nej, det virkeligt problematiske var, at du ikke selv kunne se problemet. Det er ihvertfald hvad du er citeret for i artiklen - og det er ikke noget du har dementeret.

Jeg kan selvfølgeligt godt se, at hvis du gik ind i interviewet i den tro, at det var en artikel med udgangspunkt i cosi fan tutte har du nok været mere nonchalant omkring det. Men det var ikke desto mindre den holdning du gav udtryk for, og den mener jeg det er helt naturligt twitter gør op med.

At det så utvivlsomt er sandt, at du ikke er den eneste, og der sikkert også var en del hykleri imellem forargelsen, ændrer sådan set ikke på at den, i mine øjne, var berettiget.

Du kunne så selv have lagt den død på twitter, hvis du ville. Du kunne for eksempel have tweetet: Ja, det er rigtigt, vi har rettet på Wiki - det var en fejl og vil ikke ske igen. Men der iøvrigt - forventeligt - mange fejl i den artikel. 140 karakterer som jeg er ret sikker på med det samme havde stoppet hvad der måtte være af selvsving. Og uden at du behøvede pege fingre af andre, som du jo nødigt ville.

Istedet tweetede du:

#EllenTranePåWiki kan se I rigtigt hygger jeg. Glad for at vi kan få jeres smil frem. God dag.
— Ellen Trane Nørby (@EllenTraneNorby) January 4, 2013

Et på sin vis humoristisk og overskudsagtigt tweet. Og det er helt fint. Men man kan ikke sige der var meget anger eller forholden sig til sagen i det.

Du skriver så selv i din kronik, at du ikke forsvarede dig mest af alt, fordi jeg ville se, hvor let det er for medierne at skabe en bestemt virkelighed og opkoge en folkestemning.

Og nu begynder jeg at føle mig forvirret. Ja, jeg begynder måske endda at føle mig en anelse manipuleret. Jeg synes ihvertfald, at en del af dine pointer udhules af den tilgang.

Men hvad jeg overordnet ikke forstår - og her er det så frøen og skorpionen kommer ind i billedet - hvorfor bliver I politikere ved med at entrere med Lars Fogt (ja, og B.T, men det sidste vil I nok mene I ikke kan komme udenom - og bladet fungerer jo også som fint ukritisk talerør for nogle af jer). Hvorfor kan du overhovedet tro på at Lars Fogt vil den brede debat? Når både han og hans chef altid, altid, altid går efter manden istedet for bolden? De er jo faktisk overhovedet ikke klar over bolden findes.

Og noget andet jeg ikke forstår: når nu der ind i mellem kommer disse skvulp omkring Lars Fogt - hvorfor støtter I så ikke hinanden? Hvorfor var der ikke flere, der var ude og støtte Zenia Stampe da hun skrev lignende, for eksempel. Hvorfor dukker i nakken istedet for at sige fra i fællesskab?

Det vil jeg opfordre jer til at blive bedre til. Og jeg synes det ville være fint hvis andre politikere gav støtte til din kronik - med forbehold, for jeg synes altså den skæmmes af det underliggende historie i denne sag, og det er synd.

Til sidst vil jeg gerne give et løfte: jeg skal nok lade være med at læse Lars Fogt, hvis du lader være med at snakke med ham. For vi bliver bare begge to stukket.

P.S: Og Twitter - hvis man absolut vil gøre opmærksom på artikler i B.T, så kan det anbefales med screenshot i stedet for link, ing?
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Inspireret af dagens debat om regler i børnehaver, kom jeg i tanker om denne gåde:

En kvindelig pædagog er ude for at købe is til institutionen med en mandlig pædagog og et barn. På et tidspunkt på tilbagevejen skal en vej krydses.

På trods af evner ud i multitasking, kan hun kun koncentrere sig om at føre én ting/person over vejen af gangen.

Hun kan ikke lade den mandlige pædagog være alene med barnet, så vil han være uterlig overfor barnet.

Og hun kan ikke lade barnet være alene med pakken med is, så vil det spise dem alle sammen.

Hvordan får hun dem alle sikkert over vejen?

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Da jeg først hørte om at HBO kom til Danmark glædede jeg mig selvfølgeligt til at kunne følge de kendte serier. Men næsten lige så meget glædede jeg mig til at kunne udforske deres bagkatalog af mindre kendte serier - samt se hvad der ellers fulgte med i aftalen, for en del så i trailer interessant ud.

Således Continuum - som ikke er en HBO-serie, men en canadisk science-fiction sag - som i trailer så ganske velproduceret ud.

Og den var så også noget af det første jeg kastede mig over, efter helt obligatorisk at have set anden sæson af Game of Thrones.

Og den vil jeg altså godt anbefale! Den minder i virkeligheden en del om den engelske serie Life on Mars (og i forlængelse Ashes to Ashes), omend perspektivet er anderledes:

Serien tager sit udgangspunkt i et dystopisk Vancouver 2077, hvor hovedpersonen, ordenshåndhæveren Kiera Cameron meget uden sit vidende sendes tilbage i tiden, til 2012. Sammen med en terrorgruppe fra fremtiden.

Og her er hun så strandet, men ønsker jo meget at komme tilbage til sin egen tid, og egen familie. Alt i mens hun også må prøve at forhindre gruppen i at få held i deres forehavende, som tilsyneladende er at kæmpe imod den verden hun kommer fra - bortset fra at deres gerninger tilsyneladende samtidigt er hvad der har skabt den.

Det er således ikke ganske tydeligt hvem der egentlig er good guys og bad guys. Terroristerne er ganske vist ikke særligt rare, men de har egentligt noget forståeligt at være sure over, er indtrykket. Mens hvor dejlige heltinde er flink, men samtidigt repræsentere et ikke synderligt flinkt styre.

Og det bliver så mixet ind i vores 2012-occupy-virkelighed. Ikke uintelligent gjort.

Serien fungerer dog også som mere regulær drama-serie, hvor Keira arbejder i 2012-Vancouvers kriminalpoliti - som det er lykkedes hende at "infiltrere". Men det viser sig efterhånden at flere og flere sager er relateret til hendes fæller i tidsrejser.

Og de sidste 2 episoder af sæsonens 10 afsnit er simpelthen forrygende, efter min mening. Så med denne serie har jeg da omvendt af Life on Mars, som jeg i starten elskede for dens nostalgiske tilbageblik, men i længden blev ensformig - der er der her en fin udvikling, og hele tiden spændende flashbacks fra tiden i 2077.

Åh, og så er det en ret fed dragt Keira Cameron (spillet af Rachel Nichols) er udstyret med - det er jeg som superhelt nødt til at nævne!

Så hvis man har HBO - eller støder på serien på anden måde - er det bestemt en jeg kan anbefale, hvis man er til Science Fiction, og gerne noget med tidsrejser, men uden det tager overhånd.

Og måske også som afveksling fra de "tungere" HBO-serier, for selvom det er en fin og godt tænkt historie, er vi ikke nede i det dybe karakterflyttende.


Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Det startede måske egentligt for nogle dage siden - @Kim_Bach var ude og køre i tog:

Hørt i Intercity Toget:"Leoparddrengen er en Internetpersonlighed"
— Kim Bach (@kim_bach) December 22, 2012

(herefter diskuterede ungersvendene, der lød lidt Liberal Alliance agtige, fordelene ved anonymitet)
— Kim Bach (@kim_bach) December 22, 2012

Det syntes jeg jo på sin vis var smigrende, men glemte så det meste om det.

Så udkom Politiken juledag med et læserbrev:

@smbrix #protip #nasseTimm twitter.com/minkonto/statu…
— Allan Lindemark (@minkonto) December 24, 2012

Dette skabte hurtigt ståhej på twitter under hashtagget #nasseTimm:
Selv var jeg ikke rigtigt inde over historien før i nat. Jeg så godt den kørte, men var optaget af julen.

Da jeg endelig så den i perspektiv, via storify'en herover, var det der fangede min interesse ikke indholdet, men hvor perfekt det hele var. Læserbrevet, og Timm Droeses profil på Facebook, hvor han holdt af alt hvad der havde med Liberal Alliance og Saxo Bank at gøre - og som eneste film Wall Street. Og så var han iøvrigt ikke-eksisterende derudover.

Det lugtede langt væk af fake - som mange andre før mig havde tænkt. Men så var det jeg kom i tanke om Kim's tweets fra tidligere. Kunne der være en forbindelse? Drøftede de i virkeligheden hvordan de skulle lancere Timm Droese?

Og så kunne jeg jo ikke lade være at tænke - hvor fedt det kunne være, hvis de talte om Leoparddrengen, og - forkvaklet - ville efterligne ham. Og det så var Leoparddrengen der afslørede dem? For Leoparddrengen - internetpersonligheden - er med overalt. Internettet er en sans. Det kan de ligesågodt lære.

Og hvad var det mest iøjnefaldende ved Timm Droese. Udover at virke alt for kunstig? Jo - navnet. Det lyder godtnok ikke naturligt det navn. Så jeg prøvede at rode med det - men kunne bedst komme op med noget med sommertid, men de varianter gav ikke meget mening. Mening gav noget med ommer- men ikke meget. Så jeg prøvede at dele opgaven:

Timm Droese ligner i den grad et anagram. Det bedste jeg har kunnet komme op med indtil videre er dog "ommer-tides" el variant. Bedre bud?
— Leoparddrengen (@Leoparddrengen) December 26, 2012

Der gik ikke mange minutter, så var den der:

@leoparddrengen mediestorm
— Helle (@helleras) December 26, 2012

Så flot løst af @Helleras!

Og så er der vel ikke så meget andet i den historie. Jeg ved naturligvis ikke om togturen faktisk havde forbindelse med Mediestormen - men den satte opildnede ihvertfald mig til at komme på sporet. Og så kan jeg ikke lade være at more mig over, at historien starter som læserbrev i oldschool medie som Politiken, hvor jeg ikke vil få lov til at komme til orde, fordi jeg er anonym. Hæ.

Hvad jeg måske synes er allermest morsomt er, hvis det faktisk er LA-ungdom der har postet brevet som stunt. Og troet de ville sætte debat igang om topskat. Men istedet giver medvind til Danska Folkepartis fordummende forslag om kandidat-pant. Så er vi i sandhed ude i et selvmål i Carina-klassen.

Anyway - allesammen - lad os nu ikke glemme det med kildekritik. Ikke kun på internettet! :)

[Opdateret: 27/12]: På nuværende tidspunkt er det så kommet frem, at "bagmanden" er en vis Martin Martensen-Larsen - og der var ikke nogen sammenhæng mellem togturen og denne historie. Den må vi have til gode. Men kildekritik bør ikke glemmes i mellemtiden.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.