Men heldigvis skiftede jeg til Chrome. Har så IE og Firefox som reserver, og til at checke at ting ser ok ud i dem. Og næsten 100% ser ting ok ud i Firefox, hvis de virker i Chrome. Internet Explorer derimod er en anden historie.
For eksempel de her overskrifter jeg har på bloggen, som er
lyse med lidt farve til at outline dem
. De fungerer fint i Chrome og Firefox ved at bruge nogle CSS3 standarder. Men fordi IE en gang tilbage i version 5.5 lavede nogle egne måder at gøre den slags på, har de ikke indført de standarder endnu, så man skal lave et underligt hack for at opnå en effect som minder om.Ok - det troede jeg jo så jeg var lykkedes med, så jeg lagde det op på bloggen. Hvor det vel har kørt i en måneds tid, eller sådan.
Men så opdagede jeg tilfældigt, her tidligere på aftenen, at det som jeg havde checket virkede i IE 8, altså ikke virkede i IE7... her var de forskellige overskrifter uden outlines - og dermed meget svære at læse. Især datoerne.
Og så er det man bliver irriteret. Jeg havde mest lyst til at skrive, at folk der brugte IE 7 sikkert ville synes sitet så ud ad helvede til, men det var deres eget problem. Og at det da var mærkeligt at browseren fungerede overhovedet. Med fede blinkende typer, hvis man vovede at komme ind på bloggen med en IE7.
Nå - men søgte lidt på nettet, og fixet var rimeligt enkelt... man skal bare hacke lidt mere for at det også virker i IE 7. (For de teknisk mindede/nørderne: hvis man bruger FILTER: Glow skal man også sørge for at give elementet en positionering. Jeg fik det til at virke med
position: relative;
og zoom: 1;
)Så nu virker det forhåbentligt for alle. Ting ser dog bedre ud i Chrome og Firefox.
Anyway - bottomline er: hvis du bruger IE - og det kan jeg se at ca halvdelen af de besøgende gør - så overvej om du da ikke nok kan finde på at skifte? For den der gamle sandhed med at alt laves til IE - den holder altså ikke i samme grad som den gjorde engang.
Og hvis du bliver ved med at bruge IE, og ser noget som virker helt forkert her - vil du så ikke nok sende mig en mail eller en kommentar? For højst sandsynligt har jeg ikke set det. Og altså - jeg er ikke topdesigner, og laver sikkert adskillige øjebæer med vilje, fordi jeg tror det ser godt ud eller virker sejt - men sådan noget som helt ulæselige overskrifter, det er altså ikke noget jeg går efter.
På forhånd tak - også selvom du bruger en underlødig browser... ;)
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
8 kommentarer:
det fungere stadig ikke optimalt i IE8 ... i hvert fald ikke hos mig.
men jeg bruger nu også meget sjældent IE af nogen slags!
Til gengæld ser det fint ud i Firefox!
i øvrigt har jeg altid svært ved at få lov til at lægge kommentarer med IE ... der er næsten altid knas!
Takker. Jeg ved godt outlinet ikke fungerer så godt i IE - men nu er det der da i det mindste (håber jeg)? Men du har nok ret - jeg bør kigge på at gøre det lidt mere markeret.
Det med kommentarerne må jeg kigge nærmere på. Men hvor går det galt? Ved klik på Send en kommentar eller hur?
Men (igen) tak, ihvertfald!
Argh. Nu ser jeg problem. Da jeg testede ændringer i går må det have været med et eller andet cachet i IE.
For de ændringer jeg har lavet, som gjorde at ting så rimelige ud i IE 7... de har åbenbart gjort at outlinet forsvandt for indlægstitler i Internet Explorer 8. Men stadig fungerer på datoer og den slags - som er lavet på samme måde.
Højst mystisk og frustrerende. Så skal jeg finde ud af noget browserversionering. Og hvilken jeg helst vil supporte. Æv.
Syret. Hvis jeg fjerner position: relative; men bevarer zoom:1; virker det (tilsyneladende) i både IE7 og IE8.
De er skøre de IE-designere... eller også forstår jeg bare ikke en brik.
jeg skal som oftest poste min kommentar 3 gange med IE ... hvis jeg da så får lov ...
enten får jeg en fejlmelding, som variere lidt fra gang til gang ...
jeg skal prøve at skærmdumpe det næste gang for jeg har glemt ordlyden.
og så skal man skrive kommentaren om da den jo forsvandt ud i internet glemslen, ganske frustrerende ... specielt når det sker 2 gange i træk... så opgiver jeg som regel for så har jeg glemt ordlyden af det jeg ville skrive i desperation over at det nu forsvandt for anden gang...
men som sagt jeg skærmdumper det næste gang!
hov jeg skrev enten ...
så her kommer eller, som oftest bare består af en hvid skærm!
årrrrrh jeg er så træt at jeg ikke kan tænke sammenhængende sorry!
Men... hvis du er inde hvor du skriver kommentaren, er du jo inde i noget Blogger-halløj? Altså... hedder url'en du skriver på ikke www.blogger.com/comment.g + en hel masse?
Den side har jeg ingen kontrol over - og hvis det er der det fejler, burde du også have problemer på en del andre blogger-blogs?!
(Sov godt :) )
Send en kommentar