
(Eller med - min nærsynethed og bygningsfejl er der aldrig noget som blot er et punkt.... men altså...)
Jeg syntes det var fedt at se den af flere grunde: for det første har jeg aldrig været særlig godt til det med at finde ud af hvad der er planeter, og hvad stjerner. Jeg har da dog nogenlunde fundet ud af Venus, men den er også relativt let fordi den altid er i nærheden af solen, så den ser man mest i skumring, lavt i horisonten.
Mars har jeg fundet ud af en enkelt gang eller to. Merkur skal man ikke regne med at se som bybo på nordlige breddegrader (alt for tæt på solen!).
Og så manglede jeg jo bare Jupiter og Saturn. Og nu har jeg altså fået Jupiter!
Og - den anden grund til at jeg synes det var fedt; jeg har altid haft en særlig fascination af Jupiter. Tildels fordi det er vores største planet, tildels fordi den har den røde plet, en kolonorm storm som foreløbig har huseret i alle de år man har kunnet se planetens overflade med kraftige nok teleskoper til at kunne se den. Og sidst - men faktisk ikke mindst - har jeg haft et særligt tilhørsforhold til den, da jeg i mine unge dage hyggede mig med at lave astrologi, og læste at Jupiter var særligt forbundet med Skytten (som altså er "mit" tegn).

Og - så er det jo også lidt sejt at Jupiter er romernes mister Big, lederen af det hele, inklusive de små hvide mus og tallet 42.
Tilsidst opdager jeg jo så også her, hvor jeg sidder og billedredigerer et foto af planeten, og skræller det sorte univers af - med farver og pletter vil den jo næsten gå i et med baggrunden her - det er en rigtig Leopard-planet!
Så gå ud og kig efter den. I disse dage, mens det er ca fuldmåne, er den at finde skråt nedenunder og til venstre for månen. Det må blive mere og mere til venstre som dagene går, i dag var det 45° rent.
[OPdatering]: Der tog jeg så lige fejl, det bliver tilsyneladende mere og mere til højre. I dag (dagen efter) var den ihvertfald skråt under og til højre for månen.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
0 kommentarer:
Send en kommentar