Da jeg var ude at gå ved 8-9 tiden her til aften, bemærkede jeg på hjemvejen en meget klar stjerne. Skråt ned til venstre under fuldmånen. Ingen andre stjerner var fremme, og det var endda lidt skyet, men det lyste den igennem.
Fuck, tænkte jeg, det er sgu ikke en stjerne. Og så kom jeg i tanker om, at jeg igår havde hørt noget med at Jupiter skulle være meget kraftig i øjeblikket. Og det skal jeg da love for at den er! Jeg havde ellers ænkt, at med de retninger de gav, var den tæt op ad fuldmånen, så den var nok svær at se - men den konkurrer den fint med. Og i min lille kikkert hjemme kunne jeg også tydeligt se, at den var rund og ikke bare et punkt som stjerner er, hvis man kiger på dem.
(Eller med - min nærsynethed og bygningsfejl er der aldrig noget som blot er et punkt.... men altså...)
Jeg syntes det var fedt at se den af flere grunde: for det første har jeg aldrig været særlig godt til det med at finde ud af hvad der er planeter, og hvad stjerner. Jeg har da dog nogenlunde fundet ud af Venus, men den er også relativt let fordi den altid er i nærheden af solen, så den ser man mest i skumring, lavt i horisonten.
Mars har jeg fundet ud af en enkelt gang eller to. Merkur skal man ikke regne med at se som bybo på nordlige breddegrader (alt for tæt på solen!).
Og så manglede jeg jo bare Jupiter og Saturn. Og nu har jeg altså fået Jupiter!
Og - den anden grund til at jeg synes det var fedt; jeg har altid haft en særlig fascination af Jupiter. Tildels fordi det er vores største planet, tildels fordi den har den røde plet, en kolonorm storm som foreløbig har huseret i alle de år man har kunnet se planetens overflade med kraftige nok teleskoper til at kunne se den. Og sidst - men faktisk ikke mindst - har jeg haft et særligt tilhørsforhold til den, da jeg i mine unge dage hyggede mig med at lave astrologi, og læste at Jupiter var særligt forbundet med Skytten (som altså er "mit" tegn).
Det skal siges at jeg aldrig har dyrket astrologi som noget jeg troede på - jeg lagade horoskoper som matematiske øvelser, ret sjovt at finde ud af hvor planeterne stod på et bestemt tidspunkt, og se deres indbyrdes relationer. Men... selvom man ikke tror på det, smitter lidt jo af alligevel. Og således altså også et specielt bånd til Jupiter.
Og - så er det jo også lidt sejt at Jupiter er romernes mister Big, lederen af det hele, inklusive de små hvide mus og tallet 42.
Tilsidst opdager jeg jo så også her, hvor jeg sidder og billedredigerer et foto af planeten, og skræller det sorte univers af - med farver og pletter vil den jo næsten gå i et med baggrunden her - det er en rigtig Leopard-planet!
Så gå ud og kig efter den. I disse dage, mens det er ca fuldmåne, er den at finde skråt nedenunder og til venstre for månen. Det må blive mere og mere til venstre som dagene går, i dag var det 45° rent.
[OPdatering]: Der tog jeg så lige fejl, det bliver tilsyneladende mere og mere til højre. I dag (dagen efter) var den ihvertfald skråt under og til højre for månen.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Mit opgør med internettet
3 uger siden
0 kommentarer:
Send en kommentar