Egentlig havde jeg regnet med fuldstændig at ignorere Brian Nielsens "genkomst" på boksescenen, og Brian Nielsens person i øvrigt. For jeg anser ham mest af alt for at være et 90'er-fænomen, hvis rette plads er glemmebogen.
Bevares, jeg heppede da på ham i semi-finalen under OL i Barcelona '92. Men det var og er efter min mening også hvad talentet rakte til.
Så jeg ser det på mange måder som en tragedie, at han nu skal genoplives til et gerontofilt boksefreakshow. Og havde altså som sagt tænkt mig at forbigå det i tavshed.
Men det ændrede sig, da jeg blev gjort opmærksom på at der nu arrangeres poker matches mod Brian Nielsen. Hvilket jeg da godt kan se som en god reklame-gimmick - men samtidig noget af en absurditet.
For bevares - boksning og poker har sikkert langt henad vejen fat i en del af det samme testosteron- og adenalinsøgende segment. På den måde er koblingen meget naturlig, kan man sige. Men der hvor kæden for mig hopper af, er når man tænker på at poker-folket længe har forsøgt at blive anerkendt som en tankesport - hvilket de da for såvidt efter min mening nok har ret i at poker er.
Men der kan det altså ikke hjælpe, at man prøver at føre en - objektivt set - tydeligvis hjerneskadet Brian Nielsen frem som stortalent. Hvad ved jeg - måske er han rent faktisk i sine tåger en habil pokerspiller (og skulle være gået den vej i stedet for boksningens) - men det forekommer umiddelbart usandsynligt.
Mere sandsynligt virker det, at de her kampe arrangeres med et forventet tab - men at de fungerer godt som reklame, og til at lokke kunder til. For hvem vil da ikke tro man kan slå Brian Nielsen - og prale med det?
Så er der jo også den mulighed at Brian Nielsen skulle gå hen og vinde størstedelen af sine matches. Det vil så give anledning til tvivl - hos mig ihvertfald: er det virkelig Brian Nielsen som sidder bag skærmen under navnet Super Brian, alt imens han efter sigende skulle være i fuld træning mod Holyfield, eller er det en substitut. Og hvis det er Brian som er Super Brian - er poker så en tankesport...?
Og så vil jeg gerne lige gøre opmærksom på denne storartede Mark Twain anekdote/short story, som for 140 år siden storartet beskrev hele skill vs chance problemet: Science vs Luck (nederst på side 49):
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Din Adresse til Sex og Erotik Qloo.dk
4 måneder siden
0 kommentarer:
Send en kommentar