Røg lige ind i noget MGP-helvede og:

Så får Spanien lov til at gentage deres nummer, bare fordi en eller anden tilskuer leger Danmark-Sverige, eller noget.

Og hvad med Danmark, vi bliver jo næsten bortdømt, da der åbenbart er noget galt med arenaen der i Norge, og en orkan blæser ind, netop mens det danske bidrag er i sin afslutning, så den unge Romanov og hende Chanel, eller hvad hun nu hedder, knap kunne få ordene ud af munden for den stride modvind.

Nå, men forhåbentlig var der ingen der opdagede noget.

(Det irriterer mig iøvrigt - det er klart sangen (In a Moment Like This) minder om noget ABBA, og en masse andet, henad vejen - men i starten er det et Police nummer - og det "dækkes" lige inden jeg kan få sat en finger på det. Tror det er Every Breath You Take, men er ikke sikker før jeg hører den igen.)
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

I denne galakse for længe, længe siden... jeg stødte lidt tilfældigt på denne forfilm til den oprindelige Star Wars på YouTube; og man må sige der er sket lidt siden - især på lydsiden. På en eller anden måde kan jeg faktisk bedre lide den noget rå lyd der er heri.

Men ihvertfald ret sjovt at se den, for det er jo fra før Star Wars var et trademark kendt af alle.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Jeg føler skæbnen true
for med min pil og bue
jeg skød en albatros

Selvom jeg - som jeg også har ment tidligere - nok tror (og håber) Ny/Liberal Alliances fremgang mest hænger sammen med regeringspartiernes uduelighed, må det alligevel være en lidt underlig følelse for Naser Khader - og hans partifæller - at følge.

Jeg mener - først kører han det ene parti i sænk, forlader det, til fordel for et andet - og så tipper vippen. Ikke at jeg som sådan mener det har specielt meget med ham at gøre - der er mange om budet - men lidt albatros må man vel føle sig som?

I mellemtiden skal Anders "Smeagol" Samuelsen da have lov at hygge sig med sine tal, som vel nærmest føles som en fødselsdagsgave, og er ham dyrebare - inden han bliver til Gollum, og iøvrigt mister det hele igen - men tvinges af Lars Seier til at fortælle hvem der har stjålet dem, men slipper fri, og møder dem som har tallene, og sværger ved dem og bliver gode Smeagol igen, men tallene får magten over ham, så han igen bliver slemme Gollum og.... men det er vist en anden historie.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Ja, jeg har ikke opdateret omkring spillet et par år - for man bliver ligesom ikke så entusiastisk, når det går ned af bakke. Som det har gjort efter England forrådte mig på det grusomste i vinteren 1903.

Nu lakker det mod enden, som man nok kan se - det er kun fordi England dummede sig med sine ordrer at jeg stadig har Danmark, og dermed to centre tilbage. Men de holder højst sandsynligt kun dette år med, så er jeg ude af spillet.

Men det var underholdende nok at prøve igen, og jeg skal afgjort med i et nyt spil. Frankrig har endda bedt mig om at give et praj om hvilket spil jeg eventuelt finder, fordi han meget gerne vil spille med mig igen. Det kanman så tolke derhen, at han syntes jeg var herligt naiv, og gerne vil udnytte mig - men som jeg læser ham er han faktisk en der prøve at være en gentleman og holde de aftaler han indgår - ligesom jeg selv var lidt for meget her.

Fik ihvertfald god sympati for ham undervejs - at han endte op i alliance med England mod mig er jo det der sker.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Møblet stammer oprindeligt fra Sydamerika, hvor det blev lavet af flettede fjer fra ådselsædende fugle. Nu findes det i mange udgaver, og der kan være meget prestige - især på arbejdspladser - i at have den fineste udgave.

Svar findes her.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

De Konservatives Lene Espersen har fundet ud af, at det ikke var så smart at tage på ferie til Mallorca, istedet for at deltage i det Arktiske Topmøde om Nordpolens fremtid, og de danske interesser der. Ihvertfald ikke så smart politisk... og undskylder nu.

Eller gør hun? Nej, i virkeligheden fralægger hun sig ansvaret.

Hun ved godt at hun har opført sig tåbeligt og stædigt, siger hun. At det kan tolkes som mangel på overblik. Men, siger hun: "Jeg er jo nordjyde."

Så, nej - det er slet ikke Lene Espersen som har dummet sig - hun kunne ikke gøre for det. Hun er jo nordjyde.

Jeg synes det er fejt - ikke at ville stå ved sine egne dumheder. Og at hænge en helt befolkningsgruppe - som i forvejen har det svært - ud for at være dumstædige & tåbelige & dovne.

Fy, Lene Espersen!
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Det viser sig nu, at Forsvaret i deres eget oplæg til budget, har regnet en milliard forkert, så de "kun" skal spare 2 og ikke 3 milliarder.

Hvordan den ikke ubetydelige regnefejl er sket, vil Forsvaret ikke ud med. Det er faktisk mørklagt fra allerhøjeste sted, så mørklagt at der ikke engang er nogle lækager som må afsløre noget.

Men det lyder mere som om der har været tale om usikkerhed i tallene, og brug af metoder - end egentlig regnefejl. Og så er det jeg ikke kan lade være at undre mig: hvordan kan man så vide at de nye, ligeså usikre tal og metoder er bedre end de gamle? Burde man ikke bare sige at tallet er behæftet med meget stor usikkerhed (hvilket sådan set ikke kan undre - vi er i krig).

Og er der i virkeligheden tale om en politisk regnefejl - så man kan slippe for at tale om kasernelukninger og andre grimme ting?

Men det må jo blive ved gætterierne, sålænge det hele er mørklagt og lækagesikret.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Når nu min anmeldelse af Shells Twindog var så populær, så lad mig også fortælle om mit første møde med en fransk hotdog. Oprindeligt havde jeg tænkt at inkorporere det i anmeldelsen, men det ville blive for langt og tungt.

Men det første møde var faktisk i byernes by, Paris - i '83 tror jeg. Muligvis '85 - men jeg er ret sikker på det ikke var '84, for da var der Fodbold EM, og det ville jeg kunne huske hvis det var så tæt på. Anyway, det var ihvertfald før den franske hotdog holdt sit triumftog i Danmark i sen-80'erne.

Foto: Mathias Vejerslev

Jeg var dernede på en storbyferie med min mor, som gav sådan en til mig og min bror der i vores teens; han var kommet til London.

Og når man nu er i Paris, så kommer man jo ikke udenom en tur i Eiffeltårnet. Og deroppe - jeg er ikke sikker på om det var øverste platform, eller næstøverste, kan man jo godt tillade sig lidt luksus, mente min mor, og syntes jeg skulle have et eller andet fra den.... café er nok ikke ordet, ej heller caféteria. Snask er nok det rette. Noget lækkert fra den snask som nu var deroppe.

Og man kunne jo også forestille sig, at det var toppen af parisisk cuisine man ville finde deroppe, i mere end bare bogstavelig forstand.

Så det var med en vis forventning (og ihvertfald en glæde over at kunne komme til at sige det, for det lød ganske tåbeligt) at jeg var henne og bestille une 'otdog, sil vous plait, et une Coca-Cola.

Og det var med en vis skræk jeg så hvad resultatet var: at han tog en pølse og proppede ned i en flute. Og gav mig den, samt en Pepsi (det fik man ganske ofte, når man bestilte en Coca-Cola i Paris, dengang. Jeg ved ikke hvordan det er i dag).

Så jeg satte mig ved det bord min mor havde fundet. Og gav mig med en vis skepsis igang med at indtage min første franske hotdog. Og min skepsis blev ikke gjort til skamme. For fluten var helt vildt tør, dog var pølsen endnu tørrere. Og begge dele smagte dårligt, rigtigt dårligt. Jeg husker ikke om der overhovedet var nogen form for dressing, hvis der var, var det ihvertfald minimalt og dårligt smagende.

Og med kun Pepsi til at skylle det ned, er det simpelthen noget af det værste jeg har smagt. Så den blev meget hurtigt smidt ud i en skraldespand, der nogle hundrede meter over Paris.

Derfor skulle jeg heller ikke nyde noget, da de nogle år efter kom til Danmark - jeg fattede ikke at nogen ville indføre det koncept. Og jeg tror først det var efter et par år, sikkert efter en druktur med venner, at jeg har fået sådan en. Og opdagede at den fordanskede udgave af konceptet var en del mere spiselig end den man blev udsat for i Gustave Eiffels tårn.

Det endte faktisk med, at jeg en overgang var daglig forbruger af DSBs udgave, en Haps Dog, som jeg syntes bedst om. (Jeg mente de havde det bedste brød og den bedste dressing.) Jeg arbejdede et sted hvor jeg hver dag kom forbi Hovedbanen, og spiste sjældent frokost, så var ret sulten efter arbejde.

I dag er det nu ret sjældent jeg spiser dem - men jeg glemmer aldrig den første.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.