Leoparddrengens
Public Key

mandag den 6. september 2010, kl. 00.40

Leo-drengen?!

The CityGirl udkom tidligere med et indlæg med overskriften Åhh, Leo! - og startende med ordene Jeg kan godt lide Leo-drengen. Da jeg så det i min feed-oversigt fik det da lige hævet pulsen noget - men så viste det sig, hun talte om Leonardo di Caprio i forbindelse med den, efter hendes mening, skuffende film Inception.

Leo fra Twin Peaks -
har nok mest ret til navnet Leo-drengen!
Men, altså - helt ærligt. Nu har jeg efterhånden vænnet mig til at blive kaldt Leo og nogen gange Leo-drengen - jeg foretrækker godt nok mit fulde navn, Leoparddrengen, for jeg er ikke løve, men forstår godt folk ønsker at korte det ned.

Og så viser det sig, at sådan en Hollywood-wannabe-starlet-type* hugger mit navn?! Jeg ved ikke hvad det er for noget - og blev især fortørnet, da jeg lavede en søgning på det, og jeg slet ikke dukkede op først. Så hermed iværksættes kampagne for at få mig til at være primær eksponent for navnet Leo-drengen!

* Passer ikke, jeg kan faktisk ret godt lide Mr di Caprio - og jeg er ganske sikker på, at han ikke vil bryde sig om at gå under navnet Leo-drengen!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

0 kommentarer: