Ifølge en geologisk undersøgelse af Månen, indeholder den - Månen, altså - meget mere vand end hidtil antaget. Og det er jo godt nyt for kommende rumprogrammer, for til rejser til langt væk vil det være en fordel, hvis man kan hente vandet fra et sted med lav tyngdekraft. Og dér er Månen jo ideel.
Der er dog en hurdle - vandet befinder sig dybt inde i Månens klippefyldte indre. Men dér var det jo så jeg tænkte - det behøver da slet ikke været et problem!
Hvis bare man kan få et borehold fra BP op og bore efter vand - de kan jo kalde det Deepspace Horizon - så skal de nok sørge for at få skabt en læk på selve Månens indre, og i løbet af et par år vil hele Månen være dækket af et fint hav af det fineste ferskvand!
(Hvis jeg skal være alvorlig et øjeblik vil det desværre ikke være så enkelt, for vandet ligger ikke som søer under overfladen, men indlejret i meget små mængder i klippen - så det er snarere noget i stil med minedrift efter "vandmalm" der skal til.)
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
tirsdag den 15. juni 2010
Det virker en anelse absurd...
kl.
15.26
4
kommentarer
Et større lager meget farligt affald, HCB, skal snarligt ud på en rejse den halve klode rundt, fra Australien til Danmark, for at ende i Kommunekemi i Nyborg.
Reglerne for den slags siger, at de skal behandles så nær ved kilden som muligt - så noget kunne tyde på at Kommunekemi er det eneste sted i verden det kan behandles forsvarligt.
Og det er sådan set fint nok - jeg ser ikke det store problem i, at Danmark bliver affaldsimportør, sålænge vi kan finde ud af nedbryde stofferne på en fornuftig måde, det sker under ordnede forhold, og transporten er sikker.
Men for Verden som helhed virker det rimeligt langt ude, at der åbenbart kun er et sted der er gearet til at håndtere sådanne typer affald.
Hvis man ikke kan finde ud af at lave sådanne værker nationalt eller regionalt, skulle man da i det mindste tro, at der var mulighed og marked for det kontinentalt? Eller er der så få der føler reglerne - de øvrige sender det sikkert til afbrænding i Indien - at der ikke er penge nok i affaldsbehandling?
Det virker lidt besynderligt.

Etiketter:
affald,
Australien,
Danmark,
miljø
Djævlen i Hjertet
Jeg ser netop at DR HD sender Djævlen i Hjertet / Angel Heart i aften, kl 20:00.Jeg husker den som en ganske storartet sydstats film noir thriller/gyser - som jeg gerne vil anbefale, ikke mindst for skuespillerne: Mickey Rourke (som klassisk P.I), fra før han blev fuldstændigt smadret, da han var en slags forgænger til Bruce Willis; Robert de Niro (som sagfører) da han var på toppen, og Lisa Bonet - som i denne rolle er ganske langt fra sin Cosby-datter bås, som voodoo-dyrker.
Jeg tror ihvertfald jeg vil gense den. Om ikke andet for at se Lisa Bonet nøgen i HD - men vil nu også gerne se plottet igen, som er lidt twistet.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Etiketter:
Lisa Bonet,
Mickey Rourke,
nøgen,
Robert de Niro,
TV
mandag den 14. juni 2010
"Gode" nyheder fra Afghanistan
Næsten sådan lyder overskriften på en artikel på dr.dk - bare uden gåseøjne. For geologer fra Pentagon - tænk at de har sådan nogle? - mener at have fundet tegn på ganske betydelige ressourcer i den afghanske undergrund - først og fremmest guld og lithium. Der kan være tale om fund for over 1 (dansk) billion dollars.
Det bliver opfattet som en god nyhed - for minedriften kan blive landets redning fra krig og ulykke - med mindre der udbryder nye kampe om mineralerne.
Det med mindre vil jeg godt ophøje til at være med 100% sikkerhed. At forestille sig at et land, som stort set til alle tider har været styret af stridende klaner og krigsherrer, hvor den eneste samlende faktor er en fantatisk, middelalderlig islamistisk sekt - og hvor udenlandkse strategiske interesser gennem historien har været med til at puste til bålet - der skulle rige ressourcerforekomster pludselig skabe fred og fordragelighed?
Det må godtnok være noget effektivt tobak man ryger, hvis man tror på den. Eller muligvis var man rådgiver for Bush, dengang man fortalte ham at de amerikanske tropper ville blive modtaget med blomster & kys i Irak.
Jeg vil da bestemt ønske at jeg er for kynisk, og tager helt fejl af Verden og Afghanistan. For hvis de kan få noget lykkeligt ud af det, skal det være dem vel undt. Jeg tvivler bare på at der vil komme noget som helst godt ud af det, desværre.

Afghanistan,
George Bush,
Irak
Magnet-doping af Agger skyld i Nederen mål
kl.
16.16
5
kommentarer
Efter at have læst Theodor Tøhes mail tidligere, og have genset Simon Poulsens "selvmål" adskillige gange, står det klart for, at målet er et udslag af magnet-doping.
Ganske vist var Theodor Tøhe ikke inde på, at elektromagneterne også kunne være indsyet i trøjerne, men det er ganske tydeligt, at det er en magnet i Daniel Aggers trøje, som får bolden til at styre direkte mod hans ryg, og prelle af (efter magneten er slukket) og ryge ind i målet.
Så jeg mener det er forkert at beskylde Simon Poulsen for noget som helst, han spillede faktisk en rigtig god kamp!
Hvem der står bag magneterne i Daniel Aggers tøj skal jeg ikke kunne sige, men det er jo nok en fra Nederenlandet - døm selv:

Daniel Agger,
fiktion,
fodbold,
Holland,
satire,
selvmål,
Simon Poulsen,
Theodor Tøhe,
VM
Afsløring: Magnet-doping udbredt ved VM
Jeg modtog følgende mail fra Theodor Tøhe, fodboldprofessor ved Dansk Idræts-Fysiologisk Institut. Jeg bringer den bare ordret, så behøver jeg ikke selv forklare det hele.
Som bevis har jeg lige fundet videoen hvor Robert Greens magneter kikser - jeg synes det er ret tydeligt hvad der sker - og bemærk hvordan han efterfølgende viser sin handske frem; tydeligvis fortæller han til nogen, at det var den det var galt med.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Kære Leoparddreng
Jeg er kommet på sporet af en opsigstvækkende nyhed, som sikkert vil være et scoop for dit tidsskrift eller weblog eller hvad det nu er betegnelsen er.
Som vi talte om forleden er Jabulani jo fyldt med aske fra Eyjafjallajökull - og det har fået større konsekvenser end jeg havde forudset.
For det betyder ikke bare, at bolden bevæger sig uberegneligt - nej, visse lyssky personer har udnyttet det på en kriminel måde. For sådan noget vulkan-aske består jo for en stor dels vedkommende af jern, hvorfor det selvfølgelig er magnetisk påvirkeligt.
Det har disse kriminelle elementer så udnyttet til at få syet stærke elektromagneter ind i spillernes støvler og handsker, magneter som kan fjernstyres.
Hvis man aktiverer magneten tiltrækker det askestøvet inde i bolden, når støvlen er tæt på den - hvilket får bolden til næsten at klistre til støvlen - og så er det jo ingen sag at drible forbi modstanderne.
Jeg ved at nogen hold benytter sig af det - desværre ved jeg ikke hvilke - men ellers er det vist mest den russiske mafia, som bruger det til at fixe spil - og det er vist også dem, som har sat de kinesiske støvle-fabrikker til at indlægge elektromagneterne.
Hidindtil har jeg ikke fundet fyldestgørende eksempler på brugen af magneterne, men har fundet et godt eksempel, hvor en spiller regner med magneten, men den på mystisk vis er slået fra - sandsynligvis fordi det engelske hold benytter magnetdoping, men russiske hackere har fået deres passwords, og på strategiske tider kan slå det fra. Jeg taler selvfølgeligt om Robert Greens såkaldte drop i kampen mod USA - det er tydeligt at han forventer at magneterne i handskerne griber bolden, og da de ikke virker triller bolden forbi ham og i mål - og han bliver så overrasket at han reagerer for sent.
Hvis man undersøger sagen, er jeg ganske sikker på, at der i minutterne op til scoringen er blevet spillet kraftigt på amerikansk udligning!
Hvem som benytter magnet-doping står lidt hen i det uvisse - og mange spillere er sandsynligvis ikke selv klar over det - men mine spilleragenter fortæller, at især de støvler med pangfarver - gule, orange og røde - er inficeret med magneter.
Hvor udbredt det allerede er, vises lidt ved at man kan finde en iPhone-applikation, som man kan downloade, og som man kan bruge til at styre magneterne, hvis man har deres IP-nr. Den hedder Soccer: Magnetic Yanking of Balls, eller forkortet SocMYBalls.
Jeg håber det er noget du kan bruge, og gerne føre til offentlighedens kendskab - den har ret til at kende til problemet. Milliarder af mennesker risikerer at blive snydt, og det forkerte hold kan ende med at blive verdensmestre. Jeg har kontaktet Sepp Blatter om problemet, men han har ignoreret mig. Jeg havde nu heller ikke forventet andet.
Din ven,
dr. phil., dr. med., mm, Theodor Tøhe, professor
Som bevis har jeg lige fundet videoen hvor Robert Greens magneter kikser - jeg synes det er ret tydeligt hvad der sker - og bemærk hvordan han efterfølgende viser sin handske frem; tydeligvis fortæller han til nogen, at det var den det var galt med.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Etiketter:
doping,
England,
Eyjafjallajökull,
fiktion,
fodbold,
Jabulani,
Robert Green,
satire,
Sepp Blatter,
Theodor Tøhe,
USA,
VM
Quiz 84: Hvilken betaling
kl.
08.23
2
kommentarer
søndag den 13. juni 2010
Goths, toiletter og mørke
Den ældste var til klasse-fødselsdag her i weekenden, fra i går til i dag med overnatning for de der ønskede det (det gjorde han). Temaet var goth - og jeg skal da love for at nogle, selvfølgelig især pigerne, var godt sminket til.
Jeg havde også tilbudt ham at lægge lidt eyeliner og øjenskygge inden, og han var til sidst blevet overtalt til eyeliner. Indtil jeg stod der med pennen og skulle til at tegne op - så skulle han ikke nyde noget!
Hentede ham så i morges, og det havde vist været hygsomt. Men han måtte for lidt siden brokke sig lidt:
"Det var helt vildt, i morges gik pigerne ud på toilettet og spærrede det en hel time, bare for at fjerne makeup!"
"Tja, men det er vel meget naturligt..."
"Men, altså en hel time! Og vi var mange som skulle pisse helt vildt!"
"Sådan er det med piger. Det kan du ligeså godt vænne dig til!"
"Jeg er glad for jeg ikke fik sminke på. Så skulle jeg også have stået der - en hel time!"
"Tja..."
"Der var kun en god ting ved det..."
"Ja...?"
"Det var at vi kunne slukke lyset udefra. så det gjorde vi!"
"Hmm. Så var det måske ikke så mærkeligt det tog en hel time?"
Det kunne han ikke finde ud af at sige så meget til.

Abonner på:
Opslag (Atom)