Leoparddrengens
Public Key

lørdag den 27. juni 2009, kl. 19.51

Hvorfor blev han sur?

Min ældste søn fortalte lige den yngste, at det varede rigtigt længe før han (den ældste) skulle bruge sin skoletaske igen.

Så sagde jeg, at det nu ikke var helt rigtigt, for jeg havde meldt ham til en kristen skole her i sommeferien. Så han ikke skulle komme til at kede sig.

Og for at man rigtigt kunne nyde morgenen begyndte skolen allerede klokken 6 om morgenen, med nogle timers morgensang.

Og der var naturligvis også skole om søndagen, hvor man blandt andet skulle synge kor i kirken.

Af en eller anden grund fik han et underligt udtryk i ansigtet, og begyndte at slå på mig, mens han råbte, "Far! Det passer ikke! Sig det ikke passer!"

Mærkeligt. Jeg troede han var så glad for at gå i skole og lære noget. Jeg tror aldrig jeg kommer til at forstå ham...

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

7 kommentarer:

Annika sagde ...

You evil thing!

ps. det er en af de største glæder som forælder at bilde sine børn ting ind. Glæder mig til de bliver lidt større og joksene kan blive lidt mere avancerede, og ikke kun bestå af: "pas på når du fodrer dem, jeg hørte engang om en lille dreng der fik bidt armen af mens han fodrede ænder, fordi der kom en sulten krokodille op da ænderne plaskede rundt efter brødstumperne"...

Leoparddrengen sagde ...

Min ældste er allerede pænt avanceret. Men jeg må nu sige, jeg plejer ikke at gøre det med ting de rent faktisk kan finde på at tro på.

Det minder mig om et afsnit af sitcom'en Alle Elsker Raymond/Everybody Loves Raymond.

Raymonds bror har jo altid følt sig meget forfordelt. Og da det kom frem, at deres forældre havde bildt ham ind, da han var barn, at: når is-bilen ringede med klokken, betød det der var udsolgt - blev han noget bitter. Især eftersom han stadig troede på det...

Som hader af Hjem-Is har jeg måttet tage mig i det flere gange, for ikke selv at komme til at bruge den. Men jeg har været mere pædagogisk. ("Nej, du kan ikke få en is fra det lorte-firma. Se om du kan finde noget spidst, så vi kan punktere dens dæk!")

Annika sagde ...

Den med isbilen HAR de luret. Når man siger at der er udsolgt når han ringer med klokken så ruller de med øjnene og siger NAAARJ.

Julemanden har jeg forsøgt at aflive siden de hørte om ham første gang. Men de nægter at tro på at han ikke findes. Møgunger.

Anonym sagde ...

husk at man ikke må lyve overfor børn ..det betyder man er en dårlig forældre.. hva med den dag de er teen, og begynder og lyve overfor dig ?????

er det fedt???

nej vel

Annika sagde ...

Jeg tror ikke at "Anonym" har nogen børn. Børn er nemlig de eneste man må lyve overfor (for nu at tale i absolutte sandheder). Faktisk er det påkrævet - man kalder det "at stimulere fantasien".

Leoparddrengen sagde ...

@Anonym

Såvidt jeg husker har mine børn løget og fordrejet sandheden fra de kunne tale; faktisk nok allerede fra før. Så jeg har ingen særlig tiltro til at de vil tale sandt når de bliver teens, det ville da være mystisk.

Mener mere det handler om at opbygge et rum hvor man kan stole på hinanden, og så have en god følelse af i hvilke tilfælde og under hvilke omstændigheder sandheden bliver fordrejet. Og iøvrigt være god til at spore det.

(Hvilket iøvrigt gælder i forhold til nogenlunde alle menneskelige relationer, er min erfaring. Ihukommende at der aldrig findes kun én sandhed.)

At tro at ens børn fortæller den fulde sandhed er efter min mening naivt, og spild af tid at opdrage efter. Jeg vil hellere gå efter det gode menneske, som endda er i stand til at tænke selv.

Leoparddrengen sagde ...

En bog jeg læser i øjeblikket, fik mig i en passage til at tænke på dnne tråd - så jeg citerer den lige:

According to that splendid education I received out at the U., it was Rousseau who began in Western culture the worship of the child, innocent and perfect in nature. Anyone who has raised a human from scratch knows this is a lie. Children are savages - egocentric little brutes who by the age of three master every form of human misconduct, including violence, fraud, and bribery, in order to get what they want. The one who lived in my house never improved. (Scott Turow, Pleading Guilty)

;)