Nu hvor The City Girl har fået en guldfisk, fik jeg lyst til at fortælle om min oplevelse i den retning. Jeg kan huske jeg har overvejet historien før, men har altså aldrig fået skrevet den.

Jeg har vel været ca 8 år, og interesserede mig på det tidspunkt meget for dyr. Ikke særlig meget fisk, men dyr generelt. Og fisk måtte jeg vil så også finde ud af noget om.

Så jeg var nede og fiske i søen i fælledparken, med sådan et sommerfugenet agtigt fiskenet. Og fangede faktisk også 2 fisk af samme slags. Vistnok hvidlige på undersiden, og rød-blålige ovenpå, og ca 3-4 centimeter lange.

Jeg kom dem i mit medbragte syltetøjsglas - et pænt stort et, med sådan en patentlås på. Og sørgede for at komme lidt tang/alger med, så de havde naturlige omgivelser. Og fangede vist også nogle små insekter, som jeg kom i glasset, så de havde noget at spise.

Stolt gik jeg hjem med min fangst - glasset forsvarligt lukket, så de ikke skulle komme noget til/ryge ud. Og stillede glasset på mit værelse, stadig forsvarligt lukket, så intet skulle komme ind og forstyrre den lille økosfære.

Jeg gik i seng, og glædede mig til de næste dage at studere fiskenes liv og levned, og blive ekspert på det område. Men da jeg vågnede op og kiggede til dem lå de med bugen i vejret! Jeg fandt ret hurtigt ud af, at de vist var døde, men hvad kunne være gået galt? Jeg syntes jeg havde været ret omhyggelig!

I de følgende år fandt jeg jo efterhånden ud af de mange fejltrin jeg havde gjort, men i første omgang glemte jeg alt om dem. Indtil min mor begyndte at synes det var for meget med det glas med døde fisk og halvrådne planter, og mente at de skulle ud nu.

Da jeg åbnede glasset for at hælde dem ud i lokummet, blev jeg overvældet af stanken af råd & død... så det er et minde der har brændt sig fast for evigt. Og jeg har aldrig siden følt behov for at holde fisk! Ikke mindst da jeg altid for en ret dårlig samvittighed overfor de to stakkels fisk, jeg på den måde gav en sikkert langsom og pinefuld død. Jeg kan ikke forestille mig, at en blender ikke ville være mere human.

Så et godt råd: husk ilttilførsel, for satan!