Leoparddrengens
Public Key
Viser opslag med etiketten affald. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten affald. Vis alle opslag

tirsdag den 15. juni 2010

Det virker en anelse absurd...

4 kommentarer
Et større lager meget farligt affald, HCB, skal snarligt ud på en rejse den halve klode rundt, fra Australien til Danmark, for at ende i Kommunekemi i Nyborg.

Reglerne for den slags siger, at de skal behandles så nær ved kilden som muligt - så noget kunne tyde på at Kommunekemi er det eneste sted i verden det kan behandles forsvarligt.

Og det er sådan set fint nok - jeg ser ikke det store problem i, at Danmark bliver affaldsimportør, sålænge vi kan finde ud af nedbryde stofferne på en fornuftig måde, det sker under ordnede forhold, og transporten er sikker.

Men for Verden som helhed virker det rimeligt langt ude, at der åbenbart kun er et sted der er gearet til at håndtere sådanne typer affald.

Hvis man ikke kan finde ud af at lave sådanne værker nationalt eller regionalt, skulle man da i det mindste tro, at der var mulighed og marked for det kontinentalt? Eller er der så få der føler reglerne - de øvrige sender det sikkert til afbrænding i Indien - at der ikke er penge nok i affaldsbehandling?

Det virker lidt besynderligt.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.