Hvor er det godt at Bent Jensen har modet til at anke sagen, hvor han er blevet dømt for injurier mod journalist Jørgen Dragsdahl, som han har kaldt spion of Sovjetunionen. Og Bent Jensen har jo garanteret ret, når han siger det - han er trods alt den ypperste ekspert på området, med sit helt eget Center under sig - som selveste regeringen, på DFs forandledning, har bevilget mange millioner til.
Så når en dommer påstår, at Bent Jensen har fremsat æreskrænkende udtalelser, uden at kunne føre sandhedsbevis for udtalelserne, så må det jo være fordi hun enten selv er med i den kommunistiske loge - de er jo overalt - eller bare i den politiske korrektheds navn ikke vil lade Bent Jensen få ret.
Dette sidste er sådan et andet stort sandhedsvidne, Søren Krarup, ser sagen. Han har - garanteret med rette - kaldt dommeren forudindtaget, og straks er resten af dommerstanden over ham og taler om æreskrænkende udtalelser. Hvilket jo bare viser, at det er hele standen det er galt med!
Men Søren Krarup ved jo heldigvis hvordan det hele hænger sammen - det har Bent Jensen nemlig selv fortalt ham - så han ryster ikke på hånden. Det har han nu heller ikke for vane, den gæve Krarup!
Det triste er selvfølgelig, at det næppe hjælper at anke sagen, når nu det er hele dommerstanden som er en horde overvintrede KGB-agenter. Men så må man jo bare køre sagen helt til tops, og om nødvendigt ned til Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg.... nå nej, stryg lige det sidste, for det med menneskerettigheder er jo ikke noget vi går ind for.
Men altså - sandheden skal nok komme for en dag, for vi ved vi har ret. Så skal vi nok få ordnet de dommere, så de kan ligge med Lenin, Trotski og Stalin!
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Din Adresse til Sex og Erotik Qloo.dk
5 måneder siden
0 kommentarer:
Send en kommentar