Så fik Mette Frederiksen overtalt socialdemokraternes kongres til at gå ind for et forbud af købesex.
Meget, meget trist, og meget meget dumt, efter min mening.
Både udfra et generelt ikke-formynderisk synspunkt - som man vil vide jeg har argumenteret for før, hvis man har fulgt med noget tid.
Og ikke mindst udfra et kynisk real-politisk udgangspunkt. Det er en tabersag. Heldigvis er de fleste i befolkningen imod det. Og det er ikke noget man vinder nogen stemmer på. Tværtimod; jeg må sige at det er en sag der potentielt kunne få mig til at stemme radikalt istedet for venstrefløjen, hvis det virkelig bliver hele venstrefløjens holdning.
Mette Frederiksen er en stor følelsesmæssig oratoriker; men hun er farlig, når hun bruger argumeneter som "Langt, langt hovedparten af danskerne bryder sig faktisk ikke om, at purunge kvinder fra Afrika, Asien og Sydamerika fragtes mod deres vilje for at servicere danske mænd på et sexmarked, der er kommet helt ud af kontrol".
For det første bruger hun Pia Ks metode med at definere hvad *hooost* langt hovedparten af danskerne mener. Og for det andet - nej, det er der da virkelig nok ikke ret mange der bryder sig om. Det er da også ulovligt i forvejen, under paragraffer om frihedsberøvelse, tvang og slaveri.
Eller argumenter som: "Det er så beskidt, det er så groft, det er så styret af rockere, hvorfor skal det være tilladt!" af Magnus Heinicke. Lad det ligge, at jeg slet ikke kan lide tankegangen om at spørge hvorfor noget skal være tilladt - det forudsætter at den naturlige tilstand er at ting skal være forbudt, og der kræves dispensation for at noget tillades - og nøjes med at konstatere, at sålænge én eneste myndig kvinde (eller mand for såvidt) på eget initiativ og af egen fri vilje kan finde på at gå ind i erhvervet, er det et overgreb for samfundet at forbyde det.
Et overgreb som er forfærdeligt og formynderisk i forhold til kvinden (eller manden). Og et overgreb som er et symptom på den sygelige indreguleringstrang som flyder igennem samfundet i disse dage. Og som blot er et burkaforbud om igen.
Og når "borgmester i Århus, Nicolai Wammen, fortalte, at han har mødt prostituerede, kigget ind i deres øjne, og derfor må gøre noget"... kan jeg ikke sige andet end: pladder.
Hvis alle disse pladdergode mennesker kunne få røven ud af eget røvhul, ville de se at: ja, naturligvis er der en masse sociale problemer kædet sammen med prostitution. Og der finder garanteret en masse misbrug sted, af prostituerede som opholder sig ulovligt i landet.
Men forbud mod sexkøb er ikke vejen frem. Det handler om socialt arbejde, bedre narko-behandlingsmuligheder (herunder gerne lovliggørelse af heroin), og et fokus på de virkelige indsmuglende bagmænd & kvinder, og en mindre restriktiv udlængelovgivning.
Og i øvrigt en diskussion der tager udgangspunkt i virkelige tal, og ikke dem som ukritisk slynges ud af en masse godhjertede, men ikke synderligt kildekritiske, mennesker.
Et sexkøbsforbud er en symptombehandling som ikke fører nogen vegne; udover mod et mere sygt samfund.
(Som sædvanlig skal jeg komme de som måtte mene jeg er en ulækker, hvid, gammel, led og kynisk sexkunde i forkøbet, og sige: ja, jeg er sikkert ulækker, hvid, gammel, led & kynisk. Men sexkunde er jeg ikke. Så det har ikke noget med sagen at gøre.)
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Din Adresse til Sex og Erotik Qloo.dk
2 måneder siden
0 kommentarer:
Send en kommentar