Den ældste var til klasse-fødselsdag her i weekenden, fra i går til i dag med overnatning for de der ønskede det (det gjorde han). Temaet var goth - og jeg skal da love for at nogle, selvfølgelig især pigerne, var godt sminket til.
Jeg havde også tilbudt ham at lægge lidt eyeliner og øjenskygge inden, og han var til sidst blevet overtalt til eyeliner. Indtil jeg stod der med pennen og skulle til at tegne op - så skulle han ikke nyde noget!
Hentede ham så i morges, og det havde vist været hygsomt. Men han måtte for lidt siden brokke sig lidt:
"Det var helt vildt, i morges gik pigerne ud på toilettet og spærrede det en hel time, bare for at fjerne makeup!"
"Tja, men det er vel meget naturligt..."
"Men, altså en hel time! Og vi var mange som skulle pisse helt vildt!"
"Sådan er det med piger. Det kan du ligeså godt vænne dig til!"
"Jeg er glad for jeg ikke fik sminke på. Så skulle jeg også have stået der - en hel time!"
"Tja..."
"Der var kun en god ting ved det..."
"Ja...?"
"Det var at vi kunne slukke lyset udefra. så det gjorde vi!"
"Hmm. Så var det måske ikke så mærkeligt det tog en hel time?"
Det kunne han ikke finde ud af at sige så meget til.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Mit opgør med internettet
3 uger siden
0 kommentarer:
Send en kommentar