TV2 Nyhederne havde et indslag her til aften, om en test der allerede fra 10ende uge, via en simpel urinprøve, kan fortælle om en kvinde er gravid med en dreng eller en pige.

Hvilket jo vil betyde, at hvis man er virkelig utilfreds med kønnet, vil kunne få en abort, indenfor den almindelige abortgrænse. Et medlem af abortankenævntet, psykolog Birgit Petersson, og et medlem af etisk råd, teolog Morten Kvist, var straks ude og mene at testen skulle forbydes.

For puhada!

Nu tror jeg reelt set ikke problemet er særlig stort - det ville være noget andet hvis vi boede i Kina, men det gør vi jo ikke. Men lad os sige, vi har nogle gale forældre som absolut ikke vil have en pige? Så kan vi mene om dem hvad vi vil - men strengt taget ville det måske heller ikke være det bedste for en datter at vokse op i det miljø?

Men det er jo sådan set irrelevant - testen findes, og lad os bare sige den skulle blive forbudt i Danmark. Så er der jo ikke noget til hinder for, at disse mennesker ville tage til udlandet og få lavet testen. Og siden få lavet en eventuel abort dér, eller herhjemme.

Højst sandsynligt ville der ved et forbud straks opstå nogle netsider, hvor man kan bestille en test, sende urinprøven, og få svar et par dage efter.

Så hold da op med at tale om forbud, som alligevel ikke nytter en brik, og blot vil være til hinder for at der tages fat om det egentlige problem:

Nemlig de tilfælde hvor faren har et bestemt ønske om barnets køn, og ønsker at presse moren til en abort. Det er ikke utænkeligt, og der skal man da ihvertfald sørge for at støtte op om moren, og sørge for at hun er orienteret om at hun hverken kan tvinges til testen eller aborten.

Men der er nok ingen tvivl om, at der vil opstå problemer i den retning. Men tag da fat om den nældes rod, istedet for at tale om latterlige forbud.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.