Jeg fik en pludselig lyst til at lave et indlæg om den gode Adèle, måske lidt inspireret i tiden på grund af mit kørende Diplomacy spil... og hvad opdager jeg, Luc Besson (naturligvis) har lavet en film om frøkenen, som vistnok snart får premiere.
Adèle, som hun ser ud i virkeligheden |
Det er synd - for det er en ret genial tegneserie, og udfra traileren bliver forlægget brugt rimeligt fornuftigt.
Tiden er ca 1920 i Paris. Verden er bogstaveligt.... helt ude i halmen. Ikke nok med der har været den store krig, en ung kvindelig journalist møder... dæmoner, pterodaktyler og neanderthaler. Og mumier.
Det er en meget syret handling, men samtidigt oplysende og skidegodt fortalt. Og altid med et rap til småborgerligheden i os alle. Også når vi vælter fulde hjem fra en våd bytur. Det er faktisk nok det farligste man kan gøre. At vælte fuld hjem fra en bytur.
Hvis H.P. Lovecraft havde kunnet udtrykke sig muntert, og havde bare lidt evner som tegner, tror jeg han ville have lavet denne tegneserie. Bortset fra den ville have foregået i Boston.
Jeg er ret spændt på filmen!
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
6 kommentarer:
Hmm...jeg er skeptisk. Har altid holdt meget af den underspillede, misantropiske tone i serien, hvor alle de overnaturlige hændelser mest af alt er metaforer for vores perverterede indre verdener. Er ikke sikker på, jeg synes det er toptunet at konvertere den til et Indiana Jonesagtigt univers. Selvom jeg synes det var meget cool, at mumien (der rent faktsk ligner Seti I.) opfører sig som en engelsk gentleman. Tardi kan i øvrigt også noget med ord, som ingen andre kan. Kommer det med i filmen, eller har de bare nakket overfladen og foldet den lidt mere ud, så den bliver rigtig flot og sensationel? Hilsen den sure gamle tegneserie-elsker
Som sagt er jeg ikke den store Luc Besson-fan, så alene af den grund er jeg også skeptisk.
Men må samtidig sige, efter at have genset traileren adskillige gange, at castet ser ganske velramt ud.
Vellykket eller ej, tror jeg ikke filmen kommer til at være "for pengenes skyld" - der er vist for meget tale om et nicheværk til at det kan komme på tale.
Jeg er sådan set bare glad for, at der åbenbart er andre end mig som hoder af serien!
Jeg er heller ikke oppe at ringe over Luc Besson, men det er nu ikke så meget det. Det er mere det der med at tage en tegneserie, som har sin helt særlige tone og grundstemning og forsøge at konvertere den til noget helt andet, der gør mig træt oglangskægget. Men ok, man kan ikke dømme noget, før man har set det. Det kan være den er fed på dvd på en tømmermændsdag:-)
Da jeg først hørte de ville lave Ringenes Herre som film var jeg trist & forbløffet, for det mente jeg ikke kunne lade sig gøre. Men resultatet var jo, efter min og manges mening, særdeles overordentligt vellykket.
Og filmen Watchmen var også spået aldrig at ville kunne fungere. Men var en fantastisk god film - og endda fik mig til at læse forlægget inden filmen kom op, hvorfor jeg blev et mesterværk rigere.
Så skepsis er fint, men ingen grund til at sælge geden (eller gedden) før den er barberet :) - jeg skal nok holde orienteret om hvad jeg synes om den, hvis/når jeg får den set.
filmen bliver ikke vist i de danske biografer så derfor har den ikke været markedsført i dk. Ser man den officielle trailer, står der også at den kommer i cinema, så det bliver ikke en straight to dvd.
Well, det jeg mente med straight-to-dvd var sådan set netop at den ikke ville komme i biografen (herhjemme), kun på DVD. Det er selvfølgeligt rigtigt det ikke er den korrkte term - så skulle den heller ikke have været i biograf i Frankrig - hvilket den havde for længe siden. Beklager terminologimisbrug :)
Jeg kan se på Troldspejlet at de siger DVDen kommer i 2011. Det burde vel dog være starten af 2011?
Men efter hvad jeg kan se af anmeldelser på IMDb er den bedst, des mindre man kender til tegneserien. Det virkede ihvertfald sådan på de reaktioner jeg læste.
Send en kommentar