Jeg er blevet udvalgt til at fremvise mit køleskab. Jeg takker Takashimaya for æren - som også indbefatter at jeg skal skrive om en genstand, og give depechen videre til 3 andre.
Men nu er det sådan, at min køleskabslåge er frygtelig kedelig - et enkelt klistermærke er der. Der sad engang en del køleskabsmagneter med ting på, men de var eks'ens og kom med hende. Hvilket glæder mig, for jeg er altså ikke en nips kind of guy. (Det skal understreges at D&D miniaturer ikke er nips! Dem har jeg nogle tusinde af..)
Så der er altså kun klistermærket tilbage, som er for Frederiksberg Brandvæsen. Og, går jeg udfra, stammer fra et besøg vi var der, til et eller andet åbent hus arrangement, dengang den ældste var 4-5 år. Det var noget med at gå rundt og se brandbilerne meget tæt på - ikke så interessant i sig selv. Men vi var heldige - for der kom faktisk alarm mens vi var der, så vi så et hold, der ellers var igang med fremvisning, løbe til bilerne, og vi måtte springe for livet, da de begyndte at køre under udrykning.
Så lidt historie kom der da ud af det - som jeg så har fået genopfrisket nu. Og så har jeg fået proppet batterier i mit digitalkamera, så det var såmænd ganske udmærket at blive udvalgt!
Og så skal jeg jo give depechen videre. Det tror jeg så jeg gør til mandlige bloggere, da det sikkert kan give lidt andre historier end nips-tingene. Så jeg udvælger Morfar, Steen AA og Tårnet til at komme med nye billeder.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Mit opgør med internettet
3 uger siden
3 kommentarer:
I hate you so very much! :)
hmm tak for tag.. jeg skal lige finde ud af om jeg skal pakke mit køleskabspynt frem fra den sidste flyttekasse og sætte det op eller ej inden jeg tager et billede.. det er et meget kedeligt køleskab lige nu :)
Kedelighed ingen hindring... men der er vist heller ingen deadlines. Tror jeg.
Send en kommentar