Jeg var så på vej på en mindre tur, da jeg passerer vores lokale betonbyggeri. På vejen passerer jeg en sort pige, somalisk eller sudanesisk, med tørklæde, bærende på en pose krydderblade - jeg gætter på det er koriander eller mynte. Først senere går det op for mig, at jeg allerede kender hende. Selv er jeg i shorts og ærmeløs t-shirt.

Bor du her? spørger hun bag mig.

Øh, næh, jeg på , jeg bruger det bare tit som genvej.

Nå.

Er du dansk?

Øh, ja, det er jeg...

Hvorfor taler du så så mærkeligt?

Det ved jeg ikke, gør jeg da det?

Ja. Bor du alene?

Ja... det vil sige nej... både og... Jeg mener, jeg har 2 drenge, som jeg har en uge, og så er de en uge hos deres mor.

Nå.

Og så sluttede samtalen ellers der, hun hun gik til en side, jeg gik videre ligeud. Jeg ved snart ikke om jeg tør gå der mere, det er næsten som at komme i hård terapi eller sådan noget?!
Ceterum censeo Facebook esse delendam.