Der var engang en enke, som hed Julietta. Hun ejede en kro, som hun havde arvet efter sin mand. Desværre var hun ikke særlig god kok, og kroen gik ikke særlig godt.

Men en dag fandt hun ud af, at den nærliggende sø var fuld af gedder. Gedder er lækre!, tænkte hun. Jeg vil gøre gedder til kroens specialitet. Måske den så kan begynde at give overskud - og måske det ender op med jeg kan få en ny mand?

Hun fik straks en atale med en lokal fisker, at han skulle holde kroen forsynet med gedder. Og hun slog den nye specialitet stort op.

Desværre var hendes kogekunst ikke bedre med gedder end med så meget andet.

Snart gik snakken i hele sognet, og længere væk endnu: Kromutters gedde er trist og tør, og løs i kødet. Og den både lugter og smager dårligt.