
Og min konklusion er, at jeg fatisk ikke særlig godt kan lide den. Jeg har ellers været i tvivl længe. Der er masser af historier i serien - dens problem er bare, at de alle forekommer så inderligt ligegyldige, ligesom nogle af dem er så bortrevet fra hovedhistorien, at jeg overhovedet ikke fatter hvad de gør i serien.
Og det store persongalleri er tilsyneladende befolket af i bedste fald intetsigende personer - og langt de fleste af dem er særdeles usympatiske, og uden noget man kan identificere sig med, så man kan få interesse for personen.
Under det seneste afsnit bemærkede jeg hvordan jeg sad under hver scene, og bare håbede at scenen ville skifte snart, for det der gad jeg da ikke høre om - blot for at fornemmelsen gentog sig, når scenen rent faktisk skiftede.
Alligevel bliver jeg nok ved med at se den - jeg ved ikke helt hvorfor, hvilket også irriterer mig. Og det er nok den følelse jeg mest har om serien - den irriterer mig. Og jeg forstår stadig ikke hvad den vil.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
0 kommentarer:
Send en kommentar