Dukkens gen-fremfinding af Dolce Vita i går må have gjort noget for min 80'er nostalgi. For vågnede op og tænkte af en eller anden grund på Paul Young, som var et af midtfirsernes absolut topnavne. Men som man ikke siden har hørt meget til.

(Jeg kan huske at jeg så ham i et eller andet dansk program i '90erne (Eleva2eren?) - og det var en katastrofe. Han havde stort set ingen stemme, og det stemme han havde var pivfalsk. Ved ikke hvad der var sket med ham.)

Hans musik-stil var ikke lige min kop the. Men man kan ikke fratage hans hits at de er basalt gode popsange. Og så var brugen af den mørke synthesizer ret ny dengang.


Ceterum censeo Facebook esse delendam.