På den berømte lækage-lydfil udtrykker Rasmus Tantholdt undren over, hvorfor Jacob Winther så gerne ville ud med den historie - om at der var blevet sendt jægersoldater til Irak - så tidligt.

Muligvis er forklaringen på Tantholdts undren, at han ikke var i Danmark, og ikke oplevede forløbet - det er sådan set meget god forklaring på hans undren. Men jeg undrer mig tilgengæld lidt over at medier herhjemme ikke ridser klarere op, hvorfor den læk var vigtig.

For hvad angår historien, er jeg helt enig med Tantholdt - det var en lille historie, som højst kunne fylde en parentes ud. Der var selvfølgelig lige det at den blev bragt - hvilket muligvis kunne bringe nogle soldaters liv i fare.

Og det at det var en læk. Som, da den kom ud, blev udlagt som, at det måtte komme fra Udenrigspolitisk Nævn - da de var de eneste der var blevet orienteret. Naturligvis fra oppositionens medlemmer af Udenrigspolitisk Nævn, var Søren Gades og Per Stig Møllers holdning - de rasede ganske længe over det, og såede tvivl om oppositionens troværdighed.

Rasmus Tantholdt om Jacob Winther: "Han er en slange" #dkpol #lækagesagen #kulørt

— Helene Vadsten (@vadsten) December 13, 2011

Så lækken om den lille historie, blev stor på de indenrigspolitiske linier. Om det var planlagt af Jacob Winther på forhånd skal jeg ikke kunne sige (jeg ved nu godt hvad jeg tror). Hvad der ligger helt fast er, at han ikke var sen til at bruge historien om den læk han selv havde stået for, efterfølgende.

(Jeg mener derfor også, at Rasmus Tantholdt ikke kan klandres for sin kildebeskyttelse - da han gav den, og kørte historien, var det blot en banalitet. Misbruget skete først efterfølgende. Jeg ville mene, at det burde løse ham fra hans binding, men jeg kan acceptere at han ikke har følt det. Der hvor kæden for mig hopper af, er ved alle de øvrige, som har taget del i at dække over Winther.)
Ceterum censeo Facebook esse delendam.