For jeg står jo i den her kø af en ikke uanselig længde, faktisk en rigtig typisk søndagskø.
Jeg har stået i den lidt tid, så er på ingen måde den bagerste; jeg er ved at nå det punkt hvor det sidste fag hører op. Foran mig står en mand med kurven fyldt med Dansk Pilsner. så kommer en ældre dame ind fra siden der hvor reolen slutter, og kigger til højre ned hvor vi alle står, og konstaterer - åh, der er mere kø? Og alt andet ville da også have være mærkeligt, da nu køen snor sig længere rundt bagud i butikken, hvor hun også må have kunnet se den.
Men manden foran mig er venlig - særdeles venlig - og siger: "Du må da godt gå ind foran mig!"
Et tilbud hun tager imod, og træder ind i køen. Hun får altså det der hed en forlomme, da jeg var barn - og sikkert stadig gør det.
Men det sætter jo så tanker igang hos mig. Det skal understreges, at jeg ikke har ondt i røven over, at hun fik pladsen, for hun var som skrevet lidt oppe i årene (men så var det nu heller ikke værre), og der gik ikke nogle skår af mig. Så jeg tænker mere af nysgerrighed på hvad reglerne er:
Må han sådan give pladsen væk, uden at konsultere os bagved? For vi ryger jo også en plads tilbage i køen. Og vi har jo måske et sultent barn vi skal hjem til, eller en kage i ovnen, eller hvad ved jeg? Og i og med at han sådan er venlig og giver pladsen foran ham, høster han jo al credit'en. Han kan sole sig i at være rar & god, mens vi andre afgiver ligeså meget tid - men ikke får noget som helst for det?! Tværtimod kan man stå og føle sig smålig, fordi man overhovedet begynder at tænke på rimeligheden.Så, hvad siger reglerne? Er det i orden at give forlommer? Og hvis det ikke er - bør man så tage skridtet fuldt ud og protestere: "Næ. hør hov, det har vi andre ikke givet tilladelse til! Det er i orden for mig, at hun får lov at komme foran - men vi bør høres først!"
Hvad siger kotymen? Jeg mangler retningslinier.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
3 kommentarer:
Reglen er simpel: "Folk med mindre end 10 varer må altid kommer foran folk med mere end 25 varer, hvis de altså betaler med kort på-beløbet og kan huske deres pinkode i første forsøg og ikke pludselig skal have både cigaretter og spiritus efter de har trykket ok, og så også lige får brug for en pose og overhovedet ikke har nogle kontanter, men må hive dankortet frem igen.
Sådan nogle folk skal bare ikke betjenes, hvis der er andre i forretningen.
den udgave har jeg ikke mødt. Har oplevet den hvor en kasse åbnes og køen spredes, hvor jeg er den heldige og når kassen, men nedtromles af to højtråbende stormende sure madammer .. "Man beholder pladsen og pladsen først er vores" mens de kaster deres varer hen over mine få og tager en krig om at betale og også lige skal have dit og så også lige dat og henter du ikke lige dit og dat og og og argh
Send en kommentar