Så kom jeg ind og se Watchmen her til aften - som jeg jo fornylig læste (og anmeldte) i dets graphic novel forlæg. Måske lidt for fornylig - ville måske gerne have haft historien en kende længere på afstand, så jeg for alvor havde kunnet genopleve den - nu blev det istedet lidt for analyserende (nå, det har de valgt at flytte derhen, og nå, sådan løste de det). Villet hellere have kunnet give mig helt hen.
For der er noget at give sig hen til - som i bogen kommer vi vidt omkring - både i tid, rum og stilart; dog naturligvis ikke med så mange sidehistorier, men alligevel er imponerende mange med, uden at tage drive af hovedhistorien. (Og der er en extended version, hvor vistnok mere er med.)
Castingen er efter min mening sublim, dog kan man godt se det til tider har været en hård opgave for makeupartisterne at spænde især de kvindelige hoved- og bipersoner over så lang tid, som de skal dække. Men Tricky Dicks næse er flot udført :) - dog kunne jeg godt have tænkt mig at Kissingers stemme lige var gjort en oktav dybere - det fortjener den.
Jeg vil ikke sige så meget om historien, for den er vist meget godt dækket ind af den tidligere omtale - blot fantastisk at det altså kunne gøre at læge sig så tæt opad den. Dog er slutningen ændret, men jeg vil ikke sige hvordan, blot røbe at Dr Manhattan om noget bliver gjort mere henad en gud i filmen.
Og brugen og valget af musiknumre til at understrege ting i tiden er suveræn - jeg kan bedst sammenligne den med brugen i Forrest Gump - som Watchmen i øvrigt også på en del andre planer kan minde om, blot er der her tale om et Amerika i en alternativ virkelighed.
Min største anke er heltene - som efter min mening (især Nite Owl & Silk Spectre, men tildels også Rorschach) er for gode til at slås, og kommer for tæt på deres superhelte spejlbilleder - og det er de jo netop ikke - superhelte. Men kan godt se det ville have været svært at lave filmen ellers. (Og sjovt nok går den meste brok jeg har set i anmeldelser - selv for de som elsker tegnserien - at Nite Owl er for vattet; for helvede, han skal være vattet!)
Hvor jeg kan være lidt i tvivl, er hvordan filmen fungerer hvis man ikke kender forlægget. Jeg synes filmen intelligent og hurtigt samler op på fortiden, men om det går for hurtigt ved jeg ikke - og om det gør noget, hvis man ike får fat i det hele ved jeg heller ikke. At dømme fra de betragtninger fra folk, som ikke har læst bogen, i denne tråd gør det ikke så meget.
Og som service bringer vi lige billede af Dr Manhattan, aka Mr Swing King, så man kan vænne sig til billedet - så man kan koncentrere sig om historien :)
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Din Adresse til Sex og Erotik Qloo.dk
4 måneder siden
2 kommentarer:
Jeg er rigtig glad for oplægget, har ejet den serie i alt for mange år. Og har virkeligt set frem til filmen, blev absolut ikke skuffet. De har præsteret at fange essencen af persongalleriet ret godt.
der er nogle beslutninger omkring konverteringen, jeg ikke er helt enige i, men forstår godt argumentationen for det.
Filmen er god, og jeg skal klart eje extended version, så jeg får det hele med, da jeg virkeligt savnede "The black freighter"
Night owl II er suplimt castet, klart den bedste casting i filmen. Han ligner oplægget og han er præcist så impotent uden sin dragt som han skal være. Lige så snart han er sit alter-ego er han Mr. Testosteron, men uden sin dragt kan han ingenting. Fantastisk!
Kampscenerne passer fint ind i stilen syntes jeg, i tegneserien ser man ikke meget kamp og der er en vidunderlig dansende brutalitet i stil med 300 i kampscener som et eller andet sted passer godt ind.
og soundtracket er rigtigt godt valgt!
Ja, det er svært ikke at savne The Black Freighter - men synes ikke det er ligetil, at se hvordan den skal indpasses i filmen. Så det skal blive spændende at se i extended.
Det er helt klart en DVD jeg skal have - vil glæde mig næsten lige så meget til den som extended versionerne af LotR-filmene. Kan også forestille mig ekstramateriale vil være værd at se!
Send en kommentar