Da jeg kom forbi Axeltorv i går opdagede jeg at næsten hele pladsen var afspærret, og en stor kran var igang med at flytte nogle elementer af en slags.
Hvad pokker sker der her? tænke jeg. Heldigvis blev det hurtigt besvaret, da der hang et skilt om at der ville komme et Observationshjul (fancy navn for Pariserhjul). Som ville åbne 20 juli. 50 meter højt, såmænd.
Det lader til at den slags hjul er blevet højeste mode blandt byer, der gerne vil regnes som storybyer, og når vi nu skal have klimatopmøde og jeg ved ikke hvad, er det klart vi også må have sådan et.
Og da jeg jo synes at en blog skal foregå i byen, ligesom et Tour de France foregår i landskabet, ville jeg straks viderebringe oplysningen.
Straks og straks - jeg glemte det faktisk i går. Men nu er det ihvertfald viderebragt.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
0 kommentarer:
Send en kommentar